Afgangsprøver
1   653

Flertal for tværfaglig naturfagsprøve

Naturfagslærernes store bekymring for udvanding af fagene fik for to år siden De Konservative til at trække i bremsen og forhindre indførelsen af en tværfaglig praktisk/mundtlig afgangsprøve i naturfagene. Men nu har hele folkeskoleforligskredsen sagt ja til at erstatte fysikprøven med en tværfaglig prøve.

"Danmarks fysik- og kemilærere frygter, at den foreslåede naturfagsprøve er første skridt på vejen til at nedlægge både biologi, geografi og fysik/kemi som selvstændige fag i folkeskolen og erstatte dem med et natur/teknik-lignende fag - måske kaldet science", lød kritikken i 2012 fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. De bekymringer fik dengang De Konservative til at melde fra over for den nye prøveform, men nu oplyser Undervisningsministeriet, at hele forligskredsen bakker op.

12 prøveinitiativer

Indførelsen af en tværfaglig afgangsprøve i naturfag er et af en række initiativer til modernisering af prøverne, som folkeskoleforligskredsen har givet opbakning til. 

Adgang til internettet ved skriftlige prøver i dansk

Forsøg med adgang til internettet ved skriftlige prøver i fremmedsprog

Udredning af mulighederne for en digital prøve i retskrivning

Forsøg med matematisk problemløsning med inddragelse af it-værktøjer

Bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi, geografi og selvrettende udtræksprøve i fysik/kemi

Projekt- og produktorienterede prøver (historie, samfundsfag og kristendomskundskab)

Forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab

Forsøg med flere valgfag som prøvefag

Forsøg med prøver i partnerskab med lokale virksomheder, institutioner og foreninger

Sparringspanel vedrørende folkeskolens prøver

Obligatorisk digital prøveafholdelse

Én ekstern bedømmer ved skriftlige prøver og anonymisering af besvarelser ved skriftlige prøver

Oplæg om fordele og ulemper ved ændrede tidspunkter for de skrift-lige prøveterminer og offentliggørelse af udtræksfag

Formålet med den nye afgangsprøve er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold til at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. Og for at følge op på, om det faktisk lykkes, igangsættes et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram i perioden 2015-2020. Programmet skal fokusere på interessen for naturfagene i grund- og ungdomsuddannelserne i Danmark, samt om man kan spore en stigende interesse blandt eleverne i form af en efterfølgende øget søgning mod naturfagene i det videre uddannelsesforløb - og som en del af det program gennemføres også en evaluering af den fælles tværfaglige afgangsprøve.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne kan vælge, om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi aflægges individuelt eller i grupper (2-3 elever pr. gruppe) med individuel bedømmelse. Eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent tema og forbereder prøven i de sidste naturfagstimer før prøven. Det bliver skolelederens ansvar at sikre, at elevens præstation ved selve den praktisk/mundtlige prøve bliver bedømt at fagligt kompetente lærere. Eftersom prøven dækker tre forskellige fag, har skolelederne mulighed for at knytte to lærere til som eksaminator foruden censor, så der altså kan være tre bedømmere til stede.

Digital fysikprøve og naturfaglig projektopgave

I dag kommer alle 9.-klasse-elever til prøve i fysik/kemi, og derudover bliver halvdelen udtrukket til en digital selvrettende prøve i geografi og den anden halvdel i biologi. Fra næste skoleår bliver den tværfaglige mundtlige prøve obligatorisk for alle, og så bliver der udarbejdet en digital selvrettende fysik/kemi-prøve, så eleverne kommer op i enten biologi, geografi eller fysik/kemi ved computeren.

Som en yderligere styrkelse af den naturfaglige kultur på skolerne og elevernes interesse for naturvidenskab gennemføres der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 forsøg med en ekstra obligatorisk projektopgave i 9. klasse, der evalueres i efteråret 2017. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.381 andre er allerede tilmeldt