5.900 lærere for lidt i 2035: Fem-part er en fremragende ide

En ny undersøgelse, som Danske Professionshøjskoler har fået lavet, viser, at der kommer til at mangle 5.900 lærere, 2.400 pædagoger og 1.000 sygeplejersker i 2035, mens der omvendt forventes et overskud af socialrådgivere. Lærermanglen forventes at være stor i alle regioner.

Danmarks Lærerforening lancerede i sidste uge en ’femparts-aftale’, der skal afhjælpe lærermanglen i folkeskolen, og S og SF bakkede hurtigt op om forslaget. De fem parter, DLF mener skal indgå en aftale, er DLF, de kommunale arbejdsgivere i KL, Skolelederforeningen, den kommende regering og så professionshøjskolerne.

Camilla Wang, der er rektor for professionshøjskolen Absalon og forperson for rektorkollegiet, er meget begejstret for ideen om en femparts-aftale, siger hun til Folkeskolen.

”Først og fremmest synes jeg, det er et supergodt og stærkt initiativ og en god ide at tænke flere parter sammen. Og så er jeg rigtig, rigtig glad for at professionshøjskolen er tænkt med som en partner,” siger hun.  

”Vi har mange gange gennem årene oplevet, at der har været politiske initiativer og ambitioner på forskellige områder, hvor vi har tænkt at vi kunne have været en ressource og bidragsyder, men vi er ikke blevet tænkt med. Der er ikke en stærk tradition for at tænke uddannelserne med, så også af den grund er vi rigtig begejstrede for ideen."

Gratis merituddannelse

Camilla Wang er også glad for forslaget om at gøre meritlæreruddannelsen gratis tidligere end 2030, som det er planen nu.

”Det er faktisk en af de ting vi selv fra Danske Professionshøjskoler vil prøve at fremme”, siger hun.

Hun er også åben for at lave ’genopfrisknings-kurser’ for lærere, der har været ude af faget i noget tid, men gerne vil tilbage.

”Alt, hvad vi kan gøre for at skaffe flere lærere, er velkomment”, siger hun, men understreger, at grænsen går ved tanker om at slække på kravet om, man som udgangspunkt skal have syv i gennemsnit fra sin gymnasiale uddannelse for at kunne starte på læreruddannelsen.

”Karakterkravet er med til at sikre, at det er de rigtige ansøgere, som både har de faglige studieforudsætninger, men også har motivationen. Det er i høj grad det, vi vurderer på, når vi har ansøgere med snit under syv til optagelsessamtaler”.

Valgudspil kan øge lærerbehovet

I den aktuelle valgkamp har folkeskolen fyldt en del og flere partier er kommet med udspil, der indeholder markant flere penge. Hvis et af de udspil skal realiseres, bliver der behov for endnu flere lærere og pædagoger, siger Camilla Wang.

”Det er positivt, at der i valgkampen er vist politisk vilje til at styrke folkeskolen. Det gavner ikke kun børn og unge, men er også afgørende for at tiltrække flere til lærerfaget. For når vi investerer i folkeskolen, investerer vi samtidig i lærernes hverdag, arbejdsplads og arbejdsliv”.

Hun understreger, at hvis flere skal vælge lærerfaget, skal arbejdslivet være attraktivt og mulighederne for at udvikle og videreuddanne sig skal være gode.

”Det er sådan, vi både tiltrækker nye lærere og holder fast i dem, der allerede har valgt lærerfaget og hverdagen i klasseværelset,” siger hun.