Forskning DLF
0   22

Forsker: DLF skal ruste sig til fremtidens medlemmer

Færre unge melder sig ind i en fagforening. Selv om DLF er en succeshistorie med en høj organiseringsprocent på 95, falder medlemstallet, og fagforeningen skal ruste sig til fremtiden – for fagforeninger er med til at sikre velfærden, lyder det fra forsker.

Lockout, arbejdstidslov og konfliktlån.

Tre store sår fra 2013, som endnu ikke er helet blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening. Siden 2008 er antallet af medlemmer af DLF faldet fra omkring 69.000 til 60.000. Det meste af det fald skyldes, at der er nedlagt lærerstillinger, delvist som følge af at der bliver født færre børn.

Artiklen fortsætter under banneret

Organiseringsprocenten er kun faldet en anelse fra 95,7 til 95 i 2015.

Både i Danmark og i resten af verden kæmper fagbevægelsen dog med medlemstilbagegang i disse år, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet, Christian Lyhne Ibsen. Han har holdt et oplæg i DLF om fagbevægelsens udvikling.

»Der er medlemstilbagegang på tværs af alle lande i OECD. Fra 1994 til 2013 har der været en medlemsnedgang i alle lande - undtagen Belgien, der har en lille fremgang i organiseringsgraden«, siger han.

I Danmarks Lærerforening vælger omkring 95 procent af dem, som har mulighed for at blive medlem, at betale kontingentet for at være en del af det faglige fællesskab.

»Krise vil jeg ikke sige, DLF lider af - I er snarere en succeshistorie«, slår Christian ­Lyhne Ibsen fast.

Succes i modvind

»Men I er udfordret af, at I skal til at kigge på en ny lønmodtagergruppe. Er der et lighedstegn mellem at være en profession af lærere og at være medlem af Danmarks Lærerforening? Det er ikke altid givet«, siger han og peger på, at DLF skal være med til at skabe den sammenhæng.

Det er nødvendigt med sammenhængskraft, for regeringer er kommet med reformer, som presser fagforeningen.

»Det ses på 2013-forløbet. Politikere og arbejdsgivere udfordrer konstant fagforeningers rolle i reguleringer af løn og arbejdstid«, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren, som dog mener, at DLF har et godt udgangspunkt med en høj organiseringsprocent. Men selv med en god organiseringssprocent skal DLF være klar til udfordringerne.

»Hvis I begynder at se faresignaler på arbejdspladserne, så er det en rigtig god ide at begynde at se på det nu frem for at vente 20 år«.

DLF's store udfordring er at vise medlemmerne, at de sammen kan være med til at ændre forhold på arbejdspladsen.

»Fagbevægelsen skal mobilisere og engagere. I skal vise medlemmerne, at de er nødt til at kæmpe for de her ting, så det overhovedet fungerer«.

Et af svarene i DLF er lige nu den »involverende fagforening«. Begrebet er introduceret, i erkendelse af at kollektive aftaler ikke alene kan sikre lærernes arbejdsvilkår. Lærerne på de enkelte skoler kan også selv i fællesskab være med til at påvirke deres arbejdsvilkår.

»Hele grundtanken er, at vi skal have genvundet den professionelle stemme i forhold til skolens udvikling. Jeg skal gøre det i forhold til politikerne på Christiansborg. Kredsene skal gøre det i forhold til kommunerne, og lærerne kan også gøre det på den enkelte skole«, har Anders Bondo tidligere forklaret til Folkeskolen.

Christian Lyhne Ibsen mener, at der også er andre veje at gå.

»Partnerskab med regeringen - i stedet for konflikt - viser, at man er samarbejdsvillig. Man kan vise, at man er en moderne organisation, som tænker i løsninger. Men strategierne kan clashe«, siger forskeren.

 

Kan DLF fortsat lykkes?

Barselsorlov, lønstigninger og pension. Mange unge lærere aner ikke, at det er Danmarks Lærerforening, som har været med til at forhandle de rettigheder og rammer, som de har på deres arbejdsplads. Og det skal fagforeningen blive bedre til at forklare, mener Christian Lyhne Ibsen.

»Det er et kæmpeproblem, at de unge ikke ved, at det er fagforeninger, der varetager deres interesser på arbejdsmarkedet«, siger han og fortæller, hvordan han snakkede med en sociologistuderende, som glad fortalte, at hun selvfølgelig var medlem af en fagforening - nemlig Krifa.

»Men i den studerendes tilfælde var det ikke Krifa, men HK, der forhandlede overenskomsten, som hun arbejdede under. På den måde bidrog hun ikke til det fællesskab, som forhandlede de goder, hun nød godt af«, lyder det fra Christian Lyhne Ibsen.

»Hvis de her meget velmenende unge mennesker på sociologi ikke ved det, så er der en meget stor udfordring for hele fagbevægelsen. En løsning kan være at gøre en dyd ud af at være en del af fagfællesskabet. Hos jer handler det faglige fællesskab om, at det at være lærer er et lighedstegn med at være medlem hos jer«.

»I Danmark er alle ansatte på en arbejdsplads dækket af overenskomst uanset medlemskab, og der er derfor en stor tilskyndelse til at være gratist, og det er jo der, hvor de alternative fagforeninger i Danmark vinder ind«, siger Christian Lyhne Ibsen.

Mange skoler har en organiseringsgrad på 100 procent, men der findes få steder, hvor der er »huller« og en langt lavere organiseringsgrad.

»Der er generelt set en afmatning af det normative pres, der har været på arbejdspladserne. Et pres, der hedder, at når man arbejder her, så er man medlem af den her fagforening. Spørgsmålet er, om det normative pres stadig gælder i samme grad på skolerne, som det har gjort før?« spørger Christian Lyhne Ibsen og fortæller, at en ny analyse viser, hvordan organiseringsgraden er meget bestemmende for det normative pres. Er alle på en arbejdsplads organiseret, er der 80 procent sandsynlighed for, at en uorganiseret nyansat også melder sig ind. Men er arbejdspladsens organiseringsgrad blot 70 procent, falder sandsynligheden for, at nyansatte organiseres, drastisk.

Fagforeninger mindsker løngab

DE GULE FAGFORENINGER:

De såkaldt »gule fagforeninger« er lønmodtagerorganisationer, som typisk adskiller de sig fra de traditionelle fagforeninger ved ikke at anerkende en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager og ved at have ingen eller meget få overenskomster og dermed heller ikke strejkeret. De gule fagforeninger er Det Faglige Hus, Kristelig Fagforening (Krifa), De Frie Funktionærer og Jobtryghed. De gule fagforeninger har især fra midten af 1990'erne oplevet en kraftig medlemsfremgang. Samlet set havde de i 2013 lige under ni procent af de beskæftigede - i lærersegmentet er det 2,4 procent.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos)

Christian Lyhne Ibsen understreger, at DLF skal sikre at have det rette miks i tilbuddene til medlemmerne. Dels skal fagforeningen selvfølgelig stå for interessevaretagelse i forhold til overenskomstforhandlinger og politisk indflydelse. DLF skal give viden og uddannelse i forhold til professionen. Og så skal der være en servicering af medlemmer som juridiske ydelser og eksempelvis rådgivning i forbindelse med stress og andet på arbejdspladsen. Sidst skal fagforeningen kunne tilbyde økonomiske fordele og tilbud som eksempelvis billige forsikringer.

Det er ikke kun for at sikre lærernes og egne vilkår, at lærerne skal melde sig ind i Danmarks Lærerforening, fortæller Christian Lyhne Ibsen.

»Vi ved fra international forskning, at der er en sammenhæng mellem lønulighed og faglig organisering. De lande, der har mindst lønulighed, er også dem, som er bedst til at organisere. Dem med størst lønulighed, det er dem med svagest organisering. Så det betyder ikke bare noget for os alle sammen. Det betyder noget for, hvilken type samfund man vil have«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ