Specialundervisning
32   2198

Ordblindekonference bygger bro mellem specialpædagogik og almen didaktik

Tidligere var ordblinde- og it-konferencen målrettet speciallærere for børn, unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder, men i år samler arrangørerne det specialpædagogiske felt med det almendidaktiske område. Læse- og skriveteknologier er nemlig også for dygtige elever.

"Vi flytter fokus fra, at it-rygsækken er et kompenserende hjælpemiddel, til at den kan bruges af alle elever i almenundervisningen. Det skyldes dels kravet om større inklusion, dels at teknologien nu er så almindelig, at det er naturligt at koble den til den almene didaktik", siger specialkonsulent Erik Arendal fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet om konferencen, som i dag samler 300 deltagere på universitets afdeling på Emdrupvej i København.

Lettere at få adgang til læse- og skriveteknologi

Fra 2001 og ti år frem arrangerede Erik Arendal Ordblinde- og it-konferencen i regi af det nu nedlagte Hjælpemiddelinstituttet. Selv er han altså skiftet til Aarhus Universitet og er også i sit daglige arbejde optaget af, hvordan læse- og skriveteknologi kan udnyttes bedre til inklusion og undervisningsdifferentiering i folkeskolen.

"Læse- og skriveteknologi er fortsat en afgørende støtte til ordblinde, men i og med at tablets og smartphones har oplæsnings- og skriveprogrammer er det lettere at få adgang til teknologien. Samtidig bliver de digitale læremidler mere og mere udbredte. Desuden skal forlagene udvikle dem, så de er tilgængelige for både oplæsnings- og skriveprogrammer for at få tilskud fra Undervisningsministeriet. Det spiller også en rolle", siger Erik Arendal.

Artiklen fortsætter under banneret

Læse- og skriveteknologi sikrer undervisningsdifferentiering

Læse- og skriveteknologi kan blandt andet bruges til at motivere dygtige elever, fremhæver Erik Arendal.

"Eleverne kan kopiere en fagtekst ind i tablettens ordbog, så når de begynder at skrive fagspecifikke ord, foreslår skriveprogrammet hele ordet. Tidligere mente man, at eleverne blev begrænset af ordforslagene, men her stimulerer forslagene dygtige elever til at bruge fagspecifikke ord, som de ellers ikke ville have skrevet. Læse- og skriveteknologien er altså både med til at sikre stærke og svage elever undervisningsdifferentiering".

På samme måde kan eleverne få læst engelske, tyske eller franske tekster op.

"Kvaliteten af oplæsningsprogrammerne og deres stemmer er efterhånden så gode, at de også er værd at bruge for de dygtige elever", siger Erik Arendal.

Flere deltagere fra almenskoler end tidligere

Udfordringen er at få meldt ud, at specialpædagogikkens erfaringer med læsning og skrivning også kan anvendes i almendidaktikken, så lærerne ikke bliver ved med at tro, at it-rygsækken kun er for elever med læse- og skrivevanskeligheder.

"Nogle fristes til at tro, at det er lidt snyd at få læst op. Det skal vi have flyttet til, at eleverne lærer via digitale læremidler. Her er det interessant at følge de seks demonstrationsskoler i Undervisningsministeriets udviklings- og forskningsprojekt 'Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer', fordi de afprøver læse- og skriveteknologier med alle elever og i alle fag", siger Erik Arendal.

At interessen er til stede blandt almenlærere tyder dagens konference på. Alle 300 pladser er besat, og der er en større andel af lærere fra almindelige grundskoler tilmeldt end til de tidligere konferencer.

"To af oplæggene er rettet mod almenundervisningen, og de har fået rigtig mange tilmeldinger, så lærere i almenundervisningen synes at have en stigende interesse for læse- og skriveteknologi", siger Erik Arendal.

Læse- og skriveteknologi får frugterne til at hænge lavt

Lektor Jeppe Bundsgaard fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet taler til hele forsamlingen og har netop fokus på didaktisk anvendelse af digitale læremidler og undervisningsdifferentiering.

"Inklusion giver bestemt lærerne en udfordring, men læse- og skriveteknologi giver lavthængende frugter, når det gælder elever, som udelukkende har læse- og skrivevanskeligheder. Men potentialet er langt større end tidligere på grund af udbredelsen af digitale læremidler, og jeg kunne godt tænke mig, at teknologierne kom mere i fokus i læreruddannelsen. Både i de pædagogiske fag og i de faglige fag. Det er en opgave for faglærerne, at eleverne kan tilegne sig læsestoffet, så de ikke kommer bagud", siger Erik Arendal.

Workshop trækker næsten hver anden deltager 

Konferencens mest populære workshop har med 130 tilmeldinger tiltrukket næsten halvdelen af de 300 deltagere. De skal høre lektor Dorte Carlsen fra UC Lillebælt fortælle om digitale, tilgængelige lærermidler og potentialet i læse- og skriveteknologi for alle.

Læs konferenceprogrammet via linket til højre, hvor du også finder abstracts til workshopperne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.235 andre er allerede tilmeldt