Anmeldelse Talentfokus/særligt begavede
0   321

Et kig ind i de intelligente børns verden

De intelligente børn med særlige forudsætninger er som andre børn med unikke behov.

De intelligente børn

Fakta


Titel
De intelligente børn

Forfatter
Ole Kyed

Pris
299,95

Sider
312

Forlag
Akademisk Forlag

Bogen "De intelligente børn" indeholder ni fortællinger, hvor forældre til særligt begavede børn fortæller om deres liv sammen med børnene og om deres oplevelser fra institutioner. Fortællingerne er skrevet af forældre til forældre i samarbejde med en specialist på området, psykologen Ole Kyed. Ole Kyed har redigeret bogen og skrevet en række artikler, der er lagt ind mellem forældrenes fortællinger.

Artiklen fortsætter under banneret

Fortællingerne udgør grundstammen i bogen. Ole Kyeds artikler rummer definitioner og begrebsanalyser, der kan være med til at afklare arbejdet med disse børn og unge. Han foretrækker at bruge betegnelsen ”børn med særlige forudsætninger”, der er meget bredere end for eksempel begavelse og intelligens, idet det favner børnenes liv og livsvilkår i øvrigt. Ole Kyed skriver blandt andet:

”Det er således det dynamiske samspil livet igennem mellem omgivelserne, det medfødte potentiale og/eller de individuelle særlige forudsætninger, der er med til at afgøre begavelsens omfang eller den aktuelle intelligens ... I virkeligheden er børn med særlige forudsætninger som andre børn med unikke behov. De er unikke på deres måde og skal forstås og mødes som de individuelle personer, de er".

Bogen henvender sig til forældre, men kan i høj grad også læses af lærere og PPS-folk. Den indeholder mange gode oversigter over forhold, som lærere og pædagoger med fordel kan bruge rent praktisk som opmærksomhedspunkter. Et særligt fokus rettes undervejs i fortællingerne på forholdet mellem den enkelte elev/forældre og systemet. Forældre har naturligvis et stort behov for at støtte deres børn, lige så vel som lærere og pædagoger har brug for at få institutionerne til at kunne fungere under ofte vanskelige vilkår. Her ligger en problematik, som nogle af fortællingerne kan bruges til at drøfte.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ