Tysk
0   19

Tysktime på islandsk, tyrkisk og norsk

Som en del af et forskningsprojekt har 5.V på Nørre Fælled Skole været igennem en helt særlig sproguge. Her er der både blevet talt dansk, engelsk, tysk, albansk og kreolsk.

"Vi kan skrive Den Lille Rødhætte på 17 sprog, bare i vores klasse!"

Dansk- og tysklærer Tine Jensen kigger tilfreds ud over eleverne i 5.V på Nørre Fælled Skole.

"Tror I egentlig, at man kan blive dygtigere til dansk ved at kunne andre sprog?", spørger hun.

FORSKNING OM SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

Natascha Drachmanns ph.d.-projekt er en del af et større forskningsprojekt, der hedder

Plurilingual Education - Minority and Majority Students' Language Awareness across Educational Levels. Forskningsprojektet undersøger minoritets- og majoritetselevers sproglige opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktik i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen samt i grundforløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet.

Natascha Drachmann har tidligere arbejdet sammen med Nørre Fælled Skole under projektet Tidligere Sprogstart 

"Ja, for nogle sprog er transparente med dansk", svarer en elev.

I denne uge har 5.V sproguge. Det betyder, at alle timer i dansk, tysk, fransk og engelsk bliver brugt på ét samlet forløb, der har fokus på at udvikle elevernes sproglige opmærksomhed ved at præsentere eleverne for en hel masse sprog og vise dem, hvordan de kan bruge sprog, de kender, til at lære nye sprog og sågar blive bedre til dansk.

Artiklen fortsætter under banneret

I løbet af ugen arbejder klassen med historien om Den Lille Rødhætte, og inden i dag har eleverne spurgt deres forældre, hvilket sprog de kender historien på.

Så nu står der Rødhætte på blandt andet islandsk, fransk, russisk, albansk, tyrkisk og kreolsk på klassens whiteboard.

 

Dagens første opgave gik ud på at pusle historien om Den Lille Rødhætte sammen. Eleverne fik billeder og tekstbidder på både dansk og engelsk, som de skulle sætte i den rigtige rækkefølge. Foto: Caroline Schrøder

Langs væggen sidder Natascha Drachmann og tager notater på computeren til sit ph.d.-projekt på Københavns Universitet.

Hun undersøger elevernes sproglige opmærksomhed på forskellige klassetrin i folkeskolen. Derfor har hun sammen med klassens lærere udviklet det undervisningsmateriale, som eleverne i 5.V gennemgår i sprogugen.

Udover 5.V følger Natascha Drachmann også en 1.- og 7.-klasse på Nørre Fælled Skole.  Klasserne kommer til at have to sproguger: én i efteråret 2021 og én i starten af 2022.

"Mens lærerne underviser, kigger jeg på eleverne. Jeg undersøger, hvordan den sproglige opmærksomhed ser ud i de forskellige klasser og hvilke ligheder og forskelle der er mellem de tre klassetrin. Og så går jeg også ind og ser på, hvordan elevernes sproglige ressourcer kommer frem i deres sproglige opmærksomhed. Vil den sproglige opmærksomhed for eksempel se ud på en bestemt måde hos elever, der har mange sproglige ressourcer med sig, og på en anden måde hos elever, der har færre sproglige ressourcer med sig. Det er sådan noget, jeg er nysgerrig på at undersøge", fortæller hun.

Natascha Drachmann har inddelt elevernes sproglige opmærksomhed i tre kategorier.

Først er der den praktiske sproglige opmærksomhed, der kommer til udtryk, når eleverne fx leger eller eksperimenterer med sproget. Det kan de eksempelvis gøre gennem et skuespil eller en ordleg, fortæller hun.

"Eleverne kan også have en metasproglig opmærksomhed, hvor de taler om og reflekterer over sprog. Den metasproglige opmærksomhed kan blandt andet ses, når eleverne taler om, at ord på forskellige sprog ligner hinanden, eller når de kan beskrive, hvordan eventyrer er bygget op", siger Natascha Drachmann,

"Til sidst er der den kritiske sproglige opmærksomhed, hvor eleverne forholder sig kritisk til sprog og sprogbrug. Den kritiske opmærksomhed bruges, når eleverne fx diskuterer, om det er vigtigt at lære andre sprog".

 

 

En elev er oppe og tilføje endnu et sprog, som eleverne kender Den Lille Rødhætte på. Foto: Caroline Schrøder.

 

Flere sprog gavner eleverne

Udover at undersøge elevernes sproglige opmærksomhed er formålet med forskningsprojektet blandt andet også at skabe større opmærksomhed på, hvad eleverne kan få ud af at blive præsenteret for flere sprog i undervisningen - det, der også kaldes for flersprogethedsdidaktik, forklarer Natascha Drachmann

"Flersprogethedsdidaktik fylder meget lidt i folkeskolen, både i praksis og i læreplanerne. Vi ved, at mange lærere gerne vil inddrage elevernes sprog i undervisningen, men at det er svært, fordi lærerne ikke har tid til at forberede det, og fordi der findes meget få undervisningsmaterialer, der bygger på en flersprogethedsdidaktik".

"Sprogfagene er meget lukkede om sig selv. I danskundervisningen arbejdes der med dansk og i tyskundervisningen med tysk. Men når man skal lære sprog, er det vigtigt, at man trækker på alt det, man ved og kan i forvejen. Det handler om, at alle de sprog, der kan understøtte elevernes læring, skal inddrages", siger hun.

"Med projektet vil vi gerne vise, at flersprogethedsdidaktik kan være med til at styrke elevernes sproglige læring. Det er til gavn for både minoritetseleverne og majoritetseleverne, at lærerne tør inddrage flere sprog i undervisningen".

Nørre Fælled Skole ligger på Nørrebro i København og har mange minoritetselever i klasserne.

Derfor er Tine Jensen, der er dansk og tysklærer i 5.V samt dansk som andetsprogsvejleder på skolen også vant til at undervise elever, der kan andre sprog hjemmefra.

Alligevel kan det noget helt andet, når lærerne en hel uge fokuserer på at bringe så mange sprog i spil som muligt, fortæller hun.

 

 

Natascha Drachmann har seks elever i klassen, som hun følger mere tæt. De seks elever har forskellige førstesprog. Mens dansk er førstesproget for nogle af eleverne, taler andre arabisk, albansk og islandsk hjemme med deres forældre. Eleverne har hver en mikrofon stående foran sig i klassen, som optager det, som eleverne siger og taler om i undervisningen. Natascha Drachmann laver også interviews med de udvalgte elever. Foto: Caroline Schrøder.


"Jeg tror, at det kan gøre dem bedre til at lære nye sprog, fordi de lærer at skifte hurtigt mellem sprogene og kigge efter ligheder".


Men det er ikke nemt at få tid til at trække flersprogethedsdidaktikken ind i undervisningen til hverdag, understreger Tine Jensen.

"Denne her slags forløb kræver lang tid at forberede, blandt andet fordi vi er mange lærere, der skal samarbejde og overtage forløbet af hinanden i løbet af ugen. Derfor er det svært at lykkedes med sådanne projekter i den normale skolehverdag", siger hun.

"På Nørre Fælled Skole er vi mange, der er uddannet inden for dansk som andetsprog, og vi er derfor vant til at arbejde med en flersprogethedsdidaktik også i den daglige sprogundervisning. Vi håber dog at kunne fortsætte med at have sproguger fremadrettet. Vores tanke er at præsentere forløbet for vores kollegaer og give dem mulighed for at bruge det samme materiale i deres klasser".

Stolthed omkring sprogene

Efter et velfortjent frikvarter fortsætter Tine Jensen og 5.V med sprogugen.

Tine Jensen finder på YouTube en norsk udgave af Den Lille Rødhætte, som med pruttelyde og fjollede stemmer går rent ind i klassen.

"Var der nogle ord, I kunne genkende?", spørger Tine Jensen, da videoen er færdig. Her nævner eleverne mange ord, blandt andet "hold kjeft" og "bestemor". 

Bagefter har Tine Jensen endnu en YouTube-video med Rødhætte klar. Denne gang vil hun have eleverne til at gætte, hvilket sprog den er på. Et par stykker er lynhurtige og fortæller begejstret til resten af klassen, at den er på tyrkisk.

HVORDAN FOREGÅR EN SPROGUGE?

I løbet af en uge har 5.V på Nørre Fælled Skole brugt alle deres undervisningstimer i dansk, engelsk, tysk og fransk på et samlet sprogforløb. I alt har eleverne og lærerne haft 12 lektioner til sprogugen.
Undervisningsmaterialet er udviklet i et samarbejde mellem alle klassens sproglærere. Det er således ét samlet materiale, der fokuserer på eventyret om Den Lille Rødhætte igennem 12 lektioner. Lærerne har i løbet af ugen overtaget forløbet for hinanden.

Undervisningsmaterialet, der er blevet brugt til sprogugen, ligger frit tilgængeligt på forskningsprojektets hjemmeside. Der er materiale til undervisning i 1., 5. og 7. klasse.

Undervisningsmaterialer udviklet i projektet

"Jeg kunne genkende bogstaverne, og så lyder det tyrkisk", siger en elev.

En af de ting, som Tine Jensen har lagt mærke til i løbet af sprogugen, er, at eleverne ofte bliver meget stolte, når de kan fortælle om et sprog, som de kender hjemmefra.

"De har fået lov til at bruge de sprog, som de kender, men som der sjældent er plads til. Og det er de tydeligvis glade for. Jeg tror, at det er, fordi de får lov til at opleve, at deres sproglige bagage kan være en fordel i undervisningen. At den kan være med til at skabe overgange til andre sprog", siger hun.

"Den oplevelse får de jo slet ikke, hvis ikke vi italesætter og gør plads til sprogene i undervisningen".

Natascha Drachmann mener, at sprogugen er et godt sted at starte, hvis man som lærer har lyst til at prøve at samarbejde med sine kollegaer om at skabe et læringsmiljø med plads til den sproglige mangfoldighed, der findes både i og udenfor klassen.  

"Men sprogugen skal gerne være et supplement til, at der åbnes op for flere sprog i den daglige sprogundervisning. Vi ved, at eleverne lærer mere og bedre ved at bygge bro mellem de sprog, som de allerede kender og det nye sprog, som de er ved at lære. Det er derfor vigtigt, at eleverne oplever at deres sproglige ressourcer inddrages kontinuerligt i sprogundervisningen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.020 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
970 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.666 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.796 andre er allerede tilmeldt