Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

20 færre lærere i Varde

I Varde Kommune skal der spares 4 mio. kr. på folkeskoleområdet, og elevtallet er faldende. Det betyder, at der i alt vil være 20 færre lærere i kommunen næste skoleår. 8-10 lærere risikerer en afskedigelse, vurderer den lokale lærerformand.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
5. marts 2010, kl. 12:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lige nu ser det ud til, at når den naturlige afgang er fraregnet, vil fremtiden være usikker, hvad angår 11 lærerstillinger. Inden den 15. marts skal skolelederne melde til kommunen, hvordan bemandingssituationen ser ud på de enkelte skoler, og derefter vil der blive taget en beslutning.

"Vi ved ikke, om de ryger ud. Måske får de lov at blive", siger skolechef i Varde Kommune Bent Ole Gelmer til Jyske Vestkysten.

Tilbud om midlertidige stillinger i kommunen

Kommunen vil forsøge at finde andre stillinger i kommunen til de cirka 11 lærere. Det kan blandt andet være midlertidige stillinger i skolevæsenet.

"Det er den model, vi arbejder med nu, og så satser vi på, at der i mellemtiden er sket en naturlig afgang, så man har mulighed for at tilbyde dem en fast stilling", siger formand for Varde Lærerkreds Helge Højstrup til folkeskolen.dk.

"Jeg frygter, at det ender med, at nogle lærere får prikket. Men uanset hvad vil der være en usikkerhedsfaktor. De, der bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger, vil være i stor risiko for næste år at stå i samme situation, så det er en meget utryk situation for en masse lærere".

Lærerkreds: Beklageligt for lærere og skolevæsen

Helge Højstrup kalder situationen for meget betænkelig.

"Selvfølgelig er det dybt beklageligt over for den enkelte, som bliver ramt meget hård. Èn ting er, at man bliver ramt på pengepungen, fordi man ikke har noget job, men uanset hvor saglige begrundelser, der er, for at vedkommende ikke kan være på stedet, så vil vedkommende meget ofte føle sig bortsorteret".

Han er ikke kun bekymret for den enkelte lærer. Situationen er alvorlig for hele skolevæsenet, mener lærerformanden

"Vi er i den situation, at vi har skåret helt ind til benet. Skolelederne river sig i håret og ved ikke, hvad de skal gøre i den her situation, for de er så bundet op af en snæver økonomi, at deres råderum er meget indskrænket".

Han henviser til, at timetallet i kommunen er nede på omkring minimum, og at serviceniveauet på skoleområdet er på 91 procent i forhold til landsgennemsnittet.

Helge Højstrup vurderer, at der de næste 10-12 år vil ske en udskiftning i lærerstaben, fordi 59 procent af lærerne i Varde Kommune er over 50 år. Der vil derfor komme cirka 200 nye lærere i skolerne.

"Så det er jo lidt grotesk, at man her og nu skærer ned, når man ved, at der om meget få år er mange, der går af af naturlige årsager", mener han.

SF indkalder til samråd om lærerfyringer

Flere steder i landet er der enten gennemført eller varslet fyringer af lærere. På Langeland er hver femte lærer blevet fyret, i Kolding er det 20 lærere, og hver tiende stilling er nedlagt. I Haderslev er 45 stillinger sparet væk, mens mange lærere i Vejle og København frygter en fyreseddel.

Situationen har fået SF til at indkalde undervisningsministeren til et samråd om kommunernes pressede økonimi.

"Hvordan hænger disse vilkår sammen med, at danske skoleelever skal høre til verdens bedste? En lang række kommuner har ikke økonomi til at fastholde det lovpligtige minimumstimetal i dansk og matematik i folkeskolen. Og en forudsætning for at eleverne bliver dygtige er altså, at de modtager undervisning af kvalificerede lærere", siger SF's folkeskoleordfører Pernille Vigsø Bagge.

"Det er ikke det sjoveste i verden at have en Undervisningsminister i samråd, men virkeligheden i kommunerne og i folkeskolen har bevirket, at SF på en enkelt uge har set sig nødsaget til at indkalde til samråd om manglende opfyldelse af minimumstimetal, kollaps af nationale test og senest lærerfyringer".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

20 færre lærere i Varde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS