Debat
16   790

Hvad stiller vi op med Teach First?

Allerede nu har en del ansøgere lagt billet ind på stillinger i Rødovre via Teach First. Men siger vores nye kollegaer "ja tak" til en 50-timers arbejdsuge? Og hvis ikke, hvem af de nuværende kollegaer skal så løbe endnu hurtigere? Igen bliver spørgsmålet: "Hvem skal nu betale?"

Der er næppe nogen, der vil stille sig frem og kalde Teach First-missionen for usympatisk eller forkert, men der er - som det desværre ses alt for ofte med nye tiltag og de bedste intentioner - en reel mangel på sammenhæng med virkeligheden på skolerne, lokale aftaler og økonomi.

Som sagt: Jeg glæder mig over at modtage nye kollegaer i Rødovre Kommune. Rødovre Lærerforeneing vil gøre alt, hvad vi kan for også at sikre rimelige og ordentlige arbejdsvilkår til de nye kollegaer. Det ligger jo i alle kredses DNA.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvordan skal det fungere i hverdagen? Ansøgerne forpligter sig i to år - og på de to år skal de så færdiggøre en meritlæreruddannelse. Hvad er der i den forpligtelse? Betyder det, at ansøgeren har fraskrevet sig muligheden for at stille krav til hvilke rammer, der skal være?

Jeg går ud fra, at der er tale om fuldtidstillinger - præcis som de er slået op. Jeg går ud fra, at studiet også skal passes - ved siden af arbejdet. Men hvordan kan det overhovedet være et realistisk scenarie? I forvejen er det en ordentlig mundfuld at starte som ny lærer. Og har du ikke læreruddannelsens pædagogiske og didaktiske kvalifikationer med i bagagen, er det da en endnu større mundfuld.

Jeg er ikke i tvivl om, at skolelederne her i Rødovre vil gøre deres ypperste for at tage godt i mod, men hvor skal pengene komme fra? Som jeg er orienteret koster det 24.000 kroner alene for at betale for uddannelsen, så der skal ikke mange Teach First-ansøgere til, før vi er oppe i virkelig store beløb. Og pengene skal tages fra budgetter, der i forvejen er pressede.Selvom arbejdstid ikke ligefrem er KL's yndlingord, vil det jo også være relevant. Det må være rimeligt, at der skal være tid til at læse og skrive opgaver ved siden af arbejdet, men det betyder jo at andre så skal løbe endnu hurtigere - er der i Teach First-konceptet en anvisning til, hvor der så skal findes penge til ekstra kollegaer? Næppe.Ja, så kender vi jo løsningerne som skolelederne igen skal finde: Hvis ikke andre skal løbe hurtigere, så bliver en almindelig arbejduge for Teach First-kollegaerne lynhurtigt på 50 timer, og det er ganske enkelt urealistisk at tro, det giver nogen succes. Det betyder nok nærmere nye kollegaer, der efter alt for kort tid brænder ud og kaster håndklædet i ringen.

Pludselig åbner der sig i et lønmodtagersynspunkt en række temmeligt bekymrende muligheder for arbejdsgiverne. Vil det her skabe præcedens i fohold til al anden ansættelse? Der kunne pludselig være generelle arbejdstidsmæssigt egenbetalte efter-/videreuddannelsekrav for at få en fast stilling eller hvad med efter-/videreuddannelse i allerede faste stillinger?

Så tusind tak til Teach First - som sætter fingeren lige i leveren på de enorme rektrutteringsproblemer der er - på en positiv og fremadrettet måde naturligvis. Så tager vi (Danmarks Lærerforening og kommunerne) den ellers herfra, laver gode efter-/uddannelsesaftaler og finder pengene... Eller?

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ