Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Seje Fanny skal nok klare sig

Bare fordi sproget er let, behøver temaerne ikke at være simple. Det er serien om Fanny et godt eksempel på.

Fanny flytter-serien

Bent Rasmussen
Start debatten
19. maj 2016, kl. 11:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kirsten Sonne Harild kan godt lide at skrive i serier, hele 13 forskellige serier er det blevet til indtil nu med heste som de foretrukne hovedfigurer. I trilogien ”Fanny flytter” har hun sat fokus på skilsmisse og den sammenbragte familie med Fanny på 12-13 år som jegfortælleren. Fanny, hendes mor, Hans, moderens nye mand kaldet Paphans, hans tvillinger på 11-12 år, Konrad og Laurits, samt nyfødte Liv – det fælles barn – flytter til Bornholm i et hus, der med god grund kan kaldes for noget af et ”håndværkertilbud” med de problemer, det giver.

Titel: Fanny flytter-serien

Forfatter: Kirsten Sonne Harild

Pris: 100

Sider: 86

Type: Operation Gekko

Forlag: Gyldendal

Pris: 100

Sider: 95

Type: Bobs badekar

Pris: 100

Sider: 91

Type: Skolefesten

Skilsmissebørn skal bære meget, og det gælder også Fanny, der er oppe mod mange halvdårlige odds. Moderen udvikler en fødselsdepression, tvillingerne er ret anstrengende i begyndelsen og afprøver Fannys tålmodighed på ”sjove” måder, at være ny i 6. klasse er heller ikke let, og hun ser også undrende til, når Konrad åbenlyst udviser stor interesse for dametøj.

Det hele kører aldeles ikke lige med det samme i den nystartede storfamilie, men så møder Fanny Bob, den sure nabos lidt specielle barnebarn, der i virkeligheden hedder Robert. Han har det heller ikke let i sin primære familie, går i 8. klasse og overrender ikke skolen. Men han er en spændende dreng, praktisk begavet med mange gode tanker og med blåt hår – men tør Fanny være kæreste med ham?

Fanny kæmper som en bersærk for at overleve i de nye omgivelser, og hun får ikke megen hjælp fra de voksne i hendes familie, men hun er sej og klog, og man forlader hende med en god fornemmelse: Det skal nok gå alt sammen, og hun skal nok klare sig!

Kirsten Sonne Harild skriver rigtig godt og er mere end god til at fange vigtige problematikker i børneverdenen og servere dem på en spændende og velskrevet måde for sine læsere i den øvre del af mellemtrinnet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seje Fanny skal nok klare sig

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS