Bæredygtighed
0   7

Advr!!

Tagensbo Skoles 5.-klasser fik en portion melorme, som de skulle opdrætte. Klassens to kontaktlærere har inddraget ormene i undervisningen i matematik, naturfag, madkundskab og samfundsfag, og Fagbladet Folkeskolen var med, da melormene til sidst skulle blive til småkager.

Hundredvis af døde melorme ligger i madkundskabslokalet på Tagensbo Skole i København. Om lidt skal eleverne fra 5.b røre dej og bage småkager - med ormene.

Eleverne sidder rundt om langbordet i det røde madkundskabslokale og lytter til Laura Christensen, der kommer fra insekt- og fødevarevirksomheden Bugging Denmark. Virksomheden er en del af Åben Skole i kommunen og står bag undervisningsforløbet med melorme.

Laura Christensen fortæller om det bageprojekt, som eleverne skal i gang med i dag. Ikke alle elever er lige vilde med, at de snart skal sætte tænderne i deres nye ormevenner.

"Det bliver lidt mærkeligt", siger Zenia.

Artiklen fortsætter under banneret

De sidste par måneder har hun sammen med sine klassekammerater og parallelklassen fodret, målt og vejet de mange melorme, til de fik spiseklar størrelse. Nu ligger de frosne orme foran eleverne, klar til først at blive kogt og siden stegt på pande for til slut at komme i cookiedejen.

Zenia er langtfra den eneste i klassen, der kan komme i tanke om andet, hun hellere ville spise.

"Jeg synes, at det er mærkeligt, at jeg skal spise noget, som jeg har passet og fodret det sidste stykke tid. Så vil jeg altså hellere spise en eller anden ko ude fra en mark, som jeg ikke kender", siger hun, mens resten af medlemmerne i hendes gruppe nikker anerkendende omkring hende.

Klassens to kontaktlærere, Emil Munthe og Joachim Nelke, er en del af det lærerteam, som har fået forløbet ud på skolen, fordi melormene bidrager med læring på tværs af flere fag.

"Der er nogle gode gentagelser i en proces som den her. Eleverne har deres egne melorme, som de både skal passe, måle, fodre og følge i en udvikling, og den viden kan de bruge, når de skal forstå noget i biologi og matematik. Og så afleder det nogle interessante samtaler i et fag som samfundsfag, fordi eleverne engagerer sig på en helt anden måde i en debat om eksempelvis fødevareproduktionen, når de forstår fremtidens fødevare på en ny og konkret måde", fortæller Emil Munthe, der underviser klassen i matematik og natur/teknologi.

Emil Munthe ser til klassens melorme, der opbevares i skolens natur/teknologi-lokale. Melormene dyrkes i et indendørs telt, der er tilkoblet en varmekilde, en fugtgiver og en ventilator. 

Han mener også, at eleverne har rykket sig under forløbet.

"Eleverne har lært så meget om alt fra matematik til klimaforandringer. Og så synes de altså, at melormene er en del mindre ulækre end i starten", fortæller Emil Munthe.

Melorme og kæledyr

Eleverne har nu fået udleveret opskrifterne på melormecookies, hopper ud i deres køkkener og går i gang med at røre småkager både med og uden melorme. På den måde kan de nemlig gennemføre deres planlagte blindsmagning.

"Det er en god ide, så hjernen ikke går ind og siger, at det er klamt, fordi der er orme i, hvis det nu ikke smager klamt", forklarer Younis.

I hans gruppe har de prøvet at fodre deres forsøgsmelorme med chips for at finde ud af, hvor hurtigt og meget de så voksede. Nu ligger de spiseklare orme og steger på panden.

I den anden ende af lokalet er en gruppe elever faldet i snak om et klip, som en af dem har set på YouTube. Snakken går om kæledyr. Eleven fortæller forfærdet om, hvordan pigen i videoen bliver fortalt, at hun lige har spist sin egen kanin.

"Hvor er de onde, hendes forældre", lyder det fra en af de lyttende tilhørere, mens hun rører i melormene på panden.

Spis, spis, spis

Duften af hjemmebag spreder sig langsomt i madkundskabslokalet, mens eleverne har samlet sig i grupper foran ovnene. Selv om de fleste af eleverne har været skeptiske over for at se melorme som menneskeføde, så kigger de fleste af dem nu med forventningsfulde øjne på de gyldenbrune småkager.

"Vi er ikke fortalere for, at man slet ikke må spise kød", siger projektleder Kirsten Sterling fra Bugging Denmark. "Vi ønsker at vise eleverne, hvordan det er at dyrke sin egen klimavenlige mad, og vise dem fremtidens løsninger - ikke at skabe madskam", siger hun.

Undervisningsforløbet lægger op til, at lærere og elever taler om fremtidens fødevareproduktion, klimaaftryk og bæredygtighed. Og en af pointerne er at undgå madskam. Derfor fremhæver forløbet alle de positive ting ved at spise melorme og ikke det negative ved at spise oksekød.

"Larverne kan bruges i almindelig mad ligesom kød. De kan bruges i bagning, crumble og müsli. Og så smager de lidt af nødder eller kylling", fortæller Kirsten Sterling.

FORLØB MED MELORME

På Tagensbo Skole er hver tirsdag udeskole, hvor alle klasser bruger en hel dag på et valgfrit projekt. På udeskoledage er der to lærere i klassen. I 5.b har klassens to kontaktlærere, Emil Munthe og Joachim Nelke, stået for insektforløbet sammen med medarbejdere fra Bugging Denmark. Insektfarmens undervisningsforløb er en del af Åben Skole i Københavns Kommune. Eleverne har under hele forløbet været inddelt i grupper med hver sin fødevare - chips, gær, kokos og vingummi - som de har skullet fodre deres melorme med. Derudover har eleverne haft en kontrolgruppe af melormene, som er blevet fodret med kartofler og rugmel for at have et sammenligningsgrundlag. Eleverne har under hele forløbet ført en læringslogbog. De hart målt og vejet melormene for at følge deres udvikling. Undervejs indgår forløbet i både dansk, matematik, natur/teknologi og samfundsfag. Forløbet slutter af med en dag i madkundskabslokalet, hvor eleverne bager cookies af deres melorme.

Og det er også tydeligt på spørgsmålene fra eleverne, at sammenligningen med oksekød optager dem.

"Melorme fylder mindre end køer og prutter mindre", forklarer en elev.

"Køer spiser også rigtig meget føde, og så bruger de masser af vand", supplerer en anden elev.

Et tværfagligt forløb

Eleverne har nu fået småkagerne op på tallerkner og er næsten klar til at sætte tænderne i dem, men først skal de deles, så alle får lov til at smage hver deres andel af en melormesmåkage.

"Nu er i tre hos jer, der skal dele. Hvor stor en andel af småkagen skal I så hver især have?" spørger deres lærer Emil Munthe. Han underviser til hverdag eleverne i matematik og natur/teknologi.

Og det er ikke de eneste spørgsmål, der fylder lokalet. Eleverne har nemlig bunker af spørgsmål om de forskellige fødevarer, som de har fodret ormene med. Spørgsmål, som starter samtaler om alt fra melormevækst til fødevareproduktion.

"Vokser larver mere, når de spiser gær?"

"Hvordan kan det være, at melorme ikke vil spise vingummier?"

"Hvorfor er det egentlig en god ide at spise melorme?"

I vingummigruppen undrer man sig over, at melormene ikke ville spise de vingummier, som blev serveret for dem.

"Det bliver vi nok nødt til at spørge nogle mennesker, der er endnu klogere end os, om, for det er faktisk helt ny viden, at melorme ikke vil spise vingummier. Det er noget, som I med jeres eksperiment har fundet ud af, og det er altså ret sejt", siger Kirsten Sterling.

En tredje elev spørger, hvordan man kan se forskel på hanner og hunner, og Kirsten Sterling tegner store melorme på tavlen.

Emil Munthe sætter sig ved en gruppe elever, der er i gang med at diskutere, hvorvidt de skal spise den fjerdedel småkage med melorm, som de hver især sidder med i hånden. Efter at have aftalt, at de alle skal gøre det, lukker de øjnene, tæller til tre og smider småkagen i munden. Deres lærer spiser med.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
801 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.606 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.505 andre er allerede tilmeldt