Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Denne smukke bog brænder for børnelitteraturen

Dette læremiddel er en bog – en lærebog – med mulighed for litterære oplevelser og analyse og fortolkning af fiktive tekster for børn.

Romaner

Helge Christiansen
Start debatten
16. december 2016, kl. 10:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ved anskaffelse af denne lærebog kan eleverne opleve, hvor dejligt det er at sidde med en smuk, gedigen bog i hænderne og nyde et velgennemarbejdet layout. Den introducerer faglige begreber og metoder, og dens almenpædagogiske yndlingsmetode er cooperativ learning, der sikrer, at samtalerne i klassen ikke stivner i den sædvanlige dialog mellem lærer og klasse – eller rettere sagt de få elever, som er mest velformulerede og dominerende.

Titel: Romaner

Forfatter: Trine May

Pris: 180,75

Sider: 136

Serie: Læs genrer med CL

Forlag: Gyldendal

Som det hører sig til i vore dage, formulerer forfatteren mål for hvert afsnit i bogen. Der er tale om brede mål, og i evalueringen af læreprocesserne spørges der, om eleverne er kommet i mål. Det er en form for målformulering og evaluering, som passer fint til skønlitterært arbejde.

Hovedstammen i bogen er tre uddrag af børneromaner. Der lægges ud med et langt uddrag fra begyndelsen af ”Jeg er William” af Kim Fupz Aakeson, og den er ikke pligtlæsning for en garvet litterat som mig. En velskrevet, spændende og indfølende historie om drengen William, som lever i et kaotisk miljø sammen med sin mildest talt lige så kaotiske onkel.

”Dyr med pels – og uden” er det litterære indslag i anden del af bogen. Det er et uddrag af en form for grafisk roman. Traditionelle tekstsider veksler med, at handlingen drives frem af forskellige billedlige udtryk, en kombination af tekst og billeder. Også her opleves en noget omskiftelig voksenverden fra et barns perspektiv, blandt andet gennem en noget utilregnelig og temperamentsfuld mor.

I sidste tredjedel af bogen bringes uddrag af ”Skyggefugl” af Tina Sakura Bestle. Og her er der mulighed for mange fortolkninger og litterære oplevelser i det næsten surrealistiske univers, der udmales, godt på afstand af en socialrealistisk hverdag.

Til stærkt målstyringsorienterede lærere, der gerne vil leve op til alle de mange mål i Fælles Mål, kan jeg beroligende oplyse, at der undervejs gennemgås relevante, faglige begreber og metoder, så eleverne ikke sakker agterud i det internationale konkurrenceræs ved brug af bogen.

På cl.gyldendal.dk er der supplerende opgaver, som der henvises til i bogen.

De levende tekstuddrag er også appetitvækkere. De er en kraftig opfordring og inspiration til at læse de romaner, der er bragt i uddrag, færdig og en opfordring til at gå om bord i andre. Selv har jeg ikke læst bøgerne i deres fulde omfang, men uddragene er så spændende, at jeg tror, jeg gør det.

Det vil være en god ide at inddrage bogen i danskundervisningen på 4.-6. klassetrin og at have et klassesæt stående parat til brug på skolernes læringscentre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Denne smukke bog brænder for børnelitteraturen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS