"Det handler ikke om, at alle elever skal have 12, men vi skal give de elever, som plejer at få 12, mulighed for at vise, hvad de kan", siger Lotte Sabroe Graversen, som tudede af glæde, da Undervisningsministeriet meldte tilbage, at elever med autisme må få hjælp til at forstå opgaven til eksamen i dansk og engelsk.

Elever med autisme må få hjælp til at forstå eksamensopgaven i dansk og engelsk

”Forestil dig, at…” Sådan indledes opgaver i dansk og engelsk ofte. Det stiller elever med autisme dårligt til eksamen, fordi de har svært ved at sætte sig ind i fiktive situationer. En lærer har fået ministeriets ord for, at eleverne må få hjælp til at blive sporet ind på opgaven.

Publiceret

Byhøjskolen

Byhøjskolen i København er for psykisk sårbare københavnere, somhar afsluttet undervisningspligten og er mellem 15 og 21 år.

Sårbarheden kan for eksempel skyldes sygdom, tidligere mobning,angst, autisme eller skoleforløb, som ikke har været vellykkede iperioder. Fælles for eleverne er, at de nu har lyst til og behovfor at blive en del af et trygt og udviklende ungdomsmiljø.

På Byhøjskolen får eleverne:

  • Klasser med 8-10 elever i hver.
  • Et mobbefrit miljø med fokus på ro og trygge rammer.
  • Mulighed for at vælge mellem basisklasse, en dramabasisklasseeller en linje med fokus på design, kunst eller musik.
  • Undervisning i dansk, matematik og engelsk på 10.klasseniveau.
  • Struktureret og tydeligt tilrettelagt undervisning.
  • Samarbejde mellem skole og hjem.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til daglig skrev flere af Lotte Sabroe Graversens elever med autisme opgaver i dansk og engelsk til 12, men til eksamen bonede de ud med minus 3. Det undrede hun sig over.

"Eleverne forklarede sig med, at de ikke kunne skrive. Det kunne jeg ikke forstå, for normalt skrev de godt og velformuleret. Alligevel fik de minus 3 i den frie opgave til eksamen og 12 i grammatik. Så der måtte være noget andet i vejen", fortæller læreren fra heltidsafdelingen Byhøjskolen i København.

Et spørgsmål om Ternet Ninja hjalp eleven i gang

Lotte Sabroe Graversen satte sig for at undersøge, om eleverne ville have gavn af få 'oversat' opgaven, når de var til eksamen.

Specialskoleleder: Elever med autisme kommer i klemme i de nye prøveformer

"Til terminsprøven i engelsk skulle de skrive om misbrug af udenlandsk arbejdskraft. En elev blev mere og mere frustreret, indtil jeg spurgte ham, om han kendte Ternet Ninja. Filmen handler blandt andet om at udnytte billig arbejdskraft, og for eleven var mit spørgsmål nok til, at han kunne løse opgaven", fortæller hun.

En anden elev forstod opgaven og havde også holdninger om emnet, men han manglede den første linje for at komme i gang.

"Jeg gav ham en skabelon at skrive i, og så løste han opgaven på 20 minutter. Elever med autisme har brug for praktisk hjælp til at strukturere opgaven og til at få deres erfaringsblindhed ophævet, så de kan blive ligestillet med andre elever. Hvis jeg foreslår, at vi skal på telttur, ser mennesker med en neurotypisk hjerne telte, lejrplads og toiletbygning for sig. Det sker ikke automatisk i en autisme-hjerne. Eleverne have hjælp til at lave et flash back for at kunne flashe forward. Den hjælp kan de få i undervisningen, men de har også brug for den til eksamen", siger Lotte Sabroe Graversen, som har en diplomuddannelse i sociale kognitive udviklingsforstyrrelser.

Læreren rejser elevernes behov over for ministeriet

En ting er at sætte rammen for, hvad en opgave indebærer i undervisningen. Hvis det også skal ske til eksamen, kræver det, at lovgrundlaget er på plads.

I foråret 2020 kontaktede Lotte Sabroe Graversen derfor Undervisningsministeriet. I første omgang med et ønske om, at Byhøjskolen fik lov at køre et forsøg med praktisk hjælp i skriftlig fremstilling i dansk og engelsk i dette skoleår.

Cirka en tiendedel får ikke en fuld afgangseksamen

Det afviste ministeriet, som i stedet bad læreren beskrive den hjælp, eleverne har brug for. Så ville ministeriet undersøge, om det kan rummes inden for de gældende regler for særlige prøvevilkår.

Lotte Sabroe Graversen beskrev problematikken ud fra en opgave, hvor eleverne skulle præsentere sig selv på en nordisk højskole:

"Fordi de kun ser detaljer, trak jeg hovedlinjerne op i den stillede opgave: Du bliver bedt om at søge på en højskole. Det står her. Hvad minder en højskole om?"

"Det ved jeg ikke".

"Kender du en efterskole?"

"Ja".

"En højskole er som den efterskole, du kender".

"Så kunne den nødvendige visualisering gå i gang", skrev Lotte Sabroe Graversen til ministeriet.

Den lykkeligste lærer i landet

I sommerferien meldte ministeriet tilbage.

"Som jeg læser din beskrivelse, ligger eksemplet på støtte inden for, hvad vi vil betragte som kompensation for elevernes vanskeligheder, idet der ikke ydes faglig hjælp til at skrive selve besvarelsen, men kun hjælp til at forstå hensigten med opgaven - her: At præsentere sig selv på en højskole - og forståelse af de forholdsvis simple begreber 'præsentation' og 'højskole', som indgår i opgaveformuleringen", skrev Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Elever med funktionsnedsættelser klarer sig dårligere på flere parametre

"Jeg tudede af glæde. Den dag var jeg den lykkeligste lærer i landet", siger Lotte Sabroe Graversen, som havde understreget overfor ministeriet, at elever med autisme kan have brug for yderligere hjælp for at kunne besvare opgaven om højskolen.

"Fællesskab er en abstrakt størrelse for elever med autisme, så til terminsprøven havde jeg bedt dem opfinde en karakter, som kan deltage i sociale situationer. En pige kaldte sin avatar for Oskar, og han kunne både rejse rundt i verden og gå op i ting, hun ikke selv interesserer sig for. På den måde lykkedes det at hjælpe hende", fortæller Lotte Sabroe Graversen.

Eleverne skal have mulighed for at vise, hvad de kan

Undervisningsministeriet gør det klart i sin tilbagemelding, at skolelederen skal tage stilling til, om den enkelte elev har brug for adgang til en praktisk hjælper. Det siger reglerne om særlige prøvevilkår.

Det er Lotte Sabroe Graversen enig i.

"Hvis elever med Aspergers ikke har brug for praktisk hjælp, skal de naturligvis ikke have det. Det handler ikke om, at alle elever skal have 12, men vi skal give de elever, som plejer at få 12, mulighed for at vise, hvad de kan. Elever, som virkelig er udfordret på de eksekutive funktioner, får måske to eller fire plus en god oplevelse, fordi de får lavet opgaven".

Flere elever med en psykiatrisk diagnose består 9. klasse

På Byhøjskolen har omkring hver femte elev brug for hjælpen, og det kan være en udfordring, fordi ministeriet anbefaler, at de skal sidde i hvert sit rum, så de ikke forstyrrer hinanden.

"Til terminsprøverne fornylig løste vi det ved at være to praktiske hjælpere, som sad i hvert sit lokale. Eleverne kom så ind til os. Jeg havde 17 elever tilknyttet. Det lyder som mange, men nogle havde kun brug for hjælp i 30 sekunder, fordi de blot skulle have at vide, hvilken skabelon de skulle skrive i", siger Lotte Sabroe Graversen.

Hjælperen skal kende til autisme

Det er vigtigt, at den praktiske hjælper kender til autisme og ved, hvad elevernes vanskeligheder består i.

"Elever, som mangler kontekstforståelse, går i gang med at afsøge hele Google om det emne, opgaven handler om, uden at kunne stoppe. Her kan den praktiske hjælp sige: 'Du må kun referere to ting fra Google' På den måde hjælper man eleven til at begrænse sig".

Der skal et sejt træk til at få flere specialelever til afgangsprøverne

Det er også en fordel, at den praktiske hjælp ved, hvilke skabeloner eleven plejer at skrive i.

"Man må ikke have sin faglærer med som praktisk hjælp, men det må gerne være en anden lærer, som kender eleven", siger Lotte Sabroe Graversen.

Byhøjskolen vil tilbyde sine elever hjælp i de reflekterende fag dansk og engelsk til eksamen til sommer. Derudover er det en ambition, at så mange som muligt i skoleverdenen får at vide, at det er muligt at give elever med autisme praktisk hjælp.

"Det er som med ordblinde. Dengang de ikke havde hjælpemidler, troede man, at de var dumme. I dag ved man, at hjælpen skal til for at stille eleverne lige", siger Lotte Sabroe Graversen.