Anmeldelse

Det fjerde rige

Ungdomsbog om magt og mobning

Titlen giver meget ubehagelige associationer, og det gør læsningen af bogen også. En bog, der kan undværes.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen er oversat fra svensk, og handlingen udspiller sig primært på en skole for 7.-9. klasse. Det er pigen Hedvig, der indtil nu har haft magten på skolen - og det over både elever og lærere. Den nye elev Blenda opdager straks magtbalancen, og da hun selv drømmer om at blive lederen, kommer det meget belejligt, at klassen skal arbejde med emnet demokrati. Blenda og to andre piger kommer i dette gruppearbejde til at læse om Hitlers magtovertagelse, og de finder ud af, at de ved at benytte Hitlers metoder kan overtage magten på skolen, så alle kan få det bedre, men primært for at bekæmpe Hedvig.

Fakta:

Titel: Det fjerde rige

Forfatter: Maria Nygren

Pris: 200

Sider: 352

Forlag: Alvilda

Opskriften er at finde noget, som forener alle, og fortælle, hvor særlige de enkelte er, og at de fortjener bedre. Alle, der føler sig usynlige og udenfor på skolen, vil takke de tre med Blenda i spidsen. Som for Hitler lykkes deres projekt i første omgang, og både elever og lærere er forblændede i en kort periode, men det svære er at holde fast i magten, og det lykkes heldigvis ikke.

Jeg vil slet ikke opridse alle de hadefulde gerninger og grusomheder, fysiske som psykiske, der begås i denne historie, for ikke at nævne alle de voksne, især lærere, der bare lader stå til, og som først forblændes af den oprindelige leder og senere af den nye pige. Der er da heldigvis et par forældre, der opdager, hvad der foregår, og tager initiativ, og man aner en ændring eller måske blot en tilbagevenden til den oprindelige hakkeorden, da pigen Blenda flytter over til sin far i London.

Handlingen udspiller sig over en måned til halvanden. Historien er skrevet i korte afsnit, hvilket giver tempo. Personerne er stereotyper, og miljøbeskrivelserne er begrænsede.

Bogens titel og bogens forside skrevet med gotisk skrift giver straks associationer til nazitiden, og magt og mobning er da også temaerne i bogen. Mobning er forfærdeligt, og det skal stoppes, og det må være ansvarlige voksne, der træder i karakter. Kan man fjerne mobning med magt - og det vel at mærke med den form for magt, som Hitler benyttede? Det virker meget rystende.

Det er for mig uforståeligt, hvad der får en forfatter til at skrive en historie om mobning i en skoleklasse i denne kontekst, og som ikke giver nogen egentlig løsning. Vi hylder ytringsfriheden, men denne bog kan undværes.