Anmeldelse Skolen i samfundet
2   44

Av - dokumentar rammer et par ømme punkter

Er folkeskolen under afvikling? Dokumentaren Flugten fra folkeskolen tegner et billede af en institution, vi måske ikke længere bør tage for givet.

Flugten fra folkeskolen

Fakta


Titel
Flugten fra folkeskolen


Programmet sendes første gang torsdag den 24. november 2016 klokken 20.00 på TV 2. Efter programmet er der debat om folkeskolen på TV2 News. Programmet kan desuden streames fra TV 2 Play (kræver abonnement).

Forlag
TV 2

Siden 2000 er der åbnet 225 nye privatskoler i Danmark, som i sagens natur må tage eleverne et andet sted fra, nemlig folkeskolen. TV-dokumentaren 'Flugten fra folkeskolen' følger to forældregrupper i henholdsvis Holstebro og Karrebæk, som har taget initiativ til at starte privatskoler op. Alternativet er folkeskolen, men den har i de to byer tilsyneladende ikke levet op til de pågældende forældrenes forventninger. Derfor ser de ikke andre udveje, end at gøre noget andet –  at starte for sig selv.

Artiklen fortsætter under banneret

I Holstebro hedder en af initiativtagerne Michael Bruun. Han er læge, far til fire børn, to i gymnasiet og to i folkeskolen og har igennem de sidste 10 år taget aktivt del i skolebestyrelsesarbejdet på børnenes skoler. Det sluttede i 2015, da hele skolebestyrelsen i protest forlod posten og blandt andet begrundede beslutningen med politikernes manglende visioner. Nu er han en af frontløberne i det nye privatskole-projekt, som gerne skulle give børnene det, den gamle skole ikke kan tilbyde. Målet er at løfte fagligheden. Der skal være tid til det enkelte barn, og klassekvotienten skal ned på 20 elever. Præsentationen af den nye privatskoles agenda for en mulig kommende forældregruppe er en stor succes. Målet var 200 forhåndsansøgninger, resultatet er 275. Det flotte på-papiret-antal elever får hurra-råb, stående klapsalver og trommehvirvler med på vejen.

Paradoksalt nok beklager flere af de interviewede forældre efterfølgende, at de er nået dertil, hvor de skal ud og kigge efter alternativer til folkeskolen. Konfronteret med spørgsmålet om, hvorfor de så vælger ikke at bakke op om den skole, som er, svarer de, at det grunder i egoistiske årsager: De vil ikke gå på kompromis med DERES barns uddannelse for at støtte op om en skole, som år efter år skal finde nye måder at spare på.

I Karrebæk ser fremtiden for byens folkeskole dyster ud. I 1999 var elevantallet oppe på 400, i dag er det nede på 120. Det efterlader flere af skolens lokaler tomme, hvorfor initiativtagerne til den nye privatskole først foreslog, at de kunne leje sig ind i skolens ene halvdel. Et forslag der – som privatskole-projektet i det hele taget – mødte stor modstand i byrådet og endte med at blive afvist. I udsendelsen lyder begrundelsen for ikke at udnytte skolens tomme lokaler til – ja – skole, at det vil være første gang i Danmark, at man har en klasse med kommunebørn og en klasse ved siden af med privatskolebørn. Afslaget handler mere om værdier end om fornuft, konstaterer byplanlæggeren Jakob Zabel, som sammen med frivillige stålsat kæmper for at forme en skole, der om nødvendigt må betyde et endeligt farvel til Karrebæks Skole.

Søren Kæstel Christensen er leder af Danehofskolen i Nyborg, en af de kommuner hvor antallet af privatskoler er størst. Med FOLKESKOLEN tatoveret på armen udtrykker han bekymring for en udvikling, som hans skole også er mærket af. Her har hvert andet barn i skoledistriktet valgt en privatskole til, selvom Danehofskolen i 2015 lå blandt de ti bedste skoler i Danmark: ”Folkeskolen har behov for nogle krigere som siger, at folkeskolen er en praksis, en kultur, en institution, som jeg gerne vil forsvare”, siger han. Men selvom Søren Kæstel Christensen kæmper for sin sag erkender han, at der er forhold i den måde eleverne går i skole på i dag, som han gerne vil ændre på. For eksempel de lange skoledage. Det kan han godt. Han skal bare skrive en ansøgning for samtlige 35 klasser, hvorefter svarfristen på ansøgningerne ligger på omkring en måned. På en privatskole kan den slags i princippet realiseres fra dag til dag.

Flugten fra folkeskolen tager fat på et emne, der får det til at svie og smerte i en fortaler for folkeskolen. For hvis tendensen fortsætter, er der meget der peger på, at folkeskolens mål om almen dannelse bliver svær at efterleve i praksis. De ressourcestærke forældre og børn forsvinder og efterlader en folkeskole langt fra, hvad den var tænkt som. Omvendt er det også svært at være i opposition til det dilemma forældrene står i: Lægen i Holstebro havde aldrig drømt om, at hans børn skulle gå i andet end folkeskole, og idegrundlaget for privatskolen i Karrebæk er at lade folkeskolens værdier gennemsyre børnenes undervisning og elevsammensætning. De medvirkende er med andre ord ikke imod folkeskolen som sådan, men har fået nok af manglende medbestemmelse, sammenlægning af mindre skoler til kæmpeskoler og mange elever i klasserne.

'Flugten fra folkeskolen' trykker der, hvor det gør rigtigt ondt på både forældre, skoleledere, lærere og for den sags skyld også kommunalbestyrelser og politikere. Med dokumentaren får vi et vink om mulige fremtidsscenarier, som kun få – tænker jeg – i virkeligheden er interesserede i. Så gør dog noget – nogen!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ