Projektet teknologitalenter tilbyder praktikforløb til elever, som på den ene side har særlige behov og andre udfordringer som angst, højt skolefravær og generel mistrivsel og på den anden side store evner indenfor it, 3D-konstruktion, programmering og animation.

Projektet er skabt i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, kommunens folkeskoler og den socialøkonomiske teknologivirksomhed Actura og blev gennemført første gang i skoleåret 15/16. Aarhus Kommune har netop forlænget samarbejdet med Actura, så det fortsætter frem til skolernes sommerferie i 2024.

Eleverne går i 7. til 10. klasse og har typisk diagnoser indenfor autismespektret. De er i praktik hos Actura en til tre dage om ugen, og indholdet skræddersys ud fra elevens interesser og kompetencer. Samtidig fortsætter eleven med at følge undervisningen i skolen.

Indtil videre har 29 elever deltaget i projektet, og ifølge en evaluering udvikler eleverne sig både fagligt og personligt.

Medarbejdere med Aspergers gjorde direktøren nysgerrig

Ideen om praktik for elever med særlige behov kommer fra Morten Olesen, som er stifter og ejer af Actura. Virksomheden udvikler blandt andet robotter til undervisningsbrug, computerspil og teknologiske hjælpemidler.

"Jeg havde fem medarbejdere med Aspergers, og de fortalte alle, at de havde haft vanskelige skoleforløb op depression i ungdomsårene. Samtidig havde de mødt et system, som fokuserede på deres problemer frem for deres kompetencer. De sagde også, at de havde fået det godt fra den dag, de begyndte hos os. Derfor blev jeg nysgerrig på, om folkeskoleelever med særlige behov også ville øge deres trivsel ved at komme i praktik hos os. Det gav jeg otte-ti elever lov til, og i 2015 blev det til projektet teknologitalenter", fortæller Morten Olesen.

Successen bunder i, at eleverne arbejder med det, de har lyst til, mener direktøren.

"I skolen skal eleverne lære noget bestemt, mens de hos os kan arbejde koncentreret med deres særinteresse. Det motiverer dem, og derfor behøver vi ikke undervise dem. Hvis noget er svært, beder de om hjælp, og så viser vi, hvordan de skal gøre", siger Morten Olesen.

Han kalder det en form for mesterlære, hvor eleverne trækker på, at de i skolen har lært at lave en problemformulering.

"Det gør de også her, og så går de ellers i gang med at løse problemet. Nogle programmerer, andre arbejder med 3D-konstruktioner, og andre igen laver animationer til spil og arkitektur. For eksempel printer en praktikant raketter i 3D og afprøver dem med forskellige brændstoffer", fortæller Morten Olesen.

Praktik motiverer eleverne til at følge undervisningen i skolen

Jo mere man møder elevernes behov, desto mere åbner de sig for at se på tingene udefra, oplever Morten Olesen.

"Jeg forsøger ikke at skubbe dem tilbage i skole, men praktikken kan åbne en dør til skolen. En skole er ikke ond, men mange børn slår sig på den. I vores miljø begynder de hurtigt at trives, og så vender lyset tilbage i deres øjne. Når unge trives, skal de nok lære, og to dage hos os gør, at de kan gå i skole i tre dage".

På grund af coronapandemien har Actura måttet skære i medarbejderstaben fra 10-11 ansatte til i øjeblikket syv medarbejdere, hvoraf fire har en autismediagnose.

"De færreste lærere kan følge med en elev, som er skarp til programmering. Det er i det hele taget ikke let for eleverne at støde ind i ligesindede i skolen. Det gør de her, hvor de deler interesser med medarbejderne", siger Morten Olesen.

Han ser et problem i den måde, eleverne får vurderet deres uddannelsesparathed på.

"Vurderingen er alene rettet mod uddannelse, hvor nogle elever med særlige behov vil have større gavn af at komme ind i en virksomhed, hvor de kan få voksne rollemodeller, som kan lære dem at blive dygtigere på deres felt", siger Actura-direktøren.

I orden at spise pizza og spille computer efter arbejdstid

I dag er en tidligere praktikant ansat i Actura. To andre har haft job i virksomheden, mens andre er på efterskole eller i gang med en ungdomsuddannelse.

"Eleverne lærer at gebærde sig på en arbejdsplads, og de møder nogle, som spørger, hvad de har lavet i weekenden. En autist, som kommer hjem fra arbejde, spiser måske pizza og spiller på computer, indtil han går i seng. Hvor andre taler om det som et problem, mener vi, at det vigtigste er, at han har et job, og vi betragter computerspil som hans interesse. Det er den tilgang, vi snakker ud fra på arbejdspladsen, og det hjælper praktikanterne til at blende ind", siger Morten Olesen.

Tilgangen har en afsmittende effekt.

"Flere forældre har sagt, at praktikken har givet deres barn mod på at møde nye mennesker, og derfor er nogle af praktikanterne taget på efterskole", siger direktøren.

Nogle elever kommer i praktik i Actura, fordi deres forældre har hørt om tilbuddet. I andre tilfælde er det skolen eller skolepsykologen, som har hørt om teknologitalenter eller har erfaring med projektet. Det afgørende er, at praktikken passer ind i elevens liv, og at Actura har en plads, understreger Morten Olesen.

"Vi er et tilbud, eleverne kan deltage i, hvis det giver mening for såvel elev, forældre, skole og PPR. Ellers siger vi stop. Man er for eksempel ikke nødvendigvis dygtig til at programmere, fordi man er god til at spille på computer", eksemplificerer Morten Olesen.

Elever bygger elementer til et nyt skydespil

Når Aarhus Kommune har forlænget aftalen med Actura med foreløbig fire år, skyldes det ikke en ny egentlig evaluering.

"Vi har lavet statusopsamlinger, hvor vi sammen med Actura og forældrene har set på elevernes trivsel og udvikling. Derudover er vi løbende i dialog med virksomheden, om praktikstedet og elev er det rigtige match. Langt hovedparten har gavn af praktikken, og på den baggrund har vi forlænget aftalen, så vi har op til syv praktikpladser hos Actura om året", siger konsulent Søren Kronborg Pedersen fra bøn- og unge i Aarhus Kommune.

I og med at eleverne arbejder ud fra egne interesser, er det økonomiske udbytte af ordningen yderst begrænset for Actura.

"Der går tid, inden eleverne kan producere noget, vi kan fakturere, men lige nu har vi praktikanter, som bygger elementer til vikingebyen i et skydespil, vi er på vej med. Planen er, at vi tager nogle af elementerne med i spillet", siger direktør Morten Olesen.

Kommunens penge er godt givet ud

Til gengæld betaler Aarhus Kommune årligt 85.000 kroner pr. praktikplads til Actura. De penge er godt givet ud, vurderer Søren Kronborg Pedersen, som er tovholder på projektet.

"Eleverne lærer, at deres særinteresse kan anvendes til noget brugbart. Det giver dem motivation, gejst og glæde, som hjælper dem til en kickstart i skolen. Vi har ikke undersøgt, hvordan det påvirker elevernes karakterer, men mange af dem har haft et stort fravær, og de får lyst til at komme i skole igen, når de opdager, at de kan noget, og også får lov til at vise det", siger konsulenten.

På fire år: Dobbelt så mange elever med autisme fastholdes i skolevægring

Han giver et eksempel med en elev, som skulle læse en bog på engelsk for at kunne betjene et program hos Actura. Hans lærere troede ikke, at han kunne engelsk. Alligevel slugte han fagbogen på ingen tid.

"Det var aldrig lykkedes nogen at åbne til hans engelskkompetencer, men da han skulle bruge engelsk til noget faktuelt, kunne han godt", siger Søren Kronborg Pedersen.

Til det økonomiske aspekt supplerer Morten Olesen med, at praktikanter typisk kommer i taxi, når de begynder i praktik hos Actura i Aarhus-forstaden Egå. Men det holder de hurtigt op med.

"Hvis de er gode nok til at arbejde hos mig, kan de også selv komme herud, så kommunen sparer på den konto", siger direktøren.

Du kan læse om teknologitalenter via dette link: