Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder får kommunal lederpris

Skoleleder Birgitte Sonsby fra Ejerslykkeskolen i Odense får Den Kommunale Lederpris for sit arbejde med at lukke en skole og fusionere to skolekulturer til en ny skole. Hun har prøvet det før, og det er vigtigt, at den nye skole får et nyt navn.

Helle Lauritsen
Start debatten
11. november 2011, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

God fødselshjælp og nyt navn er vigtigt, når to skoler skal fusioneres. Derfor gik Birgitte Sonsby sammen med ledelsesteamet i tænkeboks, og navnet Ejerslykkeskolen blev præsenteret ved en nytårskur for den samlede forældre- og lærerkreds, da fusionen blev indledt.

Det psykologiske greb med at give fusionsskolen et nyt navn er et af de initiativer, som skoleleder Birgitte Sonsby får ros for af dem, der har indstillet hende til dette års kommunale lederpris. Med prisen følger 50.000 kroner.

Kommunaldirektør Bo Rasmussen fra Albertslund og sektionsleder Jørgen Niemann fra Randers Kommune er de to andre vindere af den kommunale lederpris.

Små ting har betydning i fusion

Birgitte Sonsby har selv som lærer prøvet en fusion.

"I 1984 var jeg ansat på en skole, der lukkede, og hele personalet blev flyttet herop, hvor jeg sidder i dag. Den gang flyttede man bare, og ingen tænkte i processer eller på at byde velkommen, lave arrangementer eller skifte navn. Den oplevelse har jeg haft med i bagagen, og jeg tænkte, at det ikke gjorde noget at lytte lidt til den erfaring for at gøre det bedre", siger Birgitte Sonsby til Danske Kommuner.

Birgitte Sonsby er også formand for Odense Skolelederforening.

Ejerslykkeskolen består af Ejbyskolen og Kragsbjergskolen. 150 børn og 26 medarbejdere blev flyttet fra Ejbyskolen og fusioneret med naboen. Birgitte Sonsbys erfaring er, at man godt kan sætte de store ledelsesteorier i spil ved en fusion, men at det ofte er de små ting, der har betydning for om fusionen lykkes.

"At skifte skole og skulle et nyt sted hen skaber en enorm utryghed startende hos forældre og elever. Og hvis så personalet samtidig er usikre på, om de kan lide det nye sted, og om de vil med, så forplanter det sig, og derfor er det vigtigt at få lavet en fortælling om det nye projekt", siger Birgitte Sonsby.

En vigtig ting har også været at holde ti forældremøder med de nye forældre og børn i løbet af fire uger efter beslutningen. Ligesom eleverne klassevis har besøgt hinanden og arbejdet lidt på tværs.

Bag prisen står et konsortium af tolv organisationer – her i blandt Skolelederne. Prisen blev givet første gang i 2010.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder får kommunal lederpris

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS