Vi havde et godt samarbejde med Ishøj bibliotek, som hjalp med at finde de rigtige bøger og vejledte eleverne til det næste tekstunivers, som de kunne kaste sig ud i. Da sommerferien var forbi, havde vi i klassen en aktivitet, hvor eleverne skulle udføre bestemte bevægelser, alt efter hvilken beklædning de havde på, for eksempel: 'Alle med røde T-shirts hopper op og ned'. Den sidste kommando lød: 'Verdens sejeste 5. klasse skal juble og danse og være sindssygt glade, for de har vundet 'Sommerbogen 2017'!'
Klassefortællingen giver selvtillid
De havde læst 148 bøger over en sommer, hvilket gennemsnitligt er fem bøger for hver elev i klassen. De var vildt glade for og stolte over sejren, og en af eleverne, som virkelig var gået op i det, stod med en stol over hovedet og kunne slet ikke være i sig selv.
Jeg tror, det er vigtigt at skabe en læsekultur, som går ud på, at det også gerne må være sjovt at læse. Det faglige skal selvfølgelig være i fokus, men nogle gange skal det også bare være underholdende. Klassen udviklede en rigtig fin kultur for at snakke med hinanden om de bøger, som de havde læst, og de fortæller mig, hvor fedt det er at komme ind i en helt anden verden, når man læser.
Vi skal helt sikkert være med næste år, for hvor fedt kunne det ikke være, hvis en folkeskoleklasse fra Ishøj kunne blive tredobbelt vinder af en national læsekonkurrence?«
5.b og de 148 sommerbøger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.