Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeriet lukker for obligatoriske lektiecafeer

Ingen elever skal tvinges til at gå i lektiecafé før efter et nyt folketingsvalg. Derfor kan lektiecafeerne ikke medregnes i undervisningstallet, som man havde tænkt sig i Ringsted Kommune. Det er en del af den aftale, regeringen lavede med Det Konservative Folkeparti for at få en del af reformen klar til august 14.

Foto: Esben Christensen
Esben Christensen
Lise Frank
Start debatten
5. september 2013, kl. 15:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Da det tilbage i juni lykkedes regeringen at få aftalt en skolereform inden for forligskredsen, var det som bekendt med et par forbehold fra Det Konservative Folkeparti. Frivillige lektiecafeer og et maksimalt ugentligt timeantal på hhv. 28 klokketimer for indskolingseleverne, 30 timer på mellemtrinnet og 32 for udskolingseleverne var alt, hvad de konservative forhandlere Lars Barfoed og Vivi Kier kunne gå med til. Først efter et nyt folketingsvalg kan lektiecafeerne altså blive obligatoriske og timetallet hæves - samtidig er der lagt op til, at det bliver en forligskreds uden De Konservative.

Derfor gik den heller ikke, da man i Ringsted byråd ville medregne timerne til lektiecafeer i det samlede antal timer for eleverne. Undervisningsministeriet svarede nej til kommunens model. I loven - der nu er i høring, men kommer til at gælde fra august 2014, hedder det nemlig i paragraf 16 a stk. 5:

"For de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse pågår, uden særskilt betaling fra forældrene".

De elever, der ikke vil modtage lektiehjælp, skal være fri og kunne gå i skolefritidsordning i de pågældende timer, uden det i øvrigt skal koste forældrene noget - en formulering, der blev skrevet ind, så de konservative kunne nikke og dermed trække deres veto til resten af forslaget. Det er er altså ikke noget, der kan ryge ud af reformen, uden at hele pakken bliver udskudt til efter næste valg.

Konservativt timetal i skolereformen

Udvalgsformand ærgrer sig Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ringsted Kommune Sadik Zeki Topku er ærgerlig over, at den model, som han og byrådet i Ringsted var enige om, viser sig at være i strid med det forlig om folkeskoleloven, regeringen indgik med Konservative. Altså det, der gælder fra 2014 og frem til næste folketingsvalg. I Ringsted Kommune var man nemlig parat til at udrulle folkeskolereformen uden de konservatives forbehold og give eleverne undervisningsuger på 30, 32 og 35 timer inklusiv lektiehjælp.

"Det er ikke fordi, det ville have sparet os penge, tværtimod ville det koste os 2,8 millioner, men dem var vi indstillet på at finde i budgettet. Vi ville gerne have implementeret en holdbar model for at skåne vores lærere og elever imod, at vi igen om kort tid skal lave omvæltninger", siger Sadik Zeki Topku.

Han er nu med på, at lektiecafeerne først vil kunne gøres obligatoriske efter et valg og derfor må børne- og undervisningsudvalget i Ringsted nu mødes og drøfte en helt ny model.

SKolelovstekst rettes til efter kritik fra K og DF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeriet lukker for obligatoriske lektiecafeer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS