Anmeldelse

Danskundervisning 1.-6.

Ser danskfaget sådan ud?

En række undervisere, der for de flestes vedkommende er ansat på læreruddannelsen, har i denne bog skrevet om hver deres discipliner inden for faget dansk. En omfattende og inspirerende bog til brug på læreruddannelsen i dansk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været et stort arbejde som anmelder at studere denne bog grundigt. Den er på 629 sider og kalder også på refleksion og sammenligninger med andre værker om faget dansk. Men det har været ulejligheden værd. Der er masser af relevant information om fagets discipliner og en god opdatering på forskellige områder - ikke mindst når det gælder arbejde med digitale tekster og undervisning i nabosprog.

Fakta:

Titel: Danskundervisning 1.-6.

Forfatter: Bodil Nielsen, Joy Lieberkind

Pris: 550

Sider: 586

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Bogen når vidt omkring. Den handler om arbejde med skønlitteratur, brugs- og fagtekster, film, digitale tekster, mundtlighed, nabosprog og læsning, herunder dialogisk læsning, og den tilgodeser både receptive og produktive sider af fagets områder.

Forfatterne gør rede for teoretiske overvejelser, man kan støtte sig til ved planlægning af danskundervisning. De bestræber sig også på at demonstrere, hvad de teoretiske overvejelser kan komme til at betyde, i praktiske forslag til forløb. Jeg synes især, at det er rosværdigt, at bogen kontant, veldokumenteret og grundigt tager fat på forskellige sagprosagenrer. Der er også en god vekselvirkning på dette område mellem tilegnelse af tekster og produktion i de samme genrer.

I bogens indledning skriver Bodil Nielsen, at bogen ikke nødvendigvis skal læses fra ende til anden, men også kan bruges selektivt som opslagsbog eller i forbindelse med arbejde med nogle af bogens emner.

Det er som nævnt prisværdigt, at forfatterne bestræber sig på at komme med konkrete eksempler på, hvordan deres overvejelser kan realiseres. Nogle af eksemplerne er overbevisende, nogle virker for avancerede og for teoretiske til elevernes alderstrin, og andre er småsnakkende uden overbevisende løsninger på, hvordan læreprocessen skal organiseres. Jeg kunne godt have tænkt mig, at nogle af de undertiden lidt fortænkte praksiseksempler kunne have været erstattet af skriverier sammen med nogle praktiserende lærere, som i deres praksis skal få en hverdag til at hænge sammen, og som skal have faget til at udgøre en helhed. De overvældende mange forslag til aktiviteter i bogen råber på prioritering.

Forhåbentlig ender det ikke med, at denne bog om undervisning i dansk på 1.-6. klassetrin bliver til lærebogen, som man bruger på læreruddannelsen. Forfatterne fremlægger helt relevant deres syn på danskfaget og den forskning, de har valgt at bygge på, men der er mange andre synspunkter og muligheder i danskfaget end forfatternes. Hvis denne bog bliver hovedbogen, de lærerstuderende stifter bekendtskab med, bliver beskæftigelsen med faget for ensidig. Underviserne og de studerende skal undersøge og finde frem til den danskundervisning og den lærerrolle, de kan stå inde for, og som passer til dem, ved at studere - ikke ved at følge en bog.

I bogen fremstår danskfaget som en række discipliner, som kan føre til en effektiv læring, men jeg savner en beskrivelse af et helhedssyn på faget. Hvad står faget for? Hvordan ser det ud i forhold til de selvmodsigende bestemmelser i beskrivelser af faget i folkeskolen? Og i forhold til folkeskolens formål? Og hvordan ser forholdet mellem dansk på læreruddannelsen og dansk i folkeskolen ud?

Forfatterne beskriver i hvert sit afsnit forskellige aspekter af faget. Det store antal forfattere fører imidlertid til, at der er megen redundans og mange overlapninger, som kunne være undgået ved en grundigere sammentænkning.

Der er masser af referencer til evidensbaseret forskning ikke mindst fra udlandet, som ikke bliver problematiseret, men der er meget få eksempler på, hvad der er foregået af udviklingsarbejde i Danmark. Er det kun evidensbaseret forskning, der tæller? Er et evidensbaseret forsøg i et fjernt land med en kultur, der er helt anderledes end den danske, en sikrere kilde end en kvalificeret beskrivelse af et forsøg i et dansk klasseværelse? Hvordan forholder forfatterne sig til de faglige debatter om danskfaget, der er foregået her i landet, og hvad mener de om internationaliseringens amputering af faget, og hvordan forholder forfatterne sig til den læremiddelproduktion på danskområdet, som afspejler en levende debat og store modsætninger?

Faget er ikke kun tilegnelse af fagets discipliner. Det er også et dannelsesfag, der lægger stor vægt på beskæftigelse med eksistentielle emner og livs- og fagsyn. Den side af faget er underprioriteret i denne bog.

Min konklusion er dog på trods af mine indvendinger, at bogen er en inspirerende bog med masser af fagligt gods, glimrende information og spændende synspunkter ud fra den synsvinkel, forfatterne har valgt. Den kan bruges både på læreruddannelsen, i lærernes efteruddannelse og i folkeskolens hverdag.

Powered by Labrador CMS