Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF henter ny uddannelsespolitisk chef i Københavns Kommune

58-årige Anders Andersen med en fortid som både lærer, skoleleder, topembedsmand i ministeriet og områdechef i Københavns Kommune bliver ny chef i Danmarks Lærerforening.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
7 kommentarer
11. juni 2021, kl. 14:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

7 kommentarer

I marts blev den daværende skole- og uddannelsespolitiske chef i Danmarks Lærerforening, Jesper Støier, forfremmet til foreningens første politiske chef.

Nu er hans afløser fundet, og valget er faldet på 58-årige Anders Andersen, der kommer fra en stilling som områdechef i Københavns Kommune. Han bliver chef for DLF's afdeling for uddannelsespolitik og internationalt samarbejde.

Han kommer med en lang karriere inden for uddannelse både som praktiker og embedsmand i bagagen.

"Jeg har hele vejen igennem været optaget af, hvordan vi udvikler den gode skole og den gode undervisning. At starte i DLF er en fantastisk mulighed for at rykke tættere på det vigtige arbejde at understøtte lærerne i at kunne lykkes med deres vigtige opgave", siger Anders Andersen til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Desuden er jeg optaget af at gøre lærernes stemme gældende i den videre udvikling af folkeskolen. Her er det vigtigt, at platformen er et stærkt professionsideal".

Læreruddannet fra Blaagaard Seminarium

Anders Andersens egen læreruddannelse er anno 1987 og fra Blaagaard Seminarium. Den er senere suppleret med en dipomuddannelse i ledelse i 2004.

Første lærerjob var på Bagsværd Friskole (daværende Hanna-Skolen), hvor han – fraset tre år som lærer på Korsager Skole – var til 2004. Fra 1997 var han skolens leder.

Herefter gik turen til Undervisningsministeret, hvor han frem til 2011 var konsulent og chefkonsulent i flere af ministeriets styrelser.

Efter et par år som skoleleder i Ballerup Kommune vendte han i 2013 tilbage til centraladministationen og et job som kontorchef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), inden han i 2019 blev områdechef i Københavs Kommunes børne- og ungdomsforvaltning.

Anders Andersen tiltrådte i Danmarks Lærerforening den 1. juni.

7 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF henter ny uddannelsespolitisk chef i Københavns Kommune

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS