Martin Kaas vil gerne undervise i samfundsfag, dansk og religion. Han mener, at det som lærer er vigtigt at engagere sig meget socialt i de unge.

Martin Kaas vil være lærer for at skabe den gode skole

18-årige Martin Kaas fra Holbæk er en af de 2.771, der har skrevet læreruddannelsen som deres første prioritet. Det var folkeskolereformen, der afgjorde det for ham. Han vil forsøge at ændre skolen indefra og samtidig engagere sig i de børn og unge, han skal undervise.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Da folkeskolereformen kom, gjorde det noget i mig. De ændringer, den førte med sig, synes jeg mest er forkerte. Derfor syntes jeg, at jeg skulle engagere mig mere for at forandre, så vi kan få den folkeskole, jeg egentlig gerne vil have i Danmark".

Endelig: 13 procent flere vil være lærere 

Sådan lyder det fra Martin Kaas, som har søgt ind på Zahles i København. Han er sikker på at komme ind, for hans gennemsnit fra Stenhus Gymnasium er fint over middel, og han går direkte og får derfor bonus.

Det vigtige for Martin Kaas er, at børnene får frihed til at være dem, de er.

"I stedet for at man bare skærer børnene over én kam og siger, at det handler om, at de skal mere i skole og have mere obligatorisk lektiehjælp, så skal man kigge mere på barnet selv. Vi skal gøre dem fagligt kompetente og lære dem det, de skal lære. Men det tror jeg ikke, man gør ved at tvinge dem ind i lange skoledage. Vi skal give dem mere frihed til selv at vælge".

Se ansøgertallene fra de enkelte læreruddannelser 

Martin Kaas regner med at gå ind i politisk arbejde for læreruddannelsen , og derigennem prøve at ændre de ting, han synes er skæve i folkeskolen. Men han vil også gøre en forskel for de børn, han skal undervise.

"Det, jeg har observeret hos de lærere, jeg har syntes bedst om i folkeskolen og gymnasiet, det er, at de engagerer sig i de unge. Det handler ikke bare om at udleverede noget professionel viden, men også om at skabe sociale forbindelser.  Man skal ikke bare være lærer, man skal også investere følelser i de unge".

Det var en lærer, der inspirerede

Powered by Labrador CMS