Blog
0   4

Kan vi blive bedre til at inddrage skolen og de unge i fødevaresystemets omstilling?

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fire skoler, over 250 elever og deres lærere, er sammen med fagfolk fra konsulent- og universitetsverdenen gået i gang med at udvikle en ny standard for unges læring om mad, klima, bæredygtighed – og science. Det har fået navnet SESAM. Projektets mål er at skabe engagement blandt unge for fødevaresystemets omstilling og bidrage til både mad- og sciencedannelse.

I fire måneder har SESAM sammen med engagerede lærere, skoleledere, elever og fagfolk fra både mad- og didaktikverdenen arbejdet intenst på at gøre projektet flyvefærdigt. Den 27. og 28. november løftes sløret for, hvordan science og forskningens betydning i samfundet kan gå hånd i hånd med børn og unges læring om og engagement i fødevaresystemets grønne omstilling.

Lørdag d. 28. november kan du selv opleve dette og se med på SESAM TV

Fødevaresystemet og landbrugssektoren er under pres.

Klimadebatten har vist, at der er behov for forandring. Nye proteinkilder, etagedyrkning i byen, mere plantebaseret kost, mindre madspild, bedre ressourceudnyttelse og behov for flere cirkulære værdikæder, er blot nogle af de forandringer, vi står overfor. Coronapandemien har dertil vist, at vi er nødt til at tænke robusthed ind i fødevaresystemet og i højere grad satse på lokale og ikke-globale forsyningskæder.

Artiklen fortsætter under banneret

Dagliglivsperspektivet – alle kan forholde sig til mad.

Projektet har anvendt didaktik, teori og metoder fra projektbaseret læring.

SESAM projektet har sammen med eleverne:

  • Hentet vandmænd ind fra havet og tørret dem til chips.
  • Udviklet vertikal dyrkning af planter.
  • Fået fisk til at trives i grokasser med grøntsager.
  • Dehydreret og konserveret frugt, grøntsager og tang.
  • Brugt flydende nitrogen til at fremstille is. 

Eleverne har testet:

  • Smarte løsninger, der kan nedbringe madspildet i familien.
  • Robotstyret højbed, der kan holde klassen forsynet med grøntsager.

Bent Egberg, professor i fødevaresystemets grønne omstilling og SESAM koordinator udtaler:

Den projektbaserede tilgang virker inspirerende og nærværende for eleverne. Ikke bare på de særligt talentfulde elever, men også på dem, der traditionelt ikke interesserer sig for STEM-fagene. Men har vi godt nok fat i de unge? Er søgningen til de grønne fag tilstrækkelig? Og er der nok, der søger ind på de højere uddannelser og dermed kan være med til at styrke forskningen i bæredygtige fødevaresystemer og teknologier?

Projektbaseret læring – mere konkret og resultatorienteret

I et projektbaseret læringsforløb arbejder eleverne projektbaseret med løsning af et autentisk problem eller med besvarelse af et komplekst spørgsmål. Gennem forløbet demonstrerer eleverne deres viden, færdigheder, karakteregenskaber og metarefleksioner ved at skabe et offentligt produkt eller en præsentation for et vedkommende publikum. Som resultat udvikler eleverne dyb faglig forståelse såvel som kritisk tænkning, samarbejds-, kreativitets-, kommunikations- og innovationskompetencer. Vi har på alle fire skoler oplevet den dynamik, der opstår, når man i en tidsmæssigt afgrænset tidsperiode er tvunget til at arbejde på tværs og frem mod et helt konkret løsningsorienteret produkt. Du kan gratis downloade de didaktiske modeller, som anvendes af projektet her: Download gratis PBL-modeller .

Teknologiforståelse- at forstå og forandre med digital teknologi

Overalt i verden står digitalisering højt på uddannelsesdagsordenen og SESAM fokuserer på at understøtte elevernes arbejde med teknologiforståelse. Målet er, at det bliver naturligt at inddrage nye teknologier såsom robotter, kunstig intelligens, dataindsamlinger, men også det kritiske arbejde omkring teknologiens indflydelse på vores hverdag og fødevarer. 

Lis Zacho, Lærer og matematikvejleder, udtaler sig: ”Teknologiforståelse passer godt til SESAM projektet, fordi der arbejdes på tværs af fagene. Når vi f.eks. skal måle pH for at følge en fermentering eller måle temperatur i et aquaponic anlæg er den digitale teknologi helt uundværlig. Og uden basal forståelse for hvad programmering og kunstig intelligens er kommer man ikke langt når det gælder om at udnytte et robotstyret højbed.

Formidlingsevne – gode løsninger kræver god formidling

At kunne formidle sine resultater er en helt afgørende færdighed, der også går på tværs af fagene. SESAM projektet har arbejdet med både at pitche, konkurrencer og Løvens Hule. Ud fra tanken om, at selv den bedste løsning kommer til kort, hvis den ikke er velformidlet.

Men vi har også lært at formidling er en åben disciplin. Det drejer sig ikke bare om at kunne stille sig op på en scene. At tegne sig ud af opgaven. At quizze sig frem, udvikle en model eller mock-up er mindst lige så vigtigt.” udtaler Københavns Universitets SESAM koordinator, Bent Egberg.   

Vil du vide mere om SESAM projektet og projektbaseret læring?

Lørdag den 28. november vil vi præsentere kulminationen på SESAM projektet, i form af SESAM TV. På SESAM TV vil du kunne se vores lounge talk, hvor videnskabsjournalist Anja Phillip vil være vært for eventen. Her viser skolerne deres bedste science løsninger frem og der er debat i studiet med unge fødevare- og scienceforskere.

Følg med på SESAM bloggen sesam/ eller på Facebook SESAM 2020

Følg med på SESAM TV på lørdag via dette link:  SESAM TV


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.486 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
747 andre er allerede tilmeldt