Folkeskolereform
2   242

Helle Thorning vil ikke stoppe lærerkonflikt

Statsministerens tirsdag-pressemøde blev ikke anledningen, hvor der blev varslet et stop for kommunernes lockout af lærerne. Statsministeren kaldte konflikten en naturlig del af den danske model.

Lærerlockouten fyldte meget på statsministerens ugentlige pressemøde, men der blev ikke lagt op til regeringsindgreb, som vil stoppe lockouten.

Artiklen fortsætter under banneret

"Konflikten på lærerområdet er nu gået ind i sin tredje uge. Det er meget besværligt for mange familier. Og jeg tror også, at børnene er begyndt at savne deres skole. Der er bliver spurgt, hvornår griber regeringen ind? Svaret er, at parterne ikke kan finde en forhandlingsløsning. Og når parterne ikke kan det, er det en del af den danske model, at man kan strejke eller lockoute", sagde Helle Thorning-Schmidt indledningsvis.

"Jeg ser det, som sker nu, som fuldt og helt i overensstemmelse med den danske model. Meningen med lockout og strejke er, at man lægger pres på hinanden for at finde en forhandlingsløsning", sagde statsministeren.

Stor opgave efter konflikt
 Dernæst henledte hun opmærksomheden på tiden efter en lockout.

"Når konflikten er overstået, står vi alle sammen med en stor opgave om at give folkeskolen et fagligt løft. Vi ønsker at styrke folkeskolen og lærernes rolle i folkeskolen - ikke at svække den", sagde Helle Thorning-Schmidt og henviste til regeringens planer om efteruddannelse af lærerne, der er en del af udspillet til en folkeskolereform.

Hvor lang tid kommer konflikten til at vare?, ville en spørger vide.

"Der er ikke noget unormalt i, at man i en konflikt ikke forhandler. Vi har en dansk model, der giver mulighed for både strejke og lockout. Jeg forstår godt, at hvis der mange forældre, der er trætte af det. Jg håber på en aftalt model".

I 2008 varede konflikten i 8 uger - kommer vi helt derud?

"Det er ikke en del af konflikten, at man nødvendigvis skal gribe ind. Det er nu engang sådan, det danske arbejdsmarked er indrettet. Det er en helt legitim måde at ordne tingene på på det danske arbejdsmarked".

En anden spørger ville vide, hvordan statsministeren forholder sig til, at lærerne som vælgere i stort tal har vendt regeringspartierne ryggen.

"Vi har ikke noget udestående med de danske lærere", sagde ministeren, der håber "at vi på den anden side af en hård konflikt kan komme i gang med genopbygningen af folkeskolen, der i dag ikke sikrer, at børnene kan nok, når de kommer ud af skolen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ