Fremtidsscenarium: Kontrakter om elevers læring

I forbindelse med Folkeskolens 2025-nummer skrev Niels Kryger på folkeskolen.dk om en retssag, hvor en far har anlagt sag mod skolen, fordi hans søn ikke har opnået den læring, han havde potentiale til. Retssagen er opdigtet, og artiklen er skrevet, som om vi befinder os i år 2025. Niels Kryger fører markedslogikken ud til det ekstreme, men egentlig ligger scenariet ikke så langt fra nutiden, hvor markedslogikken hersker, mener han.

»Et næsten enigt Folketing vedtog, at man skulle styrke konkurrenceevnen ved at opstille innovationsmål for hver enkelt, der er under uddannelse. For at kunne opstille disse mål skulle den enkeltes IP (innovationspotentiale) kortlægges så tidligt som muligt, så der kunne foretages en målrettet indsats. Derfor blev det vedtaget at indføre IP-screeninger for at kortlægge de potentialer, som den enkelte er i besiddelse af«.

»På baggrund af de IP-profiler, der kan udlæses af screeningerne, tegnes ved barnets skolestart i femårsalderen en kontrakt mellem forældre og skolen om barnets innovationsmål«.

»Det er anklageren, der på Olivers fars vegne har indkaldt de to eksperter som vidner for at bevise, at skolen ikke i tilstrækkeligt omfang har benyttet musikaliteten som afsæt for innovationsudvikling inden for sprogområdet som forudsat i Olivers innovationskontrakt«.

»Og det er ikke småpenge, det handler om. Kravet til skolen er en erstatning, der løber op i et trecifret millionbeløb svarende til 30 gennemsnitlige livslønninger. Det er det beløb, faderen mener, Oliver vil gå glip af, fordi han på grund af manglende opfyldelse af innovationsmålene ikke er i stand til at udfylde den forventede plads i videreførelsen af firmaet. Det er det suverænt største beløb, der er krævet i disse sager, og et beløb, der vil ruinere den ellers velrenommerede skole«.

Uddrag fra Niels Krygers »Når forældre går til domstolene – og et alternativ«.