Vold/trusler
107   79

Skolelederformand: Vi er retsløse, når børn er voldelige i skolen

”I risikerer jeres job”, lød advarslen fra skoleledernes formand, da han på høring om vold i folkeskolen advarede mod selv den mindste berøring af elever i konfliktsituationer. Professor pegede på, at lærernes autoritet i dag er lige så lav som en servicemedarbejders.

Det voksende omfang af vold, trusler og chikane mod lærere hænger i høj grad sammen med, at lærernes autoritet og prestige er dalet. Ikke bare i klasseværelserne - men også i resten af samfundet.

Sådan lød det fra professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning ved DPU, da han onsdag deltog med et indlæg i Børne- og Undervisningsudvalgets høring om chikane, vold og trusler i grundskolen på Christiansborg.

"Sagt provokerende kan man ikke behandle lærerne som en underordnet servicemedarbejder og forvente respekt i klassen. Tingene følges ad. Og i dag er læreren reduceret til en servicemedarbejder i en velfærdsinstitution", sagde Per Fibæk Laursen.

Han pegede desuden på, at øget fokus på test af eleverne har medført en intensiveret "overvågning" af lærerne.

"Det er svært at tolke som andet end mistillid. Og det påvirker selvfølgelig også lærernes status", lød det fra professoren.

Også det stigende antal uuddannede lærere har en uheldig indflydelse på lærernes status og autoritet, fordi det sender et signal om, at lærerjobbet kan bestrides af folk, der ikke er uddannet til det, pointerede han - og pegede bl.a. på, at den tendens bør bremses, ligesom en ændring af læreruddannelsen til kandidatniveau vil give et løft til lærerne, ikke mindst i forhold til forældrene.

Artiklen fortsætter under banneret

Forinden havde seniorforsker og psykolog Lars Peter Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø dokumenteret, at omfanget og problemet ikke er for nedadgående i forhold til en tidligere undersøgelse fra 2018.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.300 lærere og pædagoger svarer 45 procent, at de har været udsat for vold eller trusler mindst én gang inden for det seneste år. 29 procent oplyser, at de er blevet slået, 28 procent skubbet, og 26 procent er blevet sparket.

De foreløbige resultater af undersøgelsen, der endnu ikke er offentliggjort, viser også, at volden og truslerne især finder sted om eftermiddagen - typisk når læreren stiller faglige krav eller sætter grænser for elevens adfærd.

Desuden er det især lærere, der underviser de mindste elever fra 0. til 3. klasse i indskolingen, der oplever elever med kort lunte.

"Når først det står på forsiden ..."

Netop derfor er det heller ikke specielt hensigtsmæssigt at tale om straf, pointerede formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. Men han slog også fast, at "der er noget, der ikke fungerer".

Derfor frarådede han også skoleledere og lærere overhovedet at forsøge at løse konfliktsituationer med udadreagerende elever med såkaldt "guidance" med en hånd på en elevs skulder eller et tag i armen.

"Vi fraråder fuldstændig vores ledere at røre ved børnene overhovedet på nogen måde. Guidance med en hånd på skulderen eller et tag i armen - lad være. Vi er retsløse. Vi er ofte den eneste voksne sammen med barnet i situationen. Så vi fraråder alle vores medarbejdere og ledere på nogen måde fysisk at tage fat i børnene", sagde Claus Hjortdal - og nævnte et eksempel på 23 elever, der fysisk måtte flyttes ud af en klasse, fordi én enkelt elev ikke ville flytte sig.

"Vi beskytter på den måde det enkelte barns ret til ikke at blive udsat for et overgreb. Til gengæld efterlader det personalet og ledelsen meget retsløse. Lad være med at gøre noget fysisk ved børnene overhovedet. I risikerer jeres job. Når først det står på forsiden af den lokale avis, er det svært at forklare, hvad der i virkeligheden skete", lød det fra skoleledernes formand.

Han henviste til, at skolens parter nu har aftalt med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil at se på ordensbekendtgørelsen og overveje, om der er ting, der skal ændres.

DLF efterlyser retningslinjer

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange efterlyste flere tydelige retningslinjer og kurser i nænsom nødværge for lærerne.

"Vi har desværre mange eksempler på, at vores medlemmer, som har været nødt til at gribe ind, faktisk bliver afskediget bagefter", påpegede hun.

Hun understregede også, at lærerne længe har talt om problemerne. Men meget sjældent med fokus på, at de får slag eller bliver sparket af eleverne.

"Man oplever det ikke som vold, når en elev i afmagt slår ud efter én - men alligevel er det jo et stort arbejdsmiljømæssigt problem. Vi ser lærere, der efter et stykke tid går ned, og måske kan man ikke rigtig finde ud af hvorfor - men det er på grund af daglige tilfælde af fx slag. Det er nedbrydende psykisk, og derfor er det vigtigt, at der bliver taget fat på det her", sagde Dorte Lange.

Hun erkendte, at sanktioner kan være nødvendige at have - men understregede samtidig, at de ikke afhjælper problemet.

"Vi vil hellere tale om forebyggelse. Den ligger i god undervisning og i, at alle elever bliver mødt, dér hvor de er", sagde hun.

Dorte Lange pegede også på de lange skoledage og udfordringerne med inklusion - og nævnte, at corona-nedlukningen med dens kortere skoledage mange steder medførte øget trivsel. Desuden anbefalede hun, at alle skoler får en voldspolitik.

"Men jeg er ikke sikker på, at det er her fra Christiansborg, de yderligere retningslinjer skal komme. Måske er det noget, parterne skal sætte sig ned og drøfte kommunalt", lød det fra DLF's næstformand.

Minister: Jeg hører, hvad I siger

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kom i sit indlæg ligeledes ind på, at mange skoler - især med socialt udsatte børn - under corona-tiden oplevede et markant fald i antallet af konflikter.

"Det gik igen fra den ene skole til den anden og til den tredje skole, at konfliktniveauet raslede ned - også selv om eleverne var i skole. Når de små elever var i skole, organiserede man sig sådan, at man havde eleverne i de samme klasser med én eller to lærere, der gik igen i samtlige timer. Og vi skal lytte til de erfaringer", sagde hun.

Samtidig slog ministeren fast, at problematikken med vold, trusler og chikane i folkeskolen er "ekstremt svær".

"Gråzonerne må ikke blive så store, at personalet føler sig i tvivl om, hvad man må og ikke må. Omvendt må de heller ikke blive så små, at det bliver umuligt at navigere i. Den balance skal findes, og jeg hører meget tydeligt, hvad I siger her i dag - nemlig at den balance ikke findes. Det må vi få gjort noget ved".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ