Dette er helt sikkert en af de bøger, der vil blive anvendt i den eksisterende og den ny læreruddannelses fag almen didaktik! Det er en fin artikelsamling, der når rundt om fagets mange problemstillinger og udfordringer. En af fagets udfordringer nævnes allerede i bogens forord: "Faget almen didaktik betragtes som et syntesefag, hvor viden fra forskellige fag og vidensformer forsøges integreret i ét fag i læreruddannelsen". Det er måske endog fagets hovedudfordring! Og integrationen skal ydermere "klares" inden for et meget begrænset timetal, der som ramme for faget stiller store fagdidaktiske krav til fagets udøvere på seminarierne. Hvordan skal der undervises i faget? Med hvilket indhold skal der arbejdes? Her er netop artikelsamlingen et godt bud, idet de mange skribenter på hver deres vis bidrager til sagen.

Bogen er opbygget i fire dele: Fagets kendetegn, didaktiske kategorier, praksis i folkeskolen og professionalitet. Inden for hver del er der så udvalgte artikler - 17 artikler i alt bliver det til. Det er mit bestemte indtryk, at så godt som alle artikler er velvalgte. Ses der på målgruppe, tvivler jeg dog på, om Kirsten Krogh-Jespersens artikel om skønsaspektet i undervisningen vil være interessant læsning for mange lærerstuderende. Mange af fagets lærere vil til gengæld læse artiklen med interesse. Ikke alle artikler kan inddrages i en anmeldelse. Torben Nørregaard Rasmussen har skrevet om planlægningsmodeller og om almendidaktiske grundbegreber. Artiklen beskriver tre indgange: Den didaktiske trekant (den er der skrevet om mange gange før, uden at den bliver mere anvendelig af det!), SMTTE-modellen og Relations-modellen. Spørgsmålet er, om der ikke kunne have været medtaget et par indgange mere i sammenhængen? Der henvises i noter til andre indgange som for eksempel Carl Aage Larsen, men noter er jo netop ikke tekst. Faktisk er der for mange noter i artiklen, der henviser til bogens andre artikler, hvilket delvist ødelægger læsningen af netop denne artikel. Bent Nabe-Nielsen har skrevet den artikel, der indleder bogen: "Hvad er undervisning?" Det er næsten en selvfølge, at en bog som denne må indledes med en artikel med netop dette navn. Artiklen forsøger at være oversigtsskabende ved ganske kort at nævne og beskrive et udvalg af fagets historiske aktører. Der er mange at tage af! Nogle gange får jeg som læser fornemmelsen af "name-dropping". Bent Nabe-Nielsen definerer undervisning som "formidling af værdier" og bruger i denne sammenhæng en lommetyv som eksempel på en person, der kan "informere" sin søn, men netop ikke undervise sin søn i "lommetyveri". Grunden til dette skulle være, at "lommetyveri" hviler på værdier, der strider mod gældende samfundsnormer. Er det så nemt at definere samfundets normer? Her kunne jeg have tænkt mig en noget mere problematiserende beskrivelse af forholdet mellem definitionen af undervisning og en definition af "samfund". Efter min opfattelse er det et problem, at netop det komplekse samfund, de lærerstuderende har erfaringer fra, næsten er fraværende i denne vigtige diskussion om begrebet undervisning.