Anmeldelse

Kim Larsen

Gadedrengen, poeten, filosoffen og teologen Kim Larsen

Selv om hovedpersonen selv nok ville have betakket sig for de mange titler og bare ville kalde sig popsanger, så er jeg sikker på, at det ville have glædet den gamle hankat at se sit tekstunivers foldet ud for de store elever, som det gøres i denne bog: Med snilde, forståelse og stor respekt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det sømmer sig ikke for det dannede menneske at rage til sig, men da jeg så, at Trine May havde forfattet en bog om Kim Larsens tekster og sange, var det, præcis hvad jeg gjorde. Jeg sørgede for at rage den til mig, og jeg fortryder ikke et sekund. For det er en sangskat, der er nærmest uforståelig lidt belyst i danskfaget, til trods for at sangene synges ude til morgensange og dimissioner landet over og har været det i årtier.

Fakta:

Titel: Kim Larsen

Forfatter: Trine May

Pris: 223,75

Sider: 96

Serie: Kongerækken

Forlag: Dansklærerforeningen

Mig bekendt har de ikke i nævneværdig grad fundet vej ud i klasseværelserne, men det rådes der bod på nu, og det var på tide, thi Larsen var en klog mand med livsindsigt, og bag det flabede ydre gemte sig en digter, der kunne sætte ord sammen, så vi snildt kommer på højde med de største i dansk lyrik, litteratur og salmedigtning. Det får man lov til at opleve i bogen. Hans korte karriere som lærer blev heldigvis hurtigt opgivet, så han kunne skrive musik. I modsætning til kammeraterne i Gasolin ville Larsen skrive på dansk og ikke på engelsk, som rigtige rockbands gjorde i 70’erne.

Allerede på bogens omslag ledes man ind i teksterne, for omslaget består af Larsens utallige sangtitler, hvoraf nogle klinger ganske velkendt. Det være sig "Midt om natten", "De smukke unge mennesker" eller "Rabalderstræde" (Ja tak!!!) til de i hvert fald for mig ukendte som "Damernes nar" eller 'Laphophora Williamsii". De må høres ved lejlighed.

Eleverne ledes igennem fem temaer, der kommer rundt om sangene. Indledningsvist får man en introduktion til Kim Larsen, herefter tages der hul på fribytterdrømme, drømmere og outputs, samfundsrevseren, og til sidst ses på et udvalg af sange, der kunne fremstå som en slags salmer. Her vækkes ikke bare den danskfaglige interesse, men også den religionsfaglige. Disse tekster skal lige lidt frem på hylden næste år. Jeg har aldrig tænkt over den side af Kim Larsen før.

”Kim Larsen - Kongen af pop” er anden bog fra Trine May i ”Kongerækken”. I den første bog om Anders Matthesen var man ikke et øjeblik i tvivl om forfatterens begejstring for sin hovedperson. Det er man heller ikke her, men begejstringen kommer anderledes subtilt til udtryk i den dybe faglighed og selve tilgangen til Kim Larsens tekster. Det klæder bogen, fordi det overlades til læseren at finde begejstringen for Kim Larsen, og jeg blev meget optaget af Trine Mays måde at bruge teksterne på. Den tematiske opdeling skaber overblik, og sammen med billederne er det nemt for eleverne at få ansigter på de outsidere, som teksterne beskriver. I Larsens tekster bliver sutten en helt. Som i "Bessefar", der rent faktisk boede på Christianshavn og hed Orla Hansen:

Han har taget alle færger/Ligesom mågerne gør/Grebet livet i flugten/Tænk at han tør”.

Eller min yndlingsposedame, "Kattemor", hvis hånd kattene slikker, hvilket ingen fatter, for hvem på denne jord kan vel elske en ensom, gammel kattemor. Larsen kunne, og han havde øjnene med sig i livet på Christianshavn, også selv om teksterne rummer en grad af sentimentalitet og eskapisme, som Halfdan Rasmussen også skriver i digtet "Noget om escapisme".

Nu er bogen jo undervisningsmateriale og skal anmeldes som et sådant, hvorved der nødvendigvis må skrues ned for alle de minder, tanker og musik, som rammer en for uld styrke, når man læser bogen. Nogle af elevøvelserne er svære, men kan til- og fravælges eller modereres. Det er nemt at navigere i som lærer, så kig på din udskolingsklasse, når du sidder med bogen. Lad for guds skyld være med at brænde den for tidligt af. Hellere sent i 8. klasse end for tidligt i 7.

Dens store forcer ligger funderet i to detaljer: For det første de mange QR-koder, der giver adgang til sange, interview, samtaler og musikvideoer. De gør bogen multimodal i dens anvendelse, og de mange opgaver til teksterne får nye dimensioner, fordi kunstarterne lyrik og musik smelter sammen i synæstetisk samspil.

For det andet i det store arbejde, der har ligget i at finde de udvalgte tekster, der kan tjene som intertekstuelle med- og modspillere til Larsens tekster. Det kan synes lige til højrebenet at inddrage Dan Turèlls "Spritteren", den skæggede fyr fra Vangede, eller Henrik Pontoppidans "Nådsensbrød" i arbejdet med Larsens tekster om outsidere og samfundskritik, men kunsten ligger i at se sammenhængen og formidle den, og det gør Trine May.

Det nævnes ganske vist kort til sidst, at det er oplagt at bruge Kim Larsens tekster i prøvesammenhæng i 9. klasse, men jeg kunne godt have tænkt mig et specifikt kapitel om dette, fordi der netop er lagt op til flere forrygende fordybelsesområder, der kan favne bredt og lægge til den danskfaglige røde tråd, der er formuleret eksplicit i prøvevejledningen for faget dansk. Eventuelt indeholdende et eksempel på en synops med en analyse, fortolkning og perspektivering af for eksempel "Kloden drejer stille rundt", "Moder Jord" og Ingemanns "Lysets Engel går med glans". Eller et bredt fordybelsesområde med tekster af Kim Larsen, Halfdan Rasmussen, Dan Turèll og Storm P. Det skal i hvert fald prøves.

Denne bog er oplagt som klassesæt i udskolingen, og den kan være med til at forny ikke bare tekstvalget, men også brugen af tekster i udskolingen, der nogle gange kan bære lidt præg af gentagelser.

Det er en litterær, dybsindig og skævt grinende Kim Larsen, som læseren møder, og eleverne får et nuanceret billede af en popsanger, der rummede mange facetter gennem årene. Fra den rebelske til den favnende til den livselskende. Hans kærlighed til det danske sprog, rytmen og rimene kommer på alle måder til udtryk i sidste vers af "Moder Jord":

Du er sommer og vinter, du er tiden, der går/Du er barndommens minder og hjertet, der slår/Du er duggen, der falder, og græsset, der gror/Du min dejlige moder jord”.