Skoleledelse
8   889

Rapport: Skoleledere har mindre ledelsesrum efter reform

Skolelederne føler, at deres ledelsesrum er blevet indsnævret efter skolereformens ikrafttrædelse. Det viser en ny undersøgelse, som SFI har lavet for Undervisningsministeriet. Skolelederforeningen er overrasket. "Reformen skulle jo skabe lokal handlefrihed til skolelederen".

Kommunen blander sig mere i skoleledernes arbejde, end før skolereformen trådte i kraft august 2014.

Sådan oplever skolelederne det i hvert fald. Det viser en undersøgelse, som SFI - det nationale forskningscente for velfærd har lavet for Undervisningsministeriet, "Skoleledelse i folkeskolereformens første år - en kortlægning".

"I 2015 oplever lederne en højere grad af kommunal målstyring ved fastlæggelse af indikatorer for mål samt resultatopfølgning, end det var tilfældet i 2011 og 2013", står der således i rapporten.

"Desuden vurderer skolelederne mere generelt deres egen indflydelse på skolens faglige mål og undervisningsmetoder som lavere i 2015 end 2011", står der videre. Og:

Artiklen fortsætter under banneret

"Samlet er skoleledernes selvoplevede autonomi i forhold til deres kommune reduceret fra 2011, før folkeskolereformen var kendt, til 2015".

FØLGEFORSKNING OM REFORM

 

I dag tirsdag offentliggør Undervisningsministeriet de første rapporter i det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal følge folkeskolereformen frem til 2020. Det drejer sig om fire rapporter:

  • Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever (SFI)
  • Kortlægningsrapport - En længere og mere varieret skoledag (Kora)
  • Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole (Kora)
  • Skoleledelse i folkeskolereformens første år (SFI).

På et møde sidst på dagen i dag inviterer undervisningsminister Ellen Trane Nørby politikere, parter, forskere, professionshøjskoler og kommuner til at høre mere om og diskutere resultaterne fra rapporten.  Læs om alle rapporterne og modtagelsen af dem på folkeskolen.dk

 

Skolelederforeningen spærrer øjnene op

Den melding fra landets skoleledere har fået Skolelederforeningen til at spærre øjnene op.

"Det er noget af det i rapporten, som vi er særligt opmærkesomme på - at skolelederne oplever mindre autonomi i forhold til kommunen", siger næstformand i Skolelederforeningen Jørgen Mandrup Nielsen.

"En af reformens pointer er jo netop at skabe lokal handlefrihed til skolelederen, så muligheden for at udøve stærk generel ledelse og pædagogisk ledelse øges", tilføjer han.

"Det mål skal fastholdes, hvis vi skal lykkes med reformen", mener næstformanden.

Skolelederne arbejder flere timer end før

En anden ting, som Skolelederforeningen hæfter sig ved, er, at skolelederne arbejder mere nu. Rapporten viser således, at lederne har øget deres ugentlige arbejdstid med to timer i forhold til 2011 og 2013.

"Rapporten bekræfter, at skolelederne har knoklet de seneste år med implementeringen af reformen. Det har lederne allerede fortalt os, og det kan nu aflæses i rapporten, at lederne har udvidet deres ugentlige arbejdstid" konstaterer Jørgen Mandrup Nielsen.

"Det holder selvfølgelig ikke i længden, når en i forvejen lang arbejdsuge gøres endnu længere", siger han.

Skolelederne er stadig for lidt ude i klasselokalerne

Da Jørgen Mandrup Nielsen satte sig til at læse rapporten, var der særlig én ting, han var spændt på: Er lederne kommet tættere på lærerne og eleverne i deres pædagogiske og faglige ledelse?

Det nedslående svar er: Nej.

"Lederne vil gerne i højere grad lede pædagogisk og fagligt, men rapporten antyder, at i implementerings første år er det ikke lykkedes", siger Jørgen Mandrup Nielsen.

'Vi er kun i år to'

Han trøster sig med, at meget vil forandre sig i løbet af de næste år, også med hensyn til pædagogisk ledelse.

"Vi skal være meget varsomme med at drage forhastede konklusioner. Rapporten er kun det første øjebliksbillede, her kort efter en stor reforms ikraftsættelse", siger han.

"Dermed ikke sagt, at vi ikke skal være nysgerrige på, hvad dette øjebliksbillede fortæller os", tilføjer han og fortsætter:

"Det kan give os en værdifuld viden, som vi kan stå på i den videre drøftelse og udvikling af folkeskolereformen".

"Den viden, der fremover skabes via følgeforskningen, skal være det fundament, vi står på, hvad enten vi vil fastholde eller ændre kursen på folkeskolereformens delelementer", siger næstformanden.

Operative resultatmål på skolekontoret

Et omdrejningspunkt i skolereformen er, at eleverne skal score højere i de nationale test i læsning og matematik år for år. Har dette krav fra lovgivernes side sat sig igennem på skolens kontor?

"Jeg er i tvivl om, hvad rapporten egentlig siger på det punkt. Noget trækker i den ene retning, og noget trækker i den anden retning", siger Jørgen Mandrup Nielsen.

Lederne har tillid til lærerne

Men på et andet punkt er rapporten krystalklar: Næsten alle skolederne (tæt på 95 procent) giver udtryk for, at de har "meget høj tillid" eller "høj tillid" til, at lærerne gør deres bedste i det daglige arbejde.

SFI gennemførte også spørgeskemaundersøgelser af skoleledere i 2011 og 2013. Derfor har forskerne kunnet lave sammenligninger af data fra før reformen med de nye data, som er samlet ind her efter reformens ikrafttrædelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ