Blog
0   418

Hvad laver matematikvejledere i gymnasiet?

Abonner på nyt om Lisser Rye Ejersbo i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvilke matematikdidaktiske muligheder er der for et samarbejde mellem matematikvejledere i gymnasiet og matematiklærere og matematikvejledere i folkeskolen? Svaret på dette spørgsmål kan man måske komme nærmere gennem viden om, hvordan matematikvejledere arbejder i gymnasieregi. Min gæst i denne blog er min kollega Uffe Thomas Jankvist, som just sammen med Mogens Niss har været redaktører på bogen: Fra snublesten til Byggesten. Matematikdidaktiske muligheder.

Der sidder i hver dansk gymnasieklasse med matematik på skemaet nogle elever, som arbejder hårdt og samvittighedsfuld med matematikken og de opgaver, de udsættes for, men som aldrig får hold på faget, selv om de ofte klarer sig tilfredsstillende i andre fag. Sådanne elever kan siges at være ramt af matematikspecifikke læringsvanskeligheder. Problemerne vokser ofte i løbet af gymnasieårene og kan synes uoverstigelige. Mange matematiklærere har et ønske om at komme disse elever til hjælp, så de ikke giver op overfor faget med de personlige nederlag og barrierer for videre uddannelse og fremtidige jobmuligheder, det afstedkommer. En af udfordringerne er at finde ud, hvor vanskelighederne har deres rod. Denne problematik, som er beskrevet på bagsiden af bogen, er fokus for det arbejde, som matematikvejledere i gymnasiet udfordres af.

Hvordan opfattes matematik?

Matematik kan opfattes på forskellige måder af forskellige elever. Det kan opfattes som en række procedurer man skal lære eller som en række relationer, der er forbundet, og som man skal forstå sammenhængen mellem. Matematik kan også opfattes som udelukkende teoretisk abstrakt tænkning eller med et praktisk sigte. Og endelige kan matematik opfattes som en kombination af mange ting, hvor der er brug for både procedurer og forståelse samt at kunne se en meningsfuld anvendelse af den teoretiske tænkning. I gymnasiet arbejder man en del med modellering, som rummer mange forskellige tilgange. I denne proces kommer flere af kompetencerne i spil og viser noget om, hvordan eleverne opfatter matematik.  Der kan være store forskelle på, hvordan eleverne opfatter, hvad matematisk modellering er, og det er meget relevant at blive bevidst om disse forestillinger for både elev og underviser.

Artiklen fortsætter under banneret

Elevernes opfattelse af matematik er nemlig meget styrende for deres læringsstrategier og dermed afgørende for dem i arbejdet med problemløsning i matematikundervisningen. Rapporter fra gymnasiematematikvejlederne viser, at eleverne kan have problemer med nogle meget fundamentale ting som selve talbegrebet og dermed talforståelse – uden at de selv er klar over det. På overfladen kan det vise sig som vanskeligheder med fx at løse førstegradsligninger, som matematiklæreren selvfølgelig prøver at afhjælpe, men hvis problemerne stikker dybere, kommer eleven ikke videre uden at de fundamentale forestillinger om tal bliver løst. For eleven kan det blive til at stort nederlag, hvor et samarbejde mellem folkeskolens og gymnasiets matematik måske kunne gøre en forskel. Det er en gammel problematik, men stadig lige nødvendig.

Hvordan samarbejde?

Hvordan kunne man så forestille sig et samarbejde mellem folkeskolen og gymnasiet? Eleverne er jo trods alt de samme personer, som går vejen fra at være folkeskoleelev til at være gymnasieelev. Og med den store procent af folkeskolens elever, der tager en gymnasial uddannelse er det hensigtsmæssigt at kende til de udfordringer, som både eleverne og underviserne står i, når det drejer sig om matematisk problemløsning. Det er måske eleverne selv, der skal bære nogle af løsningerne med over, men det kræver viden og hjælp fra folkeskolelærere. Det er relevant for folkeskolelæreren at vide, hvordan det opleves af både undervisere og elever i gymnasiet, hvis eleven ikke har en fundamental viden om fx tal. Noget af denne viden kan hentes i den omtalte bog. Møder mellem matematikvejledere fra både folkeskolen og gymnasiet kunne også være en mulighed, og endelig kunne man måske forestille sig et kursus/uddannelse, som blev udbudt til både folkeskolelærere og gymnasielærere, så de sammen kunne udvikle hensigtsmæssige matematikdidaktiske muligheder.

Tak til Uffe Thomas Jankvist, professor (mso) i matematikkens didaktik på DPU, AU og ekstern lektor på RUC.

Litteratur: Niss, M. & Jankvist, U. T. (2016). Fra snublesten til Byggesten. Matematikdidaktiske muligheder. København: Frydenlund.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.015 andre er allerede tilmeldt