De talrige digitale læremidlers indtog får flere skoler til at lægge den it-didaktiske vejledning over til de faglige vejledere.

Det har fået flere kommuner til at afskaffe den klassiske it-vejleder og i stedet lade en tekniker klare teknikken og lade den it-didaktiske vejledning være fagvejledernes ansvar.

Ny rollefordeling bringer it tættere på fagene

Ifølge forskeren Karsten Gynther fra UC Sjælland vil fremvæksten af de digitale læremidler i fremtiden også gøre skolebibliotekarernes rolle som læremiddelvejledere overflødig.

"Betydningen af den generelle kompetence vil over nogle år blive mindsket, fordi det er så svært at overskue de faglige områder, fordi de kompliceres af de digitale læremidler", siger han.

"Der findes også så mange læringsresurser på nettet, som skolebibliotekarerne hverken har tid til at finde eller fagdidaktiske kompetencer til at vurdere. Det siger skolebibliotekarerne selv, når vi interviewer dem".

I stedet mener Karsten Gynther, at skolebibliotekerne bør koncentrere sig om at være et samlende centrum for skolens kulturelle aktiviteter.

"Der tror jeg, de har en stor rolle at spille fremover. De er virkelig gode til at organisere gode og spændende aktiviteter inden for det brede kulturbegreb. Jeg tror ingenlunde, at skolebibliotekarerne er ved at uddø, jeg tror bare ikke, at rollen som forvaltere af læremidler er det, som kan bære det", siger han.

Skolebibliotekarerne: Stadig brug for generalister

Formanden for Danmarks Skolebibliotekarer, Carl Christian Rasmussen, mener dog ikke, at skolebibliotekets rolle som læremiddelvejledere er udspillet - også selv om fagvejledernes rolle bliver større.

"Man skal jo have tingene forankret et sted, og der vil det være naturligt, at man forankrer det på skolebibliotekerne, der i forvejen har fingrene i ikke bare vejledningen men for eksempel også hele kulturområdet. Man vil se flere og flere steder, at fagvejlederne samarbejder i vejlederteams, hvor skolebibliotekaren så fungerer som paraply eller tovholder", siger han.

"Der er det skolebibliotekarens rolle at være den generalist, der har styr på de forskellige vejledningsfunktioner, sammenligningen af læremidler og hele den kulturelle dimension af læringscenterets arbejde. Vi må fastholde, at de mennesker, der ved noget om læremidler, formidling og rådgivning, det er skolebibliotekarerne. Vi er uddannet til det".

Sammenhæng i vejledning skal sikres

Karsten Gynther kan sagtens se ideen i at fagvejlederne samarbejder for at sikre sammenhæng i den samlede vejledning på en skole. Han er dog ikke sikker på, at samarbejdet behøver være forankret et fysisk sted som skolebiblioteket.

"Flere og flere af resurserne vil være at finde på nettet. I praksis kunne man sagtens lade skolebiblioteket være rammen om det, fordi man jo har organisationen. Men i sidste instans er det et spørgsmål om resurser, og de er måske bedre brugt på at opgradere de faglige vejledere, som har den altafgørende fagdidaktiske kompetence", siger han.

Karsten Gynther har svært ved at se, hvad skolebibliotekarerne vil kunne byde ind med som generalister - uddannelse eller ej.

"Man slår på, at man har en uddannelse og en profession. Det har alle dage været måden at skabe et monopol på en funktion. Det er mere uklart hvad funktionen konkret indeholder, og hvordan den relaterer sig til den eksplosive og dynamiske udvikling, der er på læremiddelområdet. Der har jeg svært ved at se, hvordan generalistens evne til at vejlede og formidle slår til", siger han.

Skolebiblioteket som læremiddelforvaltere

Ud over rollen som generalister og vejledningseksperter, der kan sikre, at vejledningen på en skole "finder sted i den fulde bredde", mener Carl Christian Rasmussen, at skolebiblioteket har en rolle at spille i forhold til at at holde overblik over læremiddelområdet samt at forvalte og registrere læremidler.

Når man alligevel nu diskuterer skolebibliotekernes fremtid, mener formanden for Danmarks Skolebibliotekarer, at det handler om at spare penge.

"Jeg har hørt om skoler, hvor lederne har foreslået at nedlægge læringscenteret. Og det er jo en ren spareøvelse afledt af, at skolebibliotekerne bruger rigtig mange timer. Skolebiblioteket springer ofte i øjnene, når man kigger på en skoles samlede timeforbrug", siger han.

Karsten Gynther er enig i, at der er brug for en instans til at varetage registrering og forvaltning af læremidler på en skole.

"Men jeg skal ikke kunne afgøre, hvor stort det arbejde er, og om det kan rationaliseres eller varetages af andre. Flere skolebibliotekarer fortæller mig, at de alligevel køber papirbøger på baggrund af input fra fagteamsne. En sådan administrativ funktion ved jeg ikke, om man skal have den type uddannelse for at varetage", siger han.

I sidste ende er det dog op til skolerne selv at prioritere resurserne, påpeger han.

"Jeg mener, at man skal omprioritere timer fra generel læremiddelvejledning til den fagdidaktiske vejledning. Det er også derfor, folk bliver provokerede af det, jeg siger. Det vil jo gå ud over nogen, som vil få færre resurser, og det er også derfor, det bliver en fagpolitisk kamp. Vi har nogle faglige bud, men det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan de vil indrette tingene", siger han.

Skolebiblioteket sikret i ny bekendtgørelse

I øjeblikket er skolebibliotekets rolle i spil i forbindelse med udarbejdningen af en ny bekendtgørelse for folkeskolen. Her er Carl Christian Rasmussen dog fortrøstningsfuld i forhold til skolebibliotekets fremtidige rolle som læremiddelvejledere.

"Jeg sidder i udvalget, der arbejder med den nye bekendtgørelse. Allerede nu ved vi, at skolebiblioteket fremover vil komme til at hedde pædagogisk læringscenter, og at det bliver et krav, at de ansatte skal udøve pædagogisk vejledning og rådgivning", siger han.