Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Aarhus skifter læringsplatform

Landets næststørste kommune havde egentlig valgt KMD’s Educa som læringsplatform, men skifter nu i stedet til MinUddannelse.

Foto: Istock
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
12 kommentarer
25. oktober 2016, kl. 16:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

12 kommentarer

Firmaet bag den digitale læringsplatform Educa, KMD, opkøbte for nylig konkurrenten UVdata og dermed også deres læringsplatform MinUddannelse.

Fredag lød meldingen fra KMD til folkeskolen.dk, at firmaet har i sinde at leve op til alle kontrakter på Educa, men at man fremadrettet udfaser platformen for i stedet at satse på MinUddannelse.

KMD: Vi udfaser Educa og satser på MinUddannelse

En af de kommuner, der har kontrakt på Educa er Aarhus Kommune, hvor 46 folkeskoler og to specialskoler så småt havde gjort sig klar til at tage læringsplatformen i brug.

Fusionen af de to konkurrerende platforme får dog nu kommunen til at skifte til MinUddannelse med det samme i stedet for at vente til kontraktperioden med Educa udløber.

"Vi er i gang med at få en aftale i stand med KMD, der tilbyder os MinUddannelse på samme vilkår som Educa. Vi havde ikke taget Educa i brug endnu, og derfor har vi valgt at lave skiftet nu", siger kommunens digitaliseringschef Ole Hersted Hansen.

Indfører læringsplatform som planlagt

Lærerne i Aarhus stod inden opkøbet foran at skulle på kursus i, hvordan de bruger læringsplatformen Educa. De kurser bliver nu forventeligt i stedet i MinUddannelse, og implementeringen af læringsplatformen kommer til at forløbe som planlagt, fortæller han.

"Der er dog en såkaldt 'stand still'-periode på 10 dage i forbindelse med offentliggørelse af ønsket af den type kontraktændringer, som betyder, at vi ikke kan underskrive den endelige kontrakt før i næste uge", lyder det fra digitaliseringschefen.

Opgaven med at levere Aarhus Kommunes læringsplatform har været i offentligt udbud, hvor Educa vandt foran blandt andre MinUddannelse. Ifølge kommunen er der dog ikke noget til hinder for at skifte læringsplatform uden at lave et nyt udbud.

KMD køber MinUddannelse

"Det må man, hvis visse betingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at KMD skal tilbyde samme betingelser på MinUddannelse som på Educa, både hvad angår pris, kvalitet og service", siger han.

MinUddannelse tabte blandt andet udbuddet i Aarhus på baggrund af prisen, som nu bliver den samme, som Educa vandt udbuddet på.

"Kontraktændringen vil derfor alene kunne anses for at være en kvalitativt bedre løsning, som tilbydes inden for den oprindeligt aftalte økonomi og dermed udelukkende til Århus Kommunes fordel", siger Ole Hersted Hansen.

Alle kommuner skal som en del af det såkaldte Brugerportalsinitiativ være begyndt at tage en digital læringsplatform i brug ved starten af indeværende skoleår, og implementeringen skal være færdig ved udgangen af 2017.

Alt bliver samlet på læringsplatformen

Alle kommuner, der har valgt Educa, får i følge KMD valget mellem at holde fast i platformen kontraktperioden ud eller at skifte til MinUddannelse. De kommuner tæller blandt andre Mors, Randers, Esbjerg, Sønderborg og Lejre.

12 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Aarhus skifter læringsplatform

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS