Klasseledelse
2   381

Ny forskning: Klasseledelse virker

Ny undersøgelse dokumenterer stor effekt ved at bruge classroom management. Undersøgelsen sammenligner og analyserer for første gang en række forsøg med klasseledelse og påviser en stor effekt for arbejdsro i klassen.

Ro og retning er gode udgangspunkter for vellykket undervisning og dermed læring hos eleverne. Det har de fleste lærere erfaret - en ny metaanalyse af en række forsøg med classroom management giver evidens for oplevelsen: Klasseledelse virker. Det har en stor effekt i forhold til at nedbringe uro i klassen - målt ved urolig, forstyrrende og udfarende adfærd.

Til grund for resultatet ligger 12 undersøgelser af klasseledelse (11 i USA og en i Holland), der er blevet sammenlignet og vurderet i en Campbell-forskningsoversigt.

Artiklen fortsætter under banneret

For første gang er der sammenlignet og analyseret på eksisterende forsøg, som alle er lodtrækningsforsøg, altså en sammenligning mellem klasser med klasseledelse og klasser, hvor der ikke er en direkte indsats for at gennemføre klasseledelse.

På den måde er der målt en signifikant høj effekt af classroom management 

Undersøgelsen

»Teacher classroom management practices: Effects on disruptive or aggressive student behavior«, hedder undersøgelsen, der i Danmark bliver præsenteret af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). For alle de 12 forsøg gælder det, at der er trukket lod om, hvorvidt der skulle bruges systematisk classroom management eller almindelig undervisning i de givne klasser.

Som en retningslinje for effektmålet bliver der arbejdet med en skala, hvor 0,2 er en lille effekt, 0,5 er medium, og 0,8 er en stor effekt.

Effekten i undersøgelsen er på 0,71-0,8 og altså i den høje ende.

. Forskerne konkluderer altså, at classroom management virker i forhold til at nedbringe uro i klassen.

Dansk uro


Også i Danmark mener mange, at der er problemer med uro i folkeskolen. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) undersøgte i 08-09 og 09-11 den aktuelle situation for arbejdsmiljøet på de danske skoler. Her svarede hver femte elev, at der sjældent eller aldrig var den nødvendige ro, mens halvdelen hver dag eller næsten hver dag oplevede problemer med larm og uro.

Professor Niels Egelund var i 1996 med til at gennemføre en lignende undersøgelse. Undersøgelsen viste også dengang problemer med larm, uro og forstyrrende elever, så det kommer ikke bag på ham, at klasseledelse virker.

»Enhver lærer eller observatør - for det er nemmere at opdage, hvis du kommer udefra - kan se, hvor meget det forstyrrer arbejdsmiljøet, hvis der sidder nogle elever, der ikke er med. Det giver et dårligere læringsudbytte for hele klassen«, siger Niels Egelund. Han fortæller desuden, at man siden de første Pisa-undersøgelser fra 2000 har haft elever, der har givet udtryk for, at de oplevede uro som et problem for indlæring.

»Klasseledelse er primært en god idé, fordi det skaber respekt om det, som er i spil. Vi som voksne ville heller ikke finde os i det, hvis vi var på efteruddannelse, hvor der var uro, og det var uklart, hvad vi skulle gøre, og hvordan der skulle arbejdes«, siger Niels Egelund.

Demokratisk tradition

Den internationale undersøgelse og det amerikanske begreb classroom management kan dog ikke oversættes direkte til dansk klasseledelse. I den amerikanske version drejer det sig primært om regulering af elevernes adfærd. Mens klasseledelse i Danmark også handler om læringsledelse, hvor løbende og afslutningsvis evaluering af elevernes udbytte er en del af klasseledelsen.

Derudover er den danske demokratiske tradition i skolen stærkere end i det amerikanske system.

»Vi skal ikke bestemme alt, eleverne skal have medindflydelse - men der er nogle ting, hvor det er bedst, at de voksne bestemmer. Eleverne ved jo ikke, hvad de skal lære af undervisningen«, siger Søren Svendstorp Lund, der er lærer på Øster Farimagsgades Skole, hvor han blandt andet underviser i fysik/kemi i udskolingen.

For ham er tydelighed nøglen til god klasseledelse. Han fortæller, at det ikke altid lykkes - men at eleverne er gode til at give feedback, hvis læreren ikke har været tydelig nok.

»Du skal på forhånd vide, præcis hvad du vil med undervisningen. Hvis du er helt klar over, hvad eleverne skal have ud af undervisningen, når du går ind i klassen, er det lettere at være tydelig og dermed en god klasseleder«, fortæller Søren Svendstorp Lund om sin erfaring med klasseledelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ