Vygotsky og små børns læring

Bogen er en introduktion til den russiske psykolog Lev Vygotskys teori. Vel at mærke hele teorien, lige fra synet på menneskeartens udvikling, som den kan forstås i et samspil med samfundsmæssige forandringer, til hvordan udviklings- og forandringsprocesser kan forstås i nære sociale samspil mellem mennesker i pædagogiske praksisser.

Væsentlige dele af skoleundervisningens indhold og mål i dag kan sammenlignes med det, Vygotsky kalder "højere mentale funktioner", som henviser til menneskets overgang fra naturvæsen til kulturvæsen, hvor sidstnævnte indebærer en socialt betinget sproglig, begrebslig udvikling på et højt niveau svarende til det, som Klafki betegner som kategorial dannelse. Med vægt på sprogets udvikling hos det enkelte barn, og som socialt samfundsmæssigt fænomen, understreger Vygotsky, hvordan blandt andet lærere kan betragtes som et medierende omdrejningspunkt i elevens udvikling og interaktion med omverdenen. Begrebet om "zonen for nærmeste udvikling", ZNU, er et udtryk for dette.

Sandra Smidt undersøger i bogen begrebet på mange niveauer. Helt overordnet handler det om, at skolens elever skal hjælpes til at udvikle sig ved at bevæge sig fra "afhængighed" til "uafhængighed" af en anden og mere kompetent hjælper, for eksempel læreren. I psykologien beskrives dette med Jerome Bruners begreb "stilladsering". I pædagogikken beskrives det som både skolens formål og undervisningens pædagogiske paradoks. Pointen er, at disse to beskrivelser er indviklet i hinanden i en pædagogisk kontekst. "Vejen" og "formålet" er dele af den samme helhed. Det pædagogiske paradoks understreger, at begge dele er behæftet med usikkerheder, tilsyneladende modsætninger og udfordringer, som netop kræver deltagelse af en ansvarlig, kompetent hjælper/lærer.

Sandra Smidt betegner begrebet ZNU som Vygotskys væsentligste bidrag til pædagogikken, samtidig med at hun mener, at den vigtigste betydning af begrebet ofte overses i undervisningssammenhænge. Det vigtigste er den enkelte elevs potentiale - ikke blot elevens aktuelle standpunkt. Med Vygotskys ord betyder det, at »En indlæring er kun god, dersom den går forud for udviklingen«. Eller med forfatterens egne ord: »Undervisningen har kun en effekt for den lærende, når den foregriber udviklingen«. Bogen giver en god introduktion til Vygotskys teori. Da den desuden er velskrevet, forholdsvis letlæselig og med mange lister med begrebsdefinitioner fra teoriens univers, kan den klart anbefales til lærere og lærerstuderende.