Trivsel
0   2

Tidlig trivsels-indsats i skolen virker bedst

Indsatser til fremme af børns trivsel virker bedst på de yngste klassetrin, og når elever, forældre og skolens personale inddrages. Men det kan være forskelligt, hvad der virker på drenge og piger, viser en rapport.

Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet har foretaget en systematisk gennemgang af indsatser, der skal fremme børns trivsel og mentale sundhed.

"Vi har i flere nationale undersøgelser set, at trivslen hos børn og unge er nedadgående. De mistrives altså i et større omfang, end de tidligere har gjort. Det er bekymrende, og derfor er rapporten vigtig for alle os, der arbejder med børn og unge, fordi den indeholder viden om indsatser, der kan fremme trivslen hos dem", siger fuldmægtig Mille Kathrine Pedersen i Sundhedsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Bedste effekt ses hos de yngste klassetrin

Rapporten er baseret på en gennemgang af videnskabelige artikler, hvor man har set på effekten af 93 indsatser. Den omtaler indsatser som Pals, Zippy's Friends, Comet, Paths, diamantforløb og mange andre.

Gennemgangen viser, at den bedste effekt ses ved indsatser på de yngste klassetrin eller tilpasset specifikke aldersgrupper. Skoleindsatser virker bedst, når de også inddrager lærere, forældre og skolens øvrige personale. Familieindsatser virker bedst, hvis de sættes i værk overfor børn under 8 år.

Indsatser virker forskelligt

Indsatser, der er gode for drenge, er ikke nødvendigvis også gode for piger - og omvendt, viser gennemgangen.

I rapporten er der omtalt en indsats mod depressive symptomer hos unge. Denne indsats havde positiv effekt overfor piger men negativ effekt overfor drenge. Og et år efter var tendensen klart den samme.

Der står også i rapporten, at en positiv effekt fra en indsats på én skole ikke nødvendigvis kan overføres og have samme effekt på en anden skole, fordi der er forskelle på elever, lærere og forældre.

Indsatser baseret på et teoretisk grundlag har bedst effekt - for eksempel kognitiv adfærdsterapi og social læringsteori, der er mest udbredte og mest virker på udadreagerende adfærd som vrede eller indadreagerende adfærd som angst og depression.

Rapporten har udgangspunkt i WHO's definition af mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor børn og unge kan udfolde deres potentiale, kan klare hverdagens almindelige udfordringer samt kan bidrage til fællesskabet. Udover velbefindende fremhæves det sociale aspekt og vigtigheden af barnets samspil med familie og skole som centralt for udviklingen af barnets og den unges mentale sundhed.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!