Tredje og sidste lovændringspakke i folkeskolereformen blev fremsat i går og skal førstebehandles den 13. marts

Tredje reformlov fremsat: Fokus på forenkling og målstyring

Folkeskolen skal målstyres. Det skal ske via et web-system, som skal give skoler og offentligheden en nem adgang til målrettede resultatindikatorer, lovede undervisningsminister Christine Antorini ved fremsættelsen af reformens tredje og sidste lovforslag i går.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lovforslag: Sådan skal folkeskolen resultatstyres

Ordet forenkling gik igen seks gange i undervisningsminister Christine Antorinis fremlæggelse af folkeskolereformens tredje lovdel. Både Fælles Mål, elevplaner og kvalitetsrapporter bliver forenklet, lyder løftet.

KL: Lærerne skal undervise i stedet for at lave elevplaner

Danmarks Lærerforening skrev i foreningens høringssvar, at arbejdet med at skrive elevplaner kun bliver endnu større, når de fremover skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring - samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op skrevet som udgangspunkt for en dialog med forældre og elever. Det har dog ikke ført til ændringer i teksten i det lovforslag, som nu er fremsat. Elevplanerne bliver digitale og skal ikke længere skrives i alle fag på alle klassetrin, og det vil efter regeringens og KL's vurdering frigive tid til undervisning.

Sløret for opbygningen af de nye Fælles Mål blev som bekendt løftet i går med præsentationen af udkast til mål for dansk og matematik, men allerede inden lovfremsættelsen i går har forligskredsen besluttet, at målene for de fleste fags vedkommende først træder i kraft fra skoleåret 2015-16.

Nu offentliggøres Fælles Mål for dansk og matematik

Kvalitetsrapport-forenklingen går på, at skolerne og kommunerne fremover kun skal skrive kvalitetsrapporter hvert andet år:  "Kvalitetsrapporterne kan i højere grad fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj. Det eksisterende kvalitetstilsyn, skal fremover primært have fokus på kvalitetsudvikling. Oplysninger, som er nødvendig til brug for opfølgningen på folkeskolens resultater m.v., kan fremover indsamles i et webbaseret ledelsesinformationssystem, som skal give skoler, kommuner og offentligheden en nem og samlet adgang til data og målrettede resultatindikatorer", sagde Antorini i sin fremlæggelsestale.

Danmarks Lærerforening har i sit høringssvar til lovforslaget taget afstand fra hele resultatsstyringstankegangen. Foreningen mener, at sytringen fremover vil blive fokuseret på det, der relativt enkelt kan måles: "Det er en helt forkert udvikling, hvis målet er fagligt stærke elever, der er udrustet med de kompetencer, som er nødvendige til et videre uddannelsesforløb og fremtidens samfund", skrev de for en måned siden.

DLF: Drop ny lov om resultatstyring

Læs mere

Lovforslag 150

Powered by Labrador CMS