Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Bedre matematikundervisning – her er inspirationen

En kort, men meget fyldestgørende fremstilling af hele problemfeltet omkring matematikkens didaktik. Den enkelte læser kan høste frugten af sin (matematiske) anstrengelse og få ny indsigt i, hvordan undervisningen også kunne tænkes og gribes an.

Fagdidaktik i matematik

Steen Ehlers
Start debatten
29. juni 2016, kl. 10:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"… hvordan man som matematiklærer kan komme ud af den stampe, som faget er præget af, hvor mangeårig praksis er videreført uden refleksion over fagets didaktik". Nå nå, tænkte en af de gamle i gårde ved læsning af denne formulering på bogens bagside – mig bekendt bliver der da stadig uddannet matematikvejledere en masse, vi kommer på kurser, der er allerede skrevet (tykke) bøger … og så blev jeg faktisk fanget ind af den koncentrerede, kompetente – og krævende – sag, som resten af bogens omkring 150 sider udgør.

Titel: Fagdidaktik i matematik

Forfatter: Morten Blomhøj

Pris: 181

Sider: 229

Forlag: Frydenlund

Forfatteren synes virkelig at have fingeren på pulsen – på det forskningsmæssige område (selvfølgelig) såvel som på det lovgivningsmæssige og nærmest helt ud i det enkelte klasseværelse. De seks kapitler behandler således både matematikdidaktikken i teori og praksis, matematiklæringsteorier og beskrivelse af undervisningspraksis, ligesom læseren præsenteres for indholdsmættede og velunderbyggede redegørelser for funktionen af it og for vigtigheden af den undersøgende matematikundervisning.

Er matematik på A-niveau og/eller læreruddannelsens linjefag ikke netop den seneste merit på cv’et, skal man lidt ekstra op på tæerne hvad angår det rent matematikfaglige, men anstrengelsen betaler sig. Der er nemlig mange pointer, som også ”almindelige” matematiklærere herefter kan tage til sig. På den begrænsede plads vælger jeg tre af slagsen:

"En opgave er løst, når dens enkelte spørgsmål er besvaret. Elevernes læring bedømmes alene ud fra, om de kan regne de stillede opgaver". Fra fp9 har jeg et dugfriskt eksempel på, hvordan eksaminator og censor bestemt ikke havde samme syn som eleven på netop dette som en del af den didaktiske kontrakt.

"Kompetenceorienteret og læringsmålsstyret undervisning har … et potentiale i forhold til at overskride den didaktiske kontrakt for traditionel matematikundervisning". Måske der så alligevel er upåagtede kvaliteter i forenklede Fælles Mål?

"… den daglige undervisning rummer [kun] begrænsede muligheder for etablering af … samarbejde i fagteamet. Derfor er der generelt brug for udviklingsprojekter, der skaber rammer … og giver støtte …". Ja tak. Og helst ikke kun i forbindelse med undersøgende matematikundervisning.

Ved du ikke, hvad du skal tage dig til i sommer? Læs dén bog og bliv klog – og vend tilbage med fornyet tro på, at det faktisk er muligt at flytte både dig selv og din daglige undervisning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bedre matematikundervisning – her er inspirationen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS