Næste formand for Danske Skoleelever bliver 15-årige Caroline Helene Hermansen, som til sommer færdiggør folkeskolen på Novaskolen i Vejle.
Når hun har afsluttet sin afgangseksamen, overtager hun formandsposten fra Laura Drachmann Poulsen.
”Jeg er vildt glad og beæret over at blive valgt som formand for Danske Skoleelever. Sammen med de dygtige tillidsvalgte håber jeg, at vi kan være med til at gøre skolen endnu bedre”, siger Caroline Helene Hermansen i en pressemeddelelse.
15-årige Lea Bay Refslund Pedersen er valg til elevernes nye næstformand. Hun går på Randers Realskole i 9. klasse.
Det nye formandskab tiltræder formelt den 1. juli 2024.
Danske Skoleelever har valgt ny formand
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.