Gordon Ørskov har kigget i de kontrakter, Ryanairs ansatte skal skrive under på.
"For det første er lønniveauet meget, meget lavt. For det andet har man i den første tid slet ikke noget varsel ved fyringer, og har man været ansat i længre tid, har man kun 14 dage, før man står uden løn. Der er ingen løn under sygdom, man skal selv betale sin uniform, og siger man selv op inden for de første halvandet år, skal man betale et administrationsgbyr på 200 euro til Ryanair", fortæller Gordon Ørskov Madsen. "Der er også et system, hvor de ansatte skal stå til rådighed, så de kan møde frem inden for en time – men det får de ingen løn for".
"Så det er meget barske vilkår", fremhæver han og påpeger, at Ryanair altid vil kunne finde nogle mennesker et eller andet sted i verden, som er villig til at arbejde under så ringe forhold.
"Og det er jo konkurrenceforvridende i forhold til flyselskaber, der gerne vil give deres ansatte ordnede vilkår".
Gordon Ørskov Madsen kalder det "uhørt arrogance", at Ryanair helt afviser enhver form for kollektiv aftaleindgåelse.
"Det er noget helt principielt, og vi har en forpligtelse til at støtte andre organisationer, der kæmper for frie og lige forhandlinger".
DLF har i dag sendt en støtteerklæring til Flyvebranchens Peronale Union (se link til højre), og til de organisationer, som står parat til en sympatiaktion, når Ryanair skal i luften fra Københavns Lufthavn den 26. marts. Gordon Ørskov Madsen fremhæver samtidig, at skulle man ende i en konflikt, har DLF sin Særlig Fond, som man før har brugt til at støtte kampen for kollektive overenskomster.
DLF: Find et andet flyselskab end Ryanair
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.