Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Masseeksperimentet

30.000 elever hjælper i disse dage forskere med at teste, hvordan det går med jordens sundhed

30.000 elever deltager i disse uger i Masseeksperimentet, der skal styrke elevernes naturfaglige kompetencer. Samtidig udvider det børnenes horisonter, mener natur/teknologilærer.

Klasse graver i jord ved Amagermuseet
Foto: Amanda Frisk
Amanda Frisk
Amanda Frisk Journalist
Start debatten
15. september 2025, kl. 19:30
Start debatten

Elever fra 4.a fra Dragør Skole stikker spader i jorden, mens fly letter fra Kastrup Lufthavn, der kan skimtes bag metalhegnet fra Amagermuseets have.

Eleverne er her for at bidrage til Masseeksperimentet, som i år går ud på at undersøge den danske jords sundhed.

I alt hjælper 500 skoler og 30.000 elever forskere fra DTU, Aarhus- og Aalborg Universitet, og projektet er arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra.

“Eleverne får udvidet deres horisont, og de synes, at det er fedt at komme ud af klasselokalet,” siger deres lærer Nikolaj Kappelgaard Nowak, der underviser dem i dansk, engelsk, historie og natur/teknologi.

Pige graver med en spade
Foto: Amanda Frisk

Han har fået tilsendt en materialekasse og nøje instrukser om, hvordan indsamlingen skal foregå.

Eksperimentet kan skabe bevidsthed

Mellem blomster og bønneranker i museets plantebed begynder en gruppe af børnene deres udgravning. Andre grupper har placeret sig blandt plantekasser og inde i en busk – hvorend jordens hårdhed tillader det.

De skal grave huller, der går 40 cm ned i jorden, og dernede indsamler de jord i en lille plastikkop.

Det skal ikke være moralprædiken, men det kan være med til, at de forstår, hvad flyveturene gør ved vores jord

Nikolaj Kappelgaard Nowak Lærer, Dragørskole

Det gør det blandt andet for at kunne analysere jordens indhold af sand, silt og ler.

Hvis eleverne finder regnorme undervejs, skal de også samles ind, da det er en indikator på jordens sundhed, får eleverne at vide af deres lærer.

Eleverne skal herefter undersøge regnormenes adfærd, udseende og reaktion på lys og tørke.

Pige samler jord op i en kop
Foto: Amanda Frisk

Indsamlingen foregår på Amagermuseets grund, fordi det ligger tæt op ad Københavns Lufthavn, og her kan klassen teste for forurening fra flyene.

“Forhåbentlig lægger eleverne mere mærke til, hvad der sker, når vi flyver på ferie. Det skal ikke være moralprædiken, men det kan være med til, at de forstår, hvad flyveturene gør ved vores jord,” siger Nikolaj Kappelgaard Nowak.

Eleverne bidrager til forskning

Formålet med Masseeksperimentet er at styrke elevernes naturfaglige kompetencer og give dem erfaringer med de undersøgelsesmetoder, som forskere bruger, oplyser Astra. 

Elevernes fund vil bidrage med viden, som forskere arbejder videre med. Inden forsøget har Nikolaj Kappelgaard Nowak talt med sine elever om, at de er med til at bidrage til et større forskningsprojekt. 

“Der er nogen, der synes, at det er fedt nok. Det skal ikke misforstås, men det var ikke, fordi de rejste sig op i nordkoreansk stil og klappede,” siger han.

Lærer Nikolaj Kappelgaard Nowak

Nikolaj Kappelgaard Nowak håber, at eleverne lærer noget af eksperimentet: “Det skaber værdi for mig, når eleverne husker det, jeg har gennemgået”.

Foto: Amanda Frisk

Nikolaj Kappelgaard Nowak har deltaget i Masseeksperimentet de sidste fire år med klassen, og han fortsætter, fordi han synes, at det er med til at belyse vigtige emner. 

“Børnene, deres forældre og skolen bliver mere klar over problematikker, som sundheden af vores jord omkring skolen og for eksempel lufthavnen. Det giver anledning til kritisk tænkning,” siger Nikolaj Kappelgaard Nowak.

Efter dagens eksperimenter sendes jordprøverne til forskerne på universiteterne, der vil analysere dem. Det store vidensgrundlag vil blive brugt til at identificere mønstre og tendenser i jordens egenskaber på tværs af Danmark.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

30.000 elever hjælper i disse dage forskere med at teste, hvordan det går med jordens sundhed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS