Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny forælderformand: Folkeskolen er et fantastisk tilbud

45-årige Mette With Hagensen er netop blevet valgt som ny formand for forældreorganisationen Skole og Forældre. Hun har tre børn i folkeskolen og har aldrig overvejet privatskolen. Men den mellemste datter er netop startet på Da Vinci Linjen.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
17. november 2012, kl. 15:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg har siddet i skolebestyrelsen siden 2006 og i hovedbestyrelsen ligeså længe. Det er den klassiske historie. Jeg har altid involveret mig og vil gerne bidrage. Jeg er ikke den store kagebager, så det var ikke klasserådet. Og så gik det op for mig, at man i skolebestyrelsen og her har en reel mulighed for indflydelse, ikke bare på sit eget barns skole, men på hele folkeskolen", fortæller Mette With Hagensen til folkeskolen.dk. Hun er uddannet cand. merc. og vil nu gå ned i tid på sit arbejde som underviser på handelsgymnasiet i Varde. Sidste år blev hun valgt som næstformand i Skole og Forældre, og nu overtager hun så formandsposten fra Benedikte Ask Skotte.

Forældrenes formand takker af

"Jeg tænker ikke umiddelbart, at vi skal til at kæmpe nye kampe lige med det samme. Forældrene har gennem de seneste år fået en plads i alles bevidsthed som vigtige i forhold til folkeskolen. Den position skal udnyttes til at understrege, at forældrene er en resurse, som kan bidrage til den enkelte klasse og skolen som helhed".

Privatskolen har aldrig været på tale Mette With Hagensen har tre børn på henholdsvis 10, 13 og 15 år, og hun og hendes mand har aldrig overvejet, at de skulle andre steder hen end i folkeskolen. "Jeg har valgt folkeskolen til mine tre børn, fordi folkeskolen er et fantastisk tilbud. Hele ideen om, at vi har en folkeskole for alle børn, synes jeg er fantastisk. Vi udvikler os bedst, når vi er sammen med nogle, der er anderledes. Det har aldrig været til diskussion om det skulle være folkeskolen eller en privatskole. Den ældste går nu på efterskole og den yngste går på Lykkesgårdskolen i Varde, hvor Mette With Hagensen også sidder i skolebestyrelsen. Den mellemste har hidtil også gået på Lykkesgårdskolen, men er for nylig skiftet til Da Vinci Linjen for talentfulde unge på Blåbjerggård Skolen i Esbjerg "Hendes lærere på Lykkesgårdskolen har udfordret hende og skubbet på hele vejen op. De har endda villet teste hende, fordi de mente, hun var højt begavet, men vi følte ikke behov for det, fordi hun trivedes og havde det godt i klassen. Men nu hvor hun blev teenager, var hun bare mere moden og mere fagligt orienteret end resten af klassen. Hun manglede kammerater at spejle sig i. Og da hun så selv kom og spurgte, om hun måtte skifte, kunne vi ikke sige nej". Mette With Hagensen og hendes mand frygtede, at linjen ville blive for ensrettet, men det har ikke været tilfældet. "De er slet ikke ens. De kommer med mange forskellige baggrunde og interesser, så den forskellighed, vi holder så meget af i den almindelige folkeskole, er der absolut også her".

Rapport: Da Vinci-elever trives med massiv forældrestøtte

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny forælderformand: Folkeskolen er et fantastisk tilbud

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS