Blog
5   594

Således talte Iben

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Et menneske trådte frem.

Jeg har en drøm. Sådan må man starte. Og det har jeg givet mig selv lov til. For igen er folket undertrykt. Lærere og pædagoger har fået frarøvet deres stemme, deres handlekraft, deres mod, handlefrihed og drømme.”

 

Artiklen fortsætter under banneret

Præcis sådan talte Iben Benedikte Valentin Jensen foran trappen på Christiansborg i den aftenkølige blæst den 11/9-2015. Bevæbnet med megafon, nogle krøllede papirer og en glødende indignation. Begivenheden kan meget vel vise sig at blive et historisk pejlemærke. Dagen, hvor tingene tog en anden drejning.

Hvorfor det? Var det fordi, Ibens aktion var veltilrettelagt og professionelt markedsført? Var der et fedt band, der kunne trække masser af mennesker til? Var der styr på sagerne? Nej, på ingen måde. Faktisk var arrangementet teknisk set noget af det mest amatør-agtige, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. Tidspunktet var dårligt, dagen var dårlig, annonceringen var dårlig. Alt det arrangements-tekniske var den rene amatørisme. Slet og ret. Og det regnede og blæste.

Foran Christiansborg stod alligevel en forsamling af ildsjæle og frøs sent om aftenen. Anders Bondo Christensen var der, Dorte Lange var der, Niels Christian Saur var der, Erik Schmidt var der, folk fra Fyn, Jylland og Sjælland var der: Lærere, pædagoger, studerende, engagerede borgere fra nær og fjern. Ikke mange, men de var der mere end nogen nogensinde har været et sted. Hver og en var mødt frem som menneske. Ikke som en del af en masse, men som mennesker, der ville noget sammen. Hver en stemme kunne under fællessangene høres i forsamlingen. Således trådte Iben også frem foran magtens borg og talte til hver og en - så det trængte helt ind bag hverdagslivets små bekymringer:

 

Jeg har en drøm om, at virkeligheden kommer tilbage, at vi igen begynder at respektere folkets erfaringer- At vi igen holder Højskole, fordi folkets erfaringer skal høres, skal have en stemme…

Jeg har en drøm om, at vi stopper med at konstruere al ting og fejlagtig tror, at menneske-livet er en abstraktion: At vi igen opdager, at “faglig fordybelse” og “verdens bedste skole” ikke bare er ord, konstruktioner, abstrakte begreber…

Jeg har en drøm om, at vi holder op med at forveksle politik og pædagogik. At selvom de har med hinanden at gøre, så er pædagogik ikke politik og omvendt. Pædagogik kan og skal forstås på egne præmisser.

Jeg har en drøm om, at oplysningstiden alligevel ikke er forbi. At lærere selv kan overveje forholdet mellem teori og praksis. At lærere ikke umyndiggøres og skal vente på metoder, der fortæller dem, hvad forholdet er mellem netop teori og praksis. Kort sagt at lærere/pædagoger igen får lov at tage pædagogiske skøn…

Jeg har en drøm om at læreres/pædagogers og elevers myndighed er formålet i skolen og ikke midler til noget andet: Pisa, konkurrencestaten…

Jeg har en drøm om at andre forstår, at lærere/pædagoger viser, spørger og opfordrer elever, fordi elever skal have viden, kunnen og holdninger. Viden uden kunnen giver ingen mening, og omvendt. Og viden og kunnen uden holdninger, er kun lige gyldigt!”

 

Det var et frit menneske, der talte. Ikke en livsduelig, kompetent, medarbejderborger, men et menneske med hjerte, sprog, kultur og historie. Et menneske med skrøbelighed, drømme, styrke og mod. Et menneske, der tror på andre mennesker:

 

Jeg har en drøm om, at fornuft, fællesskab og mening ikke længere erstattes af videnskabelige metoder og akademiske buzzwords…

Jeg har en drøm om, at der stadigvæk er sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. At lærere/pædagogerne stadig kan vise eleverne denne sammenhæng, og kan give dem mulighed for at være en del af en stolt og lang skolekultur, så eleverne ikke kun bliver brikker i et nyopfundet system….

Jeg har en drøm om, at andre forstår, at den pædagogiske praksis ikke er hovedløs. Der foretages valg, tages ansvar, den drives af vilje: Det kræver forberedelse, tid til at tænke og overskud til at overveje sammen, hvad der konkret skal ske og hvad der skal villes…..

Jeg har en drøm om at folk herinde på Christiansborg forstår, at praksis altid er fuld af paradokser, dilemmaer og konflikter. Det er selve definitionen på praksis. Det kræver at man tænker, overvejer, er kritisk. Livet lever ikke sig selv automatisk og man bliver ikke menneskelig automatisk. Mange skal have hjælp af lærere og pædagoger. Når “livets skole” er hård, behøver man “skolen for livet”.... ikke kun for erhvervslivet

Jeg har en drøm om, at man indser, at der ikke længere er en bibel. At vi forstår, at lærere/pædagoger selv må overveje hvad, hvordan og hvorfor i undervisningen. At vi ikke skaber umyndige lærere og pædagoger ved at tage ansvaret fra/for dem…...

Jeg har en drøm om, at vi forstår at selv om samfundet er blevet flydende, foranderligt, baseret på køb & smid væk og hver sin skærm, så er skolen stadig fast: Lærere/pædagoger er uerstattelige, de insisterer på, at elever skal lære, de giver ikke op, de vil have alle i et fællesskab og lærere/pædagoger er der også i morgen. Hver morgen !”

 

Iben turde sige det, som kun få tør sige: At den tilblivelse og genskabelse, som forældre, lærere og pædagoger med livet beskytter i hjemmet, skolen og institutionen, kommer før staten. Det er tænkende og handlende mennesker, der skal skabe stater, ikke stater, der skal skabe kompetente medarbejderborgere. Derfor må vi alle sammen kæmpe for at beskytte tilblivelsens sårbarhed mod konkurrencestatens tekniske omklamring. Og derfor må vi forsvare åbenheden, drømmene og tvivlen i pædagogikken - koste, hvad det vil. Som Iben sagde:

 

Jeg har en drøm om, at det ikke længere er Danmarks bedst bevarede hemmelighed, at læreres/pædagogers fundament er tro, tvivl og eksperimenteren. Hvis vi mener, at vi ved alt, så er vi u-professionelle. Vi ved, at der kan være noget, vi har overset, noget vi ikke forstod hos eleven: Den tvivl er vores professionalitet.

Jeg har en drøm om, at vi forstår at familien er for tæt og arbejdet for fjernt. Familien elsker ofte ubetinget og arbejdet fyrer os, hvis vi ikke er lønnen værd. Det giver mening. Men skolen er der for at beskytte barnet, så alle sikres tid til at lære, lov til at fejle og opdage fællesskabet og egen personlighed. Skolen beskytter børn, så de får mulighed for at blive menneskelige….

Jeg har en drøm om, at vi forstår at mennesket fødes to gange. Første gang biologisk, anden gang pædagogisk. Menneske bliver man ved fødslen, men menneskelig bliver man ikke automatisk, det skal man have hjælp til, derfor skabte vi skoler!

Jeg har en drøm om, at andre forstår, at lærere/pædagoger ikke er ansat til enten at ville det faglige, eller det sociale. Enten at ville idealerne eller realiteterne. Enten at ville det individuelle eller fællesskabet. De er derimod ansat til at være opmærksom på forholdet mellem idealerne og realiteterne. Forholdet mellem det ene og det andet. Her ligger sammenhængskraften. Ikke at være specialiseret i det ene eller det andet, men at være specialiseret i det almene; i forholdet, i sammenhænge...

Jeg har en drøm om, at andre forstår, at lærere og pædagoger er ansat til at skabe et møde mellem eleven og omverdenen. De er ikke ansat til blindt at styre eleven frem til nogle bestemt fastsatte mål. For eleven kan jo komme med nyt, komme med noget, der gør os klogere, noget der påvirker os og derfor det vi vil og kan….

Lærere og pædagoger er vores eneste garanti for en sammenhængskraft i et samfund, der har mistet de forpligtende fællesskaber og den sunde fornuft.

I er bærere af en århundrede lang tradition og pædagogisk kultur, som skal videregives til næste generation. I er grunden til, at vi stadig har et humanistisk samfund. Så enkelt er det bare, det ved jeg!

Uden lærere og pædagoger ville vi ikke længere have et humanistisk og demokratisk samfund. Så var vi henvist til enten familien eller fabrikken. På godt og ondt.

I tvinger hver dag eleven til frihed, til at opdage de har valg, ansvar og myndighed!

Må I få mod, lyst og glæde til at være de fagpersonligheder, I er!”

 

Således talte Iben. På trappens kolde sten. Et frit og myndigt menneske rejste sig og talte magten, karrieremulighederne og ”fremtidens arbejdsmarked” direkte imod. Iben talte imod magthavernes ”virkelighed” og ”evidens”, og nægtede at opgive sig selv som frit og tænkende menneske. Hun rakte ud efter et samvær med andre frie mennesker. Det var stort at opleve. I regnvejr. Blandt få, men frie mennesker. På en råkold fredag aften.

Hvis Ibens mod og ånd ikke kan inspirere andre til at vælge sig selv og forpligte sig på det fælles, så er der ikke meget håb. Havde arrangementet været en professionelt gennemført ”event” eller et veltilrettelagt modeflip, havde vi blot fået endnu et slag i kampen mellem diverse strategiske spin-dagsordener. Det havde sikkert været sjovt, men uden egentlig betydning. I stedet trådte Iben frem som menneske. Skrøbeligt og modigt. Således talte Iben.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.581 andre er allerede tilmeldt