Målstyring
1   392

Læs her: Det har partierne aftalt om målstyring

Er læringsmålstyret et krav i folkeskolereformen? Ifølge DF er begrebet helt centralt for reformen, mens S og V har ændret kurs siden marts. Folkeskolen har spurgt forligspartierne.

Det var en fortørnet undervisningsordfører fra de Radikale, som folkeskolen.dk mødte på Christiansborg tilbage i april. Marianne Jelved havde læst lektor Keld Skovmands nye bog "Uden mål og med - forenklede Fælles Mål?", og den havde gjorde hende opmærksom på, at ministeriet har indført det nye begreb i folkeskolen bagom politikerne, fortalte hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Selv sad hun som kulturminister, da folkeskolereformen blev forhandlet på plads og var derfor ikke med til forhandlingerne. Men hun er overbevist om, at lovforslaget hun stemte for i sin tid ikke indebærer nogen form for læringsmålstyret undervisning.

Men hvad var egentlig aftalen mellem partierne bag reformen? Folkeskolen.dk har lavet en rundspørge blandt undervisningsordførerne i de seks forligspartier. Alle seks har modtaget de samme spørgsmål, som skal skabe klarhed.

DF: Central rolle for reformen

Dansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen er ikke i tvivl. "Det er afgørende for reformens succes, at vi fastholder målstyret undervisning", skriver han til folkeskolen.dk.

Ifølge Alex Ahrendtsen var læringsmålstyret undervisning en helt central del af forhandlingerne om reformen.

"Jelved var ikke med til forhandlingerne, men hvis hun havde været, så ville hun have vidst, at målstyret undervisning spillede en central rolle i reformen. Hun kunne jo have spurgt den radikale undervisningsordfører fra dengang, Lotte Rod. Især under udarbejdelsen af de nye forenklede Fælles Mål spillede målstyret undervisning en stor rolle".

Han henviser til, at det af folkeskolelovens § 10 stk. 1 fremgår, at ministeriet fastsætter "regler om kompetencemål for bestemte klassetrin samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner". Samtidig peger han på, at læringsmålstyret undervisning også nævnes i aftaleteksten bag reformen.

Her fremgår det, at Fælles Mål "præciseres og forenkles" for at sikre tydeligere læringsmål "som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning".

S og V: Der er ikke krav til målstyret undervisning

Regeringspartiet Venstres ordfører Anni Matthiesen og Socialdemokraternes Annette Lind skrev i marts i en fælles kronik, at der er "krav til læremålstyret undervisning" i reformen. På det tidspunkt havde Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling forlængst slået fast, at læringsmålstyret undervisning ikke er obligatorisk. I et nyt fælles svar til folkeskolen.dk har de da også ændret mening.

"Den læringsmålstyrede undervisning er frivillig", skriver de. Som Alex Ahrendtsen henviser de også til folkeskolelovens paragraf 10. Men de peger på stk. 4, hvor det fremgår, at ministeren kan udsende vejledende materiale i forhold til Fælles Mål.

Selvom de to ordførere ikke længere mener, at det stærkt debatterede begreb er obligatorisk ude på skolerne, anbefaler de, at lærerne underviser læringsmålstyret.

"Mange lærere er glade for redskabet, og samtidig giver den læringsmålstyrede undervisning forældrene indsigt i, hvad deres børn lærer i skolen. Derfor mener vi, at det er hensigtsmæssigt med læringsmålstyret undervisning", skriver de.

SF: Målstyrings-helvede i mange kommuner

Ifølge SF's ordfører Jacob Mark er det ikke aftalt, hvordan læringsmålstyret undervisning skal indgå i undervisningen. Men han mener, at mange kommuner går imod loven ved at indføre for meget styring af undervisningen.

"Der er i hvert fald ikke hjemmel til at lave det målstyrings-helvede, som forekommer i mange kommuner. Det har aldrig været et politisk projekt at overdynge alle lærere og elever med læringsmål. Kun at gøre den enkelte elev bevidst om, hvad de lærer, når de lærer", skriver han.

Jacob Mark glæder sig over, at kontorchef i undervisningsministeriet Anders Andersen har erkendt, at læringsmålstyret undervisning er et begreb, som ministeriet selv har opfundet i samråd med forskere.

"Jeg synes, at det er befriende, at vi nu endelig snakker ærligt om, hvad der er evidensbaseret, og hvad der ikke er evidensbaseret. Som nyvalgt folketingsmedlem har jeg været meget træt af, at man har vedtaget en række beslutninger, som der ikke er forskningsmæssigt belæg for, men at man stadig taler om det, som om der er".

Lærerne bør selv bestemme, om de ønsker at benytte sig af læringsmålstyret undervisning, da "det kommer an på, om den enkelte lærer synes, at det giver mening", skriver han. Derfor er det vigtigt, "at vi sender et klar signal fra Christiansborg om, at der stadig er metodefrihed", lyder det fra ham.

Lotte Rod: Vi har hele tiden været imod

For de Radikale er det den tidligere undervisningsordfører Lotte Rod, som var med under forhandlingerne af reformen, som har valgt at svare på folkeskolen.dk's spørgsmål.

"Vi var og er imod central styring. Vi er imod læringsmålstyret undervisning som en metode, hvor lærerne fratages retten til at undervise med udgangspunkt i de konkrete elever og på den mest relevante måde. Det er ikke i orden, når forvaltningerne misbruger de forenklede mål", skriver hun.

Selvom Konservative har haft folkeskolen.dk's spørgsmål i hænde siden 3. maj, har redaktionen ikke fået svar.

Læs ordførernes fulde svar i linkene til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ