Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ingen seniorkurser i 2021

Såvel seniorkurser som Nordisk Pensionisttræf er aflyst.

Jørn Kokkendorff
Start debatten
10. marts 2021, kl. 12:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På grund af den fortsat usikre situation med risiko for smitte med COVID-19 besluttede hovedstyrelsen på mødet den 2.-3. marts, at foreningens kursus- og uddannelsesaktiviteter ikke afvikles fysisk frem til 1. august 2021.

Fraktion 4 er en fraktion under Danmarks Lærerforening for medlemmer på pension eller efterløn.

Det indebærer at årets seniorkurser aflyses. Og aftenen inden hovedstyrelsesmødet kom en mail fra de islandske arrangører, som meddelte at Nordisk Pensionisttræf er aflyst.

Jeg er enig i, at det ikke er muligt/ansvarligt at gennemføre arrangementerne med den usikkerhed, der hersker. Men jeg synes, at det er rigtig ærgerligt. Seniorkurserne er et populært tilbud til DLF’s seniorer, som rigtig mange søger hvert år. Jeg har selv været glad for at deltage i to af kurserne – én gang som ”menigt medlem” og én gang som medhjælper for den kursusansvarlige.

Som nybagt repræsentant for Fraktion 4 i hovedstyrelsen, så jeg frem til, som kursusansvarlig på seniorkurserne, at skulle møde et bredt udsnit at foreningens seniorer. Mit ”bagland” i forhold til organisationsarbejdet udgøres hovedsaligt af de ti kongresdelegerede og de 44 årsmøderepræsentanter. Og det har jeg stor nytte og glæde af. Men jeg ser frem til at komme i dialog med en bredere skare om forventningerne til foreningen og tilbagemeldinger om oplevelser af det lokale pensionistarbejde i kredsene. Det er min egen oplevelse at erfaringsudveksling er den største inspirationskilde til udvikling af pensionistarbejdet.

Jeg vil for eksempel gerne høre, om der er nogle gode idéer til fornyelse af seniorkurserne. Kurserne har haft de samme overskrifter i efterhånden mange år. Indholdet er undervejs justeret, men der kan også være andre emner, der kunne være spændende at mødes om.

Jeg håber også, at kurserne vil kunne inspirere nogle til at gå ind i arbejdet med at lave arrangementer hjemme i sin egen kreds. Det er stor aktivitet mange steder, men der er også kredse, hvor der er ”udviklingspotentiale”. Det er grupper af seniorer, der står bag arrangementerne i kredsene, og nogle steder skal der måske et lille skub til, at nogle tager initiativet.

Og jeg savner at kunne fortælle om det, der foregår centralt i foreningen, og herunder hvad jeg foretager mig i hovedstyrelsesarbejdet.

Men jeg må ruste mig med tålmodighed, ligesom I, der gerne vil på seniorkursus og/eller til Nordisk Pensionisttræf, må. Jeg ser frem til, at vi nok kan genoptage aktiviteterne til næste år.

Og så vil jeg gerne opfordre jer alle sammen til at overveje, om I ikke kunne have lyst til at blive oprettet som bloggere her på Lærersenior, og dele jeres tanker om livet som senior …….. og alt muligt andet, som falder jer ind ……… Når vi nu for tiden ikke kan mødes fysisk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ingen seniorkurser i 2021

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS