OK15
52   1201

Læreraftale på plads til aften

KL og Lærernes Centralorganisation har her til aften indgået en overenskomstaftale. Den rummer ikke en egentlig arbejdstidsaftale, "men til gengæld har vi med den nye overenskomst i fællesskab med KL taget en række initiativer, der skal sikre, at lærerne kan lykkes med opgaven", fortæller lærerformand Anders Bondo.

Efter flere dages lange og intense forhandlinger har Lærernes Centralorganisation og KL indgået en aftale om en treårig overenskomst. Aftalen er enstemmigt godkendt af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og skal nu til urafstemning blandt medlemmerne.
 
"Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gik efter en arbejdstidsaftale, der kan erstatte den nuværende lov. Det er ikke lykkedes", siger Anders Bondo i en pressemeddelelse. "Til gengæld har vi med den nye overenskomst i fællesskab med KL taget en række initiativer, der skal sikre, at lærerne kan lykkes med opgaven. Det drejer sig ikke mindst om, at lærerne skal have reel mulighed for planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen".
 
"Det er også væsentligt, at vi med den her aftale ikke skriver under på Lov 409. Vi konstaterer, at loven er vedtaget af et flertal i Folketinget, og derfor er gældende. Uagtet dette ønsker vi sammen med KL, at der kommer fokus på skolerne, lærerne og ledernes mulighed for at levere god undervisning til eleverne. Det forpligter vi os til sammen med KL".
 
De to parter har aftalt, at de sammen skal evaluere, om intentionerne nås.
 
"Det har været meget vigtigt for os, at vi får mulighed for at sikre, at der løbende følges op på, om lærerne og lederne kan lykkes med opgaven. Og jeg er meget tilfreds med, at vi sammen med KL er enige om, at det skal følges helt tæt, både mellem de centrale parter og lokalt i kommunerne. Den første opfølgning gennemføres i skoleåret 2015/16, og det giver mulighed for justeringer og ændringer, hvis der er noget, som ikke fungerer efter aftalen", siger Anders Bondo Christensen.



 

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ