Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Gravid under Covid-19

Hvis du er gravid under Covid-19 vurderer sundhedsstyrelsen, at du er i ”risiko-gruppen”. Der skal derfor tages særligt hensyn til dig. På daginstitutionsområdet har du mulighed for at gå på barsel med fuld løn fra uge 28. Hvorfor gælder dette ikke hvis du er fysisk på arbejde på en skole?

Janne Riise Hansen
Start debatten
1. marts 2021, kl. 07:47

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mens Covid-19 raser er det en utryg tid for alle. Særligt for dem, der fysisk møder frem på arbejde, kan det til tider være svært. Som lærer på en specialskole har jeg under hele pandemien haft min gang på skolen og selvom jeg ikke er det man betegner som i ”risiko-gruppen”, kan jeg igennem både visir og den evige dunst af håndssprit ind i mellem mærke utrygheden snige sig ind på mig. For at udføre mit arbejde er jeg nemlig nødt til at være fysisk helt tæt på de elever jeg underviser.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Derfor blev jeg noget forundret, da jeg læste de seneste retningslinjer blive ridset op i en mail fra vores forvaltning angående barsel under Covid-19. Her står nemlig at gravide medarbejdere på skoleområdet ikke er omfattet af samme mulighed for at blive hjemsendt på barsel med fuld løn fra graviditetsuge 28, som man er på daginstitutionsområdet 0-6 år, da afstandskravet kan overholdes i skolerne.

Som jeg læser de seneste retningslinjer på Undervisningsministeriets hjemmeside står ikke noget om ”afstandskrav” ved undervisning på skolerne. Der står:

”· Elever, der er i nødpasning i skoler og SFO m.v. er ikke omfattet af den generelle anbefaling om at holde mindst 2 meters afstand, da anbefalingen i praksis kan være svær at følge – især for mindre børn. Der opfordres dog til, at anbefalingen om mindst 2 meters afstand følges i den stillesiddende del af nødpasningen, fx i forbindelse med at eleverne modtager nødundervisning. Samtidig opfordres der til, at nødpasningen foregår i mindre og faste grupper.

· Elever, som er undtaget for hjemsendelse, som fx elever på specialskoler, ungdomsskolernes heltidsundervisning samt andre elever med helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, er ikke omfattet af den generelle anbefaling om 2 meters afstand. Der opfordres i stedet til, at elever modtager undervisning og har aktiviteter i mindre og faste grupper.”

Det vil altså sige, at hvis man i dag er fysisk på arbejde på en almen skole, så skal man forsøge at leve op til at holde 2 meters afstand til eleverne, når man sidder ned. Og hvis man arbejder på specialområdet, så er man ikke engang omfattet af den anbefaling.

Derfor spørger jeg: Bør det pædagogiske personale, som er sammen med eleverne fysisk på skolerne, ikke have samme tryghed som det pædagogiske personale i daginstitutionerne?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gravid under Covid-19

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS