Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

600.000 kr. til folkeskole-tænketank

De næste tre år bevilger Danmarks Lærerforening 200.000 kr. årligt til tænketanken Sophia til at zoome ind på læreruddannelsen, ledelse og undervisning i folkeskolen.

Foto: Sarah Bender
Tobias Lauritzen
1 kommentar
7. september 2018, kl. 12:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

I de næste tre år vil tænketanken Sophia hvert år modtage en pose penge med 200.000 kr. fra Danmarks Lærerforening.

Tænketanken har fået bevilget støtte til en række projekter, der skal sætte læreruddannelsen, undervisning og ledelse under lup.

Sophia er en uafhængig tænketank, der analyserer forhold, der vedrører undervisning og uddannelse og finansieres af en sponsorkreds, der foruden DLF består af flere andre faglige organisationer og bl.a. forlaget Gyldendal Uddannelse og Dansklærerforeningen.

Sophias arbejde er vigtigt i en tid, hvor folkeskolen er under forandring. En forandring som ikke er blevet diskuteret nok i offentligheden, mener formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg.

"Den uddannelsespolitiske og pædagogiske debat er utrolig vigtig i de her år. Det handler om, hvilken skole vi gerne vil have, og det er den dagsorden, som Sophia skal hjælpe med at få på dagsordenen. Jeg mener, at deres projekter og aktiviteter gør en forskel for den uddannelsespolitiske debat", siger Jeanette Sjøberg.

Hun mener, demokratiet er på spil´i skolepolitikken i disse år, og at der er brug for en mere gennemsigtig debat om skolen.

2012: DLF stiller krav til sponsorater

"Før skolereformen blev vedtaget, var den slet ikke til debat i offentligheden. Det var en meget anderledes måde at arbejde på, end hvad man tidligere har set i skolehistorien. Ved tidligere reformer har man involveret lærere, forældre og faglige organisationer, og sammen over flere år diskuteret hvor folkeskolen skulle hen. Det mangler den dag i dag", siger hun.

Hovedstyrelsen i DLF har besluttet sponsoratet på 200.000 kr. årligt for de næste tre år. Før har Sophia været underlagt at skulle søge bevilling til støtte årligt. I DLF mener man, at det giver bedst mening med et længere forløb.

2013: 100.000 kr til tænketanken Sophia

Lærerne får udbytte

Det er vigtigt for lærerne, at nogen undersøger og går i dybden med deres felt, mens de selv er ude i klasserne og underviser, mener Jeanette Sjøberg.

"Sophia er jo en pædagogisk tænketank, som har frihed til at oplyse om det, som de finder interessant. Det tror jeg er ret vigtigt for lærere. Sophia har især kigget på ændringen af den danske skoletradition. Det er vigtigt, at der er en tænketank, der gør os opmærksom på, at vi er igang med nogle ret store forandringer på skoleområdet".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

600.000 kr. til folkeskole-tænketank

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS