Anmeldelse Matematik
0   24

Omsider kom-petencerne på dagsordenen for alvor

Et fremragende materiale til arbejdet med de matematiske kompetencer har nu set dagens lys. Måske er det endda den første fremstilling, der faktisk når helt i dybden på dette vigtige felt.

Undersøgende matematik i skolen

Fakta


Titel
Undersøgende matematik i skolen

Forfatter
Louise Laursen Falkenberg, Ida Redder Honoré, Niels Johnsen, Eva Rønn

Pris
230

Sider
204

Forlag
Samfundslitteratur

Bag denne bogs beskedne ydre og uprætentiøse titel skjuler der sig et indhold, som nok skal vise sig at blive af den største betydning, når man som matematiklærer fuldt ud skal leve op til kravene i Fælles Mål. Hovedindholdet er således en sjældent set grundig behandling af de matematiske kompetencer, der første gang blev introduceret i den såkaldte Kom-rapport helt tilbage i 2002. De figurerer ganske vist i den nu ikke længere så nye "Matematiske formler og fagord" og på plakater udgivet af de respektive forlag. Hertil kommer, at nogle lærebogssystemer endda (også) i elevbøgerne angiver de kompetencer, der aktuelt tilgodeses i lige dét kapitel. Der skal bare liiidt mere end overskrifter til, så mon ikke mange matematiklærere med hånden på hjertet alligevel må erkende, at det helt skarpe fokus på kompetencerne indtil videre mest har været en realitet ved (forberedelsen til) en eventuel mundtlig FP9- eller FP10-prøve i faget?

Artiklen fortsætter under banneret

At den aktuelle udgivelse vil kunne facilitere en anden og betydeligt mere konsekvent tilgang i det meste af et helt skoleforløb, ses af tredje kapitels i alt tredive eksempler på aktiviteter, der netop sigter mod at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Gennem undersøgelse af tyggegummis smag, synsvinkler, brosten/fliser og syvogtyve andre spændende emner kommer vi hele paletten rundt, endda mere end én gang.

Ingen bør dog lade sig nøje med dette, selv om aktiviteterne angiveligt kan bruges direkte i undervisningen: Således er fjerde kapitel helliget en yderligere tilbundsgående behandling af kompetencerne og af udvalgte matematiske emner såsom udvikling af metoder, brøkbegrebet, sandsynlighed og funktioner.

Første og andet kapitel skal bestemt heller ikke forbigås i den almindelige begejstring over et materiale, der kan bringe din undervisning og dine elever nye steder hen i matematikken. På ganske få sider får du begrundelser for faget og viden om undervisningsplanlægning, som det så rigtigt hedder i bagsideteksten.

Kort sagt: Det her er et uomgængeligt materiale, når det kommer til en forsvarlig indføring i matematiske kompetencer. Vi kan ikke komme hurtigt – eller tidligt – nok i gang med at gøre eleverne kompetente.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.317 andre er allerede tilmeldt