Anmeldelse

Inklusion i klassen - udvikling af lærerkompetencer

Inklusion handler om relationer og om at kunne rumme sig selv som lærer

Det kræver resurser at inkludere børn, men hvordan får man mere af det, som man gerne vil have? Relation – relation – relation, tillid og lommer af nærvær er nogle af nøgleordene i de tre videoer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er tankevækkende, hvor få ændringer man behøver for at få bedre inklusion og trivsel i en klasse. Ja, hvis man altså skal tro det forløb, som psykolog Lene Straarup har sat i gang ved hjælp af pyramiden fra De Utrolige År. Hun bruger denne pyramide som disposition for tre gange vejledning i tre videoer af cirka 20 minutters varighed.

Fakta:

Titel: Inklusion i klassen - udvikling af lærerkompetencer

Forlag: Filmkompagniet

På de tre videoer ser vi to lærere i et klasselokale, og når de går til supervision hos Lene Straarup. På en visuel og konkret måde illustreres det, hvad det er, der udfordres, og hvad der sker, når de nye strategier afprøves. Nogle gange handler det blot om at flytte fokus fra det negative og det, man vil have fjernet, til at fokusere på det positive og det, man vil have mere af. Desuden understreges det, at de strategier, som lærerne lærer, ikke kun er gode for inklusionsbørnene, men for alle børn.

Det er befriende at lære af de tre videoer, hvor vigtigt det er med rutiner, fordi tydelighed i struktur flytter energiforbruget i hjernen, og hvor vigtigt det er at vide, at skift og for mange beskeder stresser og forvirrer både børn og voksne. Vi lever i en tid, hvor der snakkes om multitasking og om at effektivisere. Men måske handler det i stedet om, at vi alle skal give os tid til at have det hyggeligt med børnene, at man snakker med børnene om, hvad de har på deres madkasse, at man snakker med børnene i frikvartererne, og at man ikke hele tiden har fokus på læring og på lærer-elev-hierarkier.

Klasseledelse handler ikke om at lege politibetjent, men at man giver sig tid og giver eleverne den opmærksomhed, som de har brug for. I virkeligheden handler det måske ikke om for mange bogstavbørn eller om en ny børnekarakter, men om at der ikke er voksne, der har tid til bare at være sammen med børnene, at hygge sig med børnene og at vise dem anerkendelse for det væsen, de er, og ikke kun giver anerkendelse for, hvad barnet kan præstere.

Et af videoernes gode råd er: Hold øje med alt det, der fungerer! Og husk på, at udfordringerne i relationen er tiden! Så hvordan får lærerne tid til at få den helt basale og lyttende relation til børnene? Ja, det er et af de afgørende spørgsmål, som videoerne stiller.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at man som lærer skal kunne tilgive sig selv for de gange, hvor det ikke helt lykkes, som man gerne vil have det. Eller som psykolog Lene Straarup siger det, så kan man i det her felt ikke gøre tingene 100 procent, og man kan aldrig forudse, hvilke situationer der vil opstå.