Søndervangskolen
8   71

Pynter Søndervangskolen på sit fravær?

Det er ikke kun karaktererne, den aarhusianske successkole har formået at løfte. Ledelsen har også vendt et voldsomt lærerfravær, så skolen i dag har kommunens laveste medarbejderfravær. Men skolens tal er kunstigt lave, lyder nye anklager mod Søndervangskolen – og det samme gælder elevernes fravær.

Hvis man skal tro på Søndervangskolens ledelse, har skolen i Viby syd for Aarhus på ekstraordinær vis formået at reducere medarbejdernes fravær, siden Rani Hørlyck blev leder i 2008.

Skolen er under hendes ledelse gået fra et massivt medarbejderfravær med et gennemsnit på over 30 sygedage om året til sidste år at kunne notere sig for det laveste fravær blandt Aarhus Kommunes skoler to år i træk.

Fortællingen er dog - ligesom mange af skolens andre fortællinger om skolens bemærkelsesværdige fremskridt - for god til at være sand, lyder det fra en lang række nuværende og tidligere ansatte, som fagbladet Folkeskolen har været i kontakt med.

SÅDAN ER SAGEN AFDÆKKET

Folkeskolen har været i kontakt med 27 nuværende eller tidligere medarbejdere på Søndervangskolen, som alle har været ansat under skolens nuværende ledelse.

Redaktionen er blevet præsenteret for en lang række anklager mod skolens ledelse, som vi efterfølgende har efterprøvet hos andre kilder. I artiklerne videregives alene anklager, hvor det har været muligt at finde personer, som selv har oplevet, at det påståede har fundet sted.

Folkeskolen er derudover i besiddelse af de dokumenter, som Børn og Unge i Aarhus Kommune har journaliseret i forbindelse med undersøgelsen af anklagerne.

Flere peger blandt andet på, at det ikke er alt fravær, der bliver registreret i det officielle fraværssystem.

Artiklen fortsætter under banneret

Det bemærkede tillidsrepræsentant på skolen indtil 2019 Pia Moelsby blandt andet. Og hun gjorde også ledelsen opmærksom på det.

"I Med-udvalget havde jeg adgang til at se registreringerne i systemet, og her kunne jeg se, at det ikke altid blev registreret, hvis folk ikke var på arbejde. Det påpegede jeg flere gange over for skolelederen. Hver gang var svaret, at det skulle hun nok følge op på, uden at der skete noget", fortæller Pia Moelsby.

Ifølge hende indfører ledelsen desuden på et tidspunkt en vikarmodel, hvor lærerne internt dækker ind for hinanden. Det har givet ledelsen friere mulighed for ikke at registrere fravær.

"Når lærerne dækker ind for hinanden, er der ikke brug for at sætte vikar på, og det giver mere frihed til ikke lige at få registreret, at en lærer er væk, fordi det ikke er nødvendigt at registrere, at der har været en vikar", siger Pia Moelsby, som forlod skolen i 2019.

Møder syge på arbejde

Andre fortæller, at vikarmodellen har presset dem til at afholde sig fra at melde sig syg, fordi de vidste, at deres fravær ville øge presset på kollegerne. De er derfor mødt på arbejde, selv om de har følt sig syge, for ikke at overbelaste kolleger.

Lærere fortæller også, at afdelingslederne opfordrer dem til at komme på arbejde, når de ringer for at melde sig syg - noget, de skal gøre hver morgen, imens de er syge. En lærer fortæller, at vedkommende blandt andet fik beskeden:

"Det skal bare arbejdes væk", mens en anden meget kraftigt blev opfordret til at finde en babysitter på barnets første sygedag.

Nuværende og tidligere ansatte fortæller samstemmigt, at der i nogle tilfælde skal ganske få sygedage til, før ansatte er blevet indkaldt til fraværssamtale med ledelsen.

To fortæller, at de har oplevet at blive beordret tilbage på arbejde kort tid inde i en stresssygemelding med beskeden om, at det ellers ville få konsekvenser i form af en mulig afskedigelse eller tilbagetrækning af en afgørende anbefaling.

Tillidsrepræsentant på skolen indtil 2015 Vibeke Lindhøj Cappelen husker selv, hvordan hun og kollegerne følte sig pressede til at møde op trods sygdom.

"Det var virkelig ikke rart at melde sig syg, fordi jeg vidste, at man meget hurtigt kunne blive indkaldt til samtale med ledelsen. Jeg var jo selv ofte med som bisidder til fraværssamtaler med kolleger. Så der skulle noget helt særligt til, før jeg meldte mig syg", fortæller hun.

Arbejde ude af huset var fravær

Mens ledelsen således udadtil registrerer mindre fravær, end der reelt er tale om, bruger ledelsen indadtil en anden fraværsregistrering som et redskab til at presse sine medarbejdere.

Ifølge flere kilder sker det blandt andet under fraværssamtaler ved at opgive et langt større fravær, end det faktisk er tilfældet.

"Det oplevede jeg selv bag min ryg. Daværende kredsformand i Århus Lærerforening havde et møde med skolelederen. Bagefter fortalte han mig, at hun havde sagt, at jeg havde et meget højt antal fraværsdage. Det passede slet ikke. Men jeg ved, at det var, fordi ledelsen åbenbart var begyndt at tælle alt arbejde ude af huset som fravær, og derfor talte eksempelvis mine kurser som tillidsrepræsentant meget i det regnskab", fortæller Vibeke Lindhøj Cappelen.

Andre lærere bekræfter lignende forløb.

Under fraværssamtaler med ledelsen har de fundet ud af, at deres samlede fravær dels bestod af deres sygefravær, dels af kategorien "andet".

Flere beretter, at dette "andet" eksempelvis inkluderede ture ud af huset med deres klasser, kurser og møder andre steder end på skolen.

En tidligere lærer fortæller, at ledelsen sågar havde fundet et "fraværsmønster" i vedkommendes fravær, som ofte daterede sig til tirsdage. Læreren fortalte, at årsagen var, at tirsdag var den dag, klassens skema gav de bedste muligheder for ture ud af huset. Den forklaring lyttede ledelsen ikke til. I stedet var beskeden, at blot én ekstra sygedag resten af året ville være fyringsgrundlag.

Elevfraværet er også for lavt

Søndervangskolen har også på bemærkelsesværdig vis formået at nedbringe elevernes fravær.

Tilbage i 2009 havde omkring halvdelen af skolens elever, hvad der defineres som et bekymrende fravær på over ti procent. Dette er siden langt mere end halveret, og skolens fravær ligger nu omkring landsgennemsnittet.

Søndervangskolen har igennem årene ikke lagt skjul på sit ambitiøse og meget konkrete mål for elevfravær.

SKOLELEDER: AFVENTER UNDERSØGELSE

Folkeskolen har forelagt ledelsen på Søndervangskolen anklagerne om, at skolens elev- og personalefravær er kunstigt lavt, og stillet følgende spørgsmål:

Hvordan forholder ledelsen sig til, at flere beretter, at de har følt sig presset til at komme på arbejde, selvom de har været syge?

Hvad er hovedårsagerne til, at det er lykkedes at nedbringe medarbejdernes sygefravær, så det i dag er det laveste blandt kommunens skoler?

Hvilken form for fravær kategoriseres som "andet", når lærernes fravær opgøres ved fraværssamtaler med ledelsen? Og bliver denne fraværsform officielt registeret i skolens medarbejderfravær?

Hvorfor står pædagogerne for registreringen af elevernes fravær?

Skoleleder Rani Hørlyck har i en mail til redaktionen svaret, at hun ikke ønsker at kommentere på anklagerne. Hun oplyser, at hun afventer den uvildige undersøgelse, som kommunens politikere har besluttet. En undersøgelse, "som jeg ikke ønsker at foregribe, men respektere og bidrage til".

I skolens seneste offentliggjorte udviklingsplan fra december 2018 kan man blandt andet læse, at skolen havde en målsætning om på tre år at være i stand til at skære hele fem dage af det gennemsnitlige elevfravær i indskolingen om året - og to år efter skulle samme fravær reduceres med yderligere to dage.

Men heller ikke her viser de officielle tal den sande historie, lyder det nu fra nuværende og tidligere lærere, som Folkeskolen har talt med.

Uafhængigt af hinanden fortæller flere, at de har fået påtalt af ledelsen, at de har registreret for meget fravær for elever. Sådan et møde blev lærer Lene Underbjerg indkaldt til.

"Jeg var lærer i udskolingen, og i min klasse var der rigtig mange, der kom og gik i løbet af dagen, som det passede dem. Derfor valgte lærerteamet at registrere fravær i hver eneste time, så vi havde overblik over, om der viste sig et bekymrende mønster. Skemaet, vi brugte til timeregistreringen, var et, jeg havde kopieret fra en skole, jeg tidligere havde arbejdet på. Det fravær førte jeg naturligvis over i skolens officielle. Jeg blev så kaldt ind til min pædagogiske leder, hvor jeg fik at vide, at det skulle jeg ikke registrere, for det så forfærdeligt ud", fortæller hun.

Lene Underbjerg svarede, at hun ikke ville stoppe med at registrere elevernes fravær.

"Der er jo en grund til, at vi skal registrere det. Det er, fordi vi skal opfange, hvis der er noget bekymrende fravær, og jeg ville heller ikke risikere at ende i en situation, hvor en af mine elever kom ud for et eller andet uden for skolen, og så stod der i protokollen, at eleven havde været i min tysktime på det pågældende tidspunkt, når det ikke er sandt".

Registreringen taget fra lærerne

Herefter fik Lene Underbjerg, som var på skolen indtil 2013, besked på, at hun ikke længere selv skulle skrive elevernes fravær ind i skolens system.

"Fremover skulle jeg aflevere min fraværsseddel, og så ville en anden indregistrere det. Derfra stoppede jeg helt med at registrere fravær. For jeg var sikker på, at man indførte den nye ordning for at kunne ændre i mine opgørelser", siger Lene Underbjerg.

Hendes oplevelse bliver bekræftet af andre nuværende og tidligere lærere på skolen. Tillidsrepræsentant på skolen indtil 2019 Pia Moelsby fortæller, at hun oplevede, at fraværsregisteringen siden blev overgivet til skolens pædagoger.

"Registreringen blev taget fra os lærere, så eleverne skulle ringe og melde sig syg hos pædagogerne, og det er også dem, der står for eventuel opfølgning med elever og forældre. Det undrede vi os over, når det jo er os lærere, der står i klassen og kan se, om eleverne er mødt ind eller ej".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ