Blog
6   44

Vi mangler tid til at lave god, varieret undervisning og skabe relationer til elever og forældre

Abonner på nyt om Anders Thorsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Tirsdag blev FN’s ’Lærernes Dag’ markeret over hele verden. Det har givet os anledning til at reflektere over, hvilke forhindringer vi oplever, for at vi kan lave den allerbedste skole for vores elever. For selvom lærergerningen er fantastisk, ønsker vi os en bedre skole.

Dette indlæg er lavet i samarbejde mellem lærere fra hele landet og fra forskellige skoleformer. Det blev oprindeligt bragt d. 5. oktober i Politiken i anledning af Lærernes Dag 2021.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Vidste du, at vi d. 5. oktober verden over fejrer Lærernes Dag? Nok ikke, for i Danmark har vi ikke tradition for at gøre noget særligt ud af denne dag, som FN har indstiftet for at markere vigtigheden af, at vores børn får en god uddannelse.

At være lærer er et helt vildt meningsfuldt arbejde. Vi går på arbejde hver dag og ser vores elever opdage, at de kan meget mere, end de tror. Ser dem lykkes. Blive dygtige. Blive nogle ordentlige unge mennesker, der er klar til at indtage verden. Det er vi en del af, og det kan være helt fantastisk.

Men. For der er selvfølgelig et men. Der er nemlig nogle grundlæggende udfordringer herhjemme, som gør det vanskeligt at nå i mål med den succesoplevelse, vi lige har beskrevet. Alt for mange går stadig ud af 9. klasse uden de fornødne færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse. Det skal vi gøre meget bedre. Det vil kræve, at vi får ændret nogle af de helt grundlæggende udfordringer, som spænder ben for vores elevers gode skolegang, og som gør, at mange lærere alt for ofte går hjem fra arbejde med følelsen af ikke at have gjort deres arbejde godt nok.

 

Kvantitet fremfor kvalitet

Problemet er, at vi mangler tid til at lave den gode og varierede undervisning, der rammer den enkelte elevs niveau, og at vi mangler tid til at opbygge og pleje relationerne med eleverne og deres forældre. Skolen styres ganske enkelt i dag alt for meget med kvantitet for øje fremfor kvalitet.

Med folkeskolereformen steg timetallet for vores elever nemlig med 29 procent. Det var der nok mange forældre, som opdagede. Eleverne gjorde i hvert fald. For det andet er antallet af lærere i folkeskolen fra 2009 til 2020 faldet med mere end 19 procent. Det svarer til mere end 10.000 færre lærere.

Man skal ikke være matematiklærer for at regne ud, at langt flere undervisningstimer og langt færre lærere til at varetage dem betyder, at den enkelte lærer skal undervise langt flere timer. Læg dertil den større inklusionsopgave og store klasser. Så får vi en cocktail, hvor der er langt mindre tid til at forberede en spændende og varieret undervisning, ligesom der er mindre tid til den enkelte elev.  

 

Relationer er lærernes X-faktor

Nu sidder du måske og tænker: ’Holy manoly, nu sidder der gudhjælpemig endnu engang en masse lærere og brokker sig over deres arbejdsvilkår’. Til dig vil vi sige: Du kan såmænd godt være ligeglad med vores arbejdsvilkår.

Men vi mener saftsuseme ikke, at du kan være ligeglad med, at vores børn ikke får den kvalitetsundervisning, som de fortjener. For når der er langt færre professionelle til at varetage langt mere undervisning, bliver undervisningen simpelthen dårligere forberedt. Det lyder som logik for burhøns – og det er det også: En masse dårligt forberedte timer er kvantitet, mens færre velforberedte timer er kvalitet.

Samtidig bliver der også mindre tid til det, der er lærernes X-faktor: De gode relationer. Enhver lærer ved, hvor afgørende gode relationer mellem eleverne og lærerne er – og til forældrene derhjemme. Er relationerne gode, omsorgsfulde og respektfulde, lærer eleverne langt mere, og konflikterne er færre. Vi kender det fra os selv. Er vi i et godt og sundt arbejdsmiljø, trives vi bedre, og vores arbejde bliver også bedre. Hvorfor skulle det være anderledes for vores unger?

Når der skal høvles en masse timer på skemaet, og ens lærer hele tiden er på vej videre til den næste time eller det næste møde, får eleven ikke lige den der uformelle snak på gangen om, hvordan det går. Eleven får heller ikke lige det kram, der er brug for, fordi forældrene er ved at blive skilt. Eller eleven får ikke den der trivselsgåtur med læreren, hvor man får snakket om, at man føler sig udenfor i klassen.

 

På arbejde med klumpen i maven

Der er tusindvis af eksempler på, hvor vigtigt det er at få taget de snakke med eleverne, som bygger de gode relationer op. Gode relationer skaber nemlig trivsel, som giver den nødvendige ro og fokus, så vores elever kan give den gas med alt det faglige.

Hvis man som lærer dag efter dag går hjem fra arbejde med en klump i maven af ikke at have gjort sit arbejde godt nok. Hvis undervisningen ikke er så god, som den kunne være. Hvis relationsarbejdet ikke er tilfredsstillende, så man overser nogle elever. Ja, så er lærergerningen ikke længere meningsfuld, og man ender med at forlade folkeskolen. Flere af os, der står bag dette indlæg, har netop taget turen fra folkeskolen til efterskole eller friskole, netop fordi vi ikke kunne se os selv i øjnene længere.

Konsekvenserne er dystre. Flere end 18 procent af underviserne i folkeskolen har ingen læreruddannelse – et tal, der er steget fra lidt over 10 procent i 2012. Samtidig vælger hver femte nyuddannede lærer folkeskolen fra. Og tendensen vil fortsætte. Det anslås, at Danmark kommer til at mangle 13.100 lærere i 2030.

Heldigvis er der lys forude. Samarbejdet mellem politikerne i kommunerne og på Christiansborg og skolens parter er blevet langt bedre. Vi lærere vil gerne være med til at skabe den bedst mulige skole for vores elever, og vores budskab er derfor ligetil: Lad os sammen skabe en skole, som handler om at skabe kvalitet i stedet for den blinde tro på kvantitet. Lad os få tid til at skabe den spændende og varierede undervisning, og lad os få tid til at dyrke de relationer, der er så afgørende.

Det fortjener vores børn.

 

Underskrivere:

Julie Hjære Rasmussen, Anders Artmann, Marie Hvidtfeldt Bedsted, John Slot Petersen, Søren Madsen, Jens Klim Hansen, Karin Kurtzweil, Jessica Uebelin, Meidi Macdams, Torben Fleckner, Jan Hansen, Sarah Urgaard, Henriette Krüger, Mette Slot Petersen, Nickolaj Hagbard Jensen, Juliane Boile Nielsen, Mette-Marie Degn, Camilla Pilgaard, Signe Kløve Dreyer, Bine Mathiasen, Martha Kristensen, Christina Rinaldo, Stina Egedius Miller, Malene Lange, Signe Rong Rossil, Ditte Bernquist, Sarah Victoria Bruun, Anders Kildahl Juul, Mattias Smidt, Mikkel Ahlbeck Graven, Tina Johanne Søndergaard, Anna Hjortkjær, Emma Storgaard Beck, Mia Lodberg Nielsen, Anne Hammer, Anna Poulsen, Pernille Vinter Søby Holm, Simon Rehfeld, Tina Toft Høj, Dorthe Brødlev, Mette Rose Nielsen, Mette Visti Larsen, Katrine Dalin Diduch og Anders Thorsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ